øjne & ører

Det kan du gøre, hvis du har en ørevoksprop

Kirtlerne i din øregang producerer konstant ørevoks, og det beskytter øregangen mod fugt og infektion. Det er forskelligt fra person til person, hvilken farve og konsistens ørevoksen har, og hvor meget ørevoks vi producerer. Mange oplever, at der kommer propper af voks. Læs her, hvordan du forebygger, og hvordan du selv kan fjerne en ørevoksprop.

Sådan opløser du propper af ørevoks

Hvordan opstår en ørevoksprop?

Ørevoks opstår, når kirtelskekret fra øregangens ydre tredjedel blander sig med afstødte hudceller. Normalt flyder voksen selv ud, men i nogle tilfælde kan der opstå så meget ørevoks, at det samler sig i en prop. Årsagen til øget produktion kan fx være en trang eller S-formet øregang, kraftig hårvækst i ørerne, at man bruger ørepropper, høreapparat, høreværn eller tit går med tætsluttende hovedtelefoner.

Vatpinde er forbudt

En rigtig hyppig årsag til ørevokspropper er brug af vatpinde. Med en vatpind risikerer du nemlig at skubbe ørevoksen længere ind i øregangen mod trommehinden, så bliver det siddende derinde og begynder at samle en prop. Vatpinde kan også stimulere til øget voksproduktion, så selvom du synes det er hygiejnisk – eller måske rart at klø sig i øret – så vær meget forsigtig med at bruge vatpinde i ørerne.

Behandling og forebyggelse: Nemt, sikkert – og hjemme hos dig selv

Ørevokspropper er en af de hyppigste årsager til, at folk henvender sig til lægen med øreproblemer. Og mange ved ikke, at man faktisk tit kan komme propperne til livs ved at behandle derhjemme. På apoteket kan du få midler, der opløser ørevoksproppen, så den let kan skylles ud. Hvis du har meget ørevoks og/eller tendens til at danne propper, kan du forebygge med en olie, der både nedsætter risikoen for propper og mindsker den kløe og irritation, der kan opstå ved udtørring af huden i øregangen.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.