Har du styr på din intime zone?

I kvindens intime zone er der et surt miljø – dvs. en lav pH-værdi. Mange ting kan påvirke miljøet i det intime område, og hvis det sker, kan kvinden opleve irriterende gener. Hvad kan påvirke pH-værdien, og hvordan forebygger du gener? Læs svarene her.

Nogle af de typiske gener i intimområdet er tørhed, svien og rødmen. I mange tilfælde hænger problemerne sammen med, at pH-værdien bliver forstyrret. I en sund og rask skede er der en pH-værdi på omkring 4 på grund af skedens mælkesyrebakterier, der regulerer floraen og beskytter mod infektioner. Derfor er skedens slimhinder og huden på skamlæberne designet til at trives i et surt miljø og er meget sårbare over for udsving. 

Disse ting kan slå pH-værdien ud af kurs

  • Hormonelle udsving – fx i forbindelse med menstruation, p-piller, graviditet og overgangsalder
  • Overdreven/forkert hygiejne – fx brug af hårshampoo eller kropssæbe til at vaske sig for neden, hvilket kan bringe beskyttelsesfunktionen i hud og slimhinder ud af balance

Sådan forebygger du gener i intimområdet

Forebyggelse handler om god og målrettet daglig pleje. Fx med intimprodukter fra Vivag, der har specialiseret sig i plejeprodukter til kvindens intimzone. 

  • Brug for sæbe til det intime område? Hvis du gerne vil vaske dig med sæbe i skridtet, så brug den milde og skånsomme Vivag Intimsæbe, der indeholder mælkesyre og har en pH-værdi på 4 ligesom skeden.
  • Lider du af vaginal tørhed? Vivag Intimgel tilfører fugt, og samtidig kan du bruge den som glidecreme ved samleje.
  • Brug for en quick-vask i løbet af dagen? Vivag Intimservietter kan du have med overalt, så du altid kan friske dig op – fx i forbindelse med menstruation eller urininkontinens.
  • Er du i eller efter overgangsalderen? I forbindelse med overgangsalderen falder kvindens østrogenniveau. Det betyder, at de fleste kvinder oplever ændringer i intimområdet. Vivag Intim Barrierecreme 50+ blødgør, beskytter og styrker huden, fordi den modvirker udtørring og har en vandafvisende effekt. 

Nemme og effektive tips til sundt intimområde

  • Sørg for, at skeden kan ånde: Brug trusser af bomuld i stedet for syntetisk stof, og reducer brugen af trusseindlæg/bind
  • Vask dine trusser ved 60 grader, så bakterier bliver slået ihjel
  • Tør dig forfra og bagud efter toiletbesøg, så du ikke fører bakterier frem til skedeåbningen
  • Undgå g-streng, for bakterierne kan vandre langs strengen fra anus til skede

Artiklen er sponseret af Vivag. 

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.