ansigt

Bekæmp bumser og uren hud

Bumser er meget irriterende og dukker op på de mest ubelejlige tidspunkter. De kan sidde over hele kroppen, men kommer oftest i ansigtet, hvor det er svært at skjule dem. Her får du klar besked om, hvad bumser, hudorme og akne er, og hvordan du behandler og bekæmper det.

Akne: Sådan slipper du af med bumser og uren hud 
 
Det er især den såkaldte T-zone – dvs. panden, næsen og hagen – der bliver angrebet af bumser. Årsagen er, at du i netop dette område har rigtig mange talgkirtler, og når talgkirtlerne propper til, så kan aknebakterierne udvikle en bums.

Gode råd mod akne

I daglig tale bliver akne kaldt uren hud, men du skal vide, at det intet har med din hygiejne at gøre. Det hjælper med andre ord ikke, at du skrubber din hud, og du skal generelt lade være med at klemme, kradse eller pille i dine bumser. Det kan nemlig give ar, der ikke går væk igen. I stedet kan du dække bumsen med lidt makeup eller en dækstift. Husk at det skal være noget vandbaseret, der ikke tilstopper porerne i huden.

Tre tips til at holde akne nede

1. Lev sundt – og undgå for meget slik, sodavand og junkfood
2. Gå i bad efter træning, for sved og snavs kan stimulere udvikling af bumser
3. Rens og plej ansigtshuden morgen og aften, så du fjerner bakterier, der kan give grobund for hudorme og bumser
 
På apoteket kan du både få rådgivning og købe produkter specielt udviklet til at virke mod forskellige stadier af fedtet og uren hud. Der findes fx rensegel, der renser huden for makeup, sved og snavs. Du kan rense med en særlig rensevand og en vatrondel, hvis du fortrækker det. Og du kan pleje med en særlig creme, der absorberer talg, så huden ikke bliver så fedtet.
Men vær tålmodig, for det tager tid før akne reagerer på behandling. Gå til lægen, hvis håndkøbsprodukter ikke hjælper dig, for så kan det være, løsningen er behandling med et receptpligtigt produkt.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.