tænder & mund

Behandling af forkølelsessår

Forkølelsessår skyldes en herpesvirus, som ca. 80 % af Danmarks befolkning har. Hos nogle ligger virussen i dvale, og andre får forkølelsessår 2-3 gang om året. Typisk i forbindelse med nedsat immunforsvar, forkølelse og influenza - og derfor er vinteren højsæson.

Hvis du lider af forkølelsessår, kender du situationen. Pludselig begynder det at prikke, snurre, svie og klø i mundvigen på læben, og du er med det samme klar over, at den er gal – igen.
Symptomer på forkølelsessår er karakteristiske, og selvom du har prøvet det før, er det altid irriterende at være generet af forkølelsessår de 7-12 dage, et udbrud typisk varer. Dels fordi såret bliver ømt og grimt – men også fordi du hele tiden skal passe og pleje det.

Behandling af forkølelsessår

Apoteket tilbyder to måder at behandle et forkølelsessår på i håndkøb. Du kan få en salve, som smøre på den inficerede hud og slimhinder. Ved brug af en salve, bør behandlingen indledes hurtigst muligt og senest 24 timer efter udbrud. Derudover kan et særligt plaster løse problemet. Et plaster nedsætter smitterisikoen, og holder såret fugtigt og rent, så det heler bedre.

Forkølelsessårplaster virker i op til 12 timer

Forkølelsessårplasteret kan sidde på læben, helt til det begynder at løsne sig af sig selv. De fleste oplever, at det sker efter ca. et halvt døgn, og det giver dig en helt anden frihed, når du ikke skal pleje såret så tit. Men det mest praktiske er, at du opnår både en behandlende og en kosmetisk effekt. Forkølelsessårplastret lindrer smerten og dæmper prikken, rødme og hævelse. Rent kosmetisk fungerer plastret som en slags ekstra lag hud, hvilket i sig selv camouflerer, men du kan også lægge makeup oven på såret for at dække yderligere.

Forkølelsessårplaster giver 7 fordele

  1. Såret heler hurtigere
  2. Såret skjules
  3. Smerterne bliver lindret
  4. Rødme og hævelse reduceres
  5. Prikken, kløe og svien reduceres
  6. Blære- og skorpedannelse reduceres
  7. Smitterisikoen bliver nedsat

Husk, at du kan bruge plastret i alle sårets faser: Den første snurren, blærer, væskende sår, skorpedannelse og når skorpen er faldet af.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.