Lusejagt: Skolestart = kæmmestart

Skolestart er altid spændende. Efter en dejlig lang ferie er der meget i vente: Gensyn med kammeraterne, nye fag, nye lærere – og øget risiko for at blive smittet med lus. Skolestart er højsæson for luseangreb. Men hvad nu, hvis alle forældre havde kæmmet deres børn de sidste dage af ferien?

I sommerferien holder hele familien fri, men det gør lusene ikke. Når børnene har haft kontakt med andre børn end dem, de plejer at lege med, er der stor sandsynlighed for, at de har udvekslet andet end mobilnumre og mailadresser, hvis forældrene har glemt at kæmme og tage eventuelle luseangreb i opløbet.

Lus smitter nemt og hurtigt

30 sekunder er alt, hvad en lus behøver for at kravle fra ét hår til et andet. Hår-til-hår-kontakt er til gengæld den eneste måde, lus smitter på. De spreder sig ikke gennem tøj, bamser, møbler eller kæledyr. Lus, der kommer væk fra hovedbunden, har nemlig meget dårlige forudsætninger for at overleve, når de ikke har adgang til blod med korte mellemrum. Lus, der er faldet ud af håret, er enten døde eller syge, og de finder ikke tilbage til håret igen.

Sådan opdager du lus

Kløe er et typisk symptom på lus. Men børn kan være smittebærere i ugevis, før det begynder at klø, og nogle oplever slet ikke kløe. Brug derfor aldrig kløe som pejlemærke til at diagnosticere et luseangreb. Hvis der er lus i omgivelserne, er ugentlig kæmning af hele familien den bedste måde at opdage lusene på, inden de bliver til rigtig mange. Gør det fx søndag aften, så du er sikker på, at det ikke er dine børn, der begynder en ny uge med at smitte de andre børn i institutionen.

Guide: Vælg det rigtige lusemiddel

Hvis I finder levende lus, er der heldigvis effektive, allergimærkede løsninger på problemet. Hedrin har fire veldokumenterede produkter, som alle er meget skånsomme. De har alle en fysisk virkningsmekanisme, så der er ingen risiko for, at lusene kan udvikle resistens. Vælg mellem:

  1. Hedrin Once, der er den perfekte løsning, hvis du vil nøjes med én behandling. Den letflydende gel fordeles nemt i håret og kan vaskes ud allerede efter 15 minutter. 
  2. Hedrin Treat & Go er den perfekte løsning, hvis du ikke har tid til at gå i gang med behandling lige nu og her. Den ikke-fedtende mousse fordeles nemt i håret og vaskes ud inden for et døgn. 
  3. Hedrin Original er den perfekte løsning til kraftigt og kruset hår. 
  4. Hedrin Protect & Go er en forebyggende spray, der nemt fordeles i håret og ikke skal vaskes ud. To ugentlige behandlinger beskytter mod lus året rundt.

Artiklen er sponseret af Norpharma A/S.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.