intim

Der findes ingen dumme spørgsmål om prævention

Der er mange præventionsformer, men hvilken er den rette for dig? Kondom, p-piller eller måske p-ring? Apotekerne vil gøre det lettere at stille de tåkrummende spørgsmål. Både på apoteket og på Apoteket-online.dk har du muligheden for at tale helt ærligt om prævention. 

Det kan være svært at finde rundt i de forskellige præventionsformer og de lange lister med fordele og ulemper. Derfor kan man have brug for hjælp til at få et ordentlig overblik over de forskellige præventionsformer. Det kan føles ekstremt pinligt at stille de nødvendige spørgsmål, så man er oplyst om, hvilken prævention man skal bruge for at være beskyttet.

Kun med kondom

Det kan være en fordel for mange at vælge kondomet som prævention, fordi det kan bruges af alle. Især er kondomet en god løsning, hvis man har sex med skiftende partnere, da det både beskytter mod uønsket graviditet og visse sexsygdomme.

Du kan få gode råd og vejledning på dit lokale apotek om, hvilket kondom der passer dig eller din partner. Det er også muligt at købe en pakke med et udvalg af kondomer, så man kan prøve forskellige varianter.

Sidder det rigtigt?

Kondomet skal bruges hver gang, men det er også vigtigt, at kondomet bliver brugt korrekt. Hvis kondomet sættes forkert på, kan det ende med ikke at virke efter hensigten. Oftest er fejlen, at kondomet tages på omvendt, hvilket gør, at kondomet kan briste. Derfor er det vigtigt, at kondomet rulles rigtigt på, og at kondomet bruges under hele samlejet, hvis du ønsker sikker sex.
”Kondomer, der bruges rigtigt, er hele 97 procent sikre mod graviditet. Hvis uheldet skulle være ude, og man glemmer kondomet, eller kondomet går i stykker, er det en god idé at overveje, om pigen skal tage en fortrydelsespille. Fortrydelsespiller er nødprævention, som tages af kvinden så hurtigt som muligt efter ubeskyttet sex,” forklarer Birthe Søndergaard.
Birthe Søndergaard understreger dog, at fortrydelsespiller kun skal bruges i nødstilfælde, da det er et lægemiddel, som kan have forskellige bivirkninger som fx kvalme, svimmelhed og hovedpine. Fortrydelsespillerne kan udelukkende forhindre graviditet, ikke beskytte mod sexsygdomme.

Sexsygdomme er ikke sexede

Kondomer beskytter ikke kun mod graviditet, men også mod sexsygdomme. De mest udbredte sexsygdomme blandt unge er klamydia og kønsvorter. Derfor er det altid en god ide at bruge kondom, når man har sex med nye partnere, hvor man ikke med sikkerhed ved, om de er smittet med en sexsygdom. Men vær opmærksom på, at kondomet ikke beskytter 100 procent mod kønsvorter. Kondomet beskytter kun mod smitten, hvis vorterne er helt dækket af kondomet, og kondomet ikke brister eller glider af. Hvis kondomet anvendes sammen med glidecreme, mindskes risikoen for, at det brister.

På apoteket er der ingen pinlige spørgsmål

Udover at du kan blive klogere på kondomer og anden prævention på dit lokale apotek, er det også muligt at få meget mere viden online. På Apoteket-online.dk/apotekspanelet kan du også stille dine egne spørgsmål. Her sidder farmaceuter klar til at rådgive de unge om prævention. Du kan være helt sikker på, at ingen spørgsmål er for dumme eller for pinlige.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.