Vorter og ligtorne: Sådan kommer du dem til livs

Vorter og ligtorne er særdeles udbredte hudlidelser. Vorter er ufarlige – men uskønne og generende. Og ligtorne kan være ekstremt smertefulde. Derfor vil de fleste gerne af med både vorter og ligtorne så hurtigt som muligt.

Det er meget almindeligt at få vorter på hænder og fødder. En vorte viser sig som en forhøjning i huden med en ru, blomkålslignende overflade, og midt i det forhøjede område er der nogle punktformede blodkar. Under fødderne opdager man tit en vorte fordi, den bliver øm på grund af det tryk, der opstår, når man går på foden. Andre steder på kroppen opdager man dem typisk, fordi de pludselig bliver så store, at de er synlige. 

Vorter smitter meget nemt, fordi de kommer på grund af en virus, der hedder humant papillumvirus (HPV). Kroppens immunforsvar opbygger altid et forsvar mod virusser, som du tidligere har været inficeret med. Det gælder også vortevirus, men det kan tage både måneder og år, før du er immun over for vorter. Derfor gælder det om at få behandlet vorten så snart, den titter frem. Ellers risikerer du at smitte både dig selv og andre. 

Sådan behandler du vorter

Behandlingen af vorter er ens uanset, om de sidder på hænderne, albuerne, knæene, fodsålerne, hælene eller tæerne. De fleste vil gerne slippe for at skulle afsted til hudlægen, så derfor er et rigtig godt tip at bruge frysebehandling til hjemmebrug. Fx Wartner Frysebehandling, der er baseret på samme frysemetode, som bliver brugt hos lægen. Det er nemt at bruge, og normalt er en enkelt behandling nok. Midlet fryser nemlig i dybden, så der under vorten bliver dannet en blære, der til sidst skubber vorten af. 

Sådan behandler du ligtorne

Mange ”behandler” i første omgang ligtorne ved at bruge forskellige slags plastre til at fjerne trykket og dermed lindre smerten. Men det er en meget kortsigtet løsning. For når den hårde kerne i ligtornen borer sig ned og trykker på det underliggende væv, så opstår der rødme og inflammation. Derfor er løsningen at bruge en syrebehandling som fx Wartner Ligtornspen, der indeholder en gel, som får huden til at skalle af. Med pennen er det nemt at påføre gelen præcist, og du kan se et synligt resultat allerede efter 7 dage. 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en hudforandring er en vorte, så kontakt din læge, der kan stille diagnosen og foreslå en behandling. 

Wartner produkterne kan bruges til voksne og børn fra 4 år.

Artiklen er sponseret af Omega Pharma.

Relaterede produkter
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.