Hænder & fødder

Apotekets 8 trin til smukke fødder

Giv fødderne lidt opmærksomhed, så vil du blive belønnet med smukke fødder. Følg apotekets 8 trin og få bløde og velplejede fødder.

1.

Vask dine fødder hver dag i lunkent vand og tør dem grundigt også mellem tæerne, for hudsvampesporer elsker varme, fugtige og mørke steder

2.

Brug strømper af bomuld eller uld, for kunststof giver fodsved (brug evt. en antiperspirant fodcreme)

3.

Hård hud er føddernes forsvar mod tryk, så tjek, hvor dit fodtøj overbelaster fødderne, brug evt. andre sko, og slib dine fødder forsigtigt og ofte (brug aldrig barberblad eller kniv)

4.

Tør, revnet og skallende hud svækker fødderne, så smør dem med fodcreme hver dag efter badet. Brug evt. en særlig intensiv creme til sprukne hæle (undgå creme mellem tæerne)

5.

Giv dine fødder massage for at stimulere kredsløbet, styrke vævet og modvirke ømme fødder – f.eks. mens du ser TV

6.

Køb sko med fødderne i stedet for øjnene, så de ikke klemmer eller trykker. Husk at sko, der sidder fast på foden, slider mindre end f.eks. klipklappere

7.

Sørg for at have det rigtige ”værktøj”: En skånsom fodfil, en god neglesaks, fodbadesalt eller -olie, fodcreme – og gode vaner med daglig opmærksomhed til dine fødder

8.

Klip tåneglene lige over, de må ikke være runde. Hvis du klipper neglene for langt ned i siderne, risikerer du at få nedgroede negle. Brug derfor en tre-i-ener, en negleklipper eller en god saks – og klip neglene så lige, som overhovedet muligt. Brug evt. en fil til at runde hjørnerne, så de ikke stikker og hænger fast i strømperne.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.