Stop snorken med Asonor

God søvn er vigtigt. For din sundhed, energi og livskvalitet. Mangler du søvn, går det straks ud over din koncentrationsevne, hukommelse og evne til at tænke klart. Derfor er det et problem, hvis din egen eller partnerens snorken holder dig vågen om natten.

Når du sover, slapper hele din muskulatur af. Omkring svælget har du masser af muskler, og så snart du falder i søvn, begynder de stille og roligt at blive slappe. Det gælder også tungen, der falder bagud og lægger sig op ad den bløde gane. Resultatet er, at svælget lukker sammen, så der er meget mindre plads, og den snævre luftpassage er en udfordring. For at sikre nok ilt til kroppen, begynder du nemlig instinktivt at intensivere din vejrtrækning. Det sætter drøbelen og den bløde gane i vibrationer, hvilket giver de velkendte snorkelyde. 
Det er individuelt, hvor meget plads vi har i svælget, når vi sover. Nogle er født med en anatomisk forsnævring – og andre årsager kan være allergi, forkølelse og næsepolypper. Hvis du har undret dig over, at ældre mennesker som regel snorker mere, så er svaret, at muskulaturen generelt bliver mere slap med alderen, så derfor bliver luftpassagen i svælget mindre og mindre. 

Almindelig snorken – eller søvnapnø?

Hvis du snorker hver nat, skal du være opmærksom på, om du eventuelt har søvnapnø – dvs. søvn, der bliver afbrudt af vejrtrækningspauser. Snorker du meget kraftigt? Ligger du uroligt? Vågner du flere gange i løbet af natten? Føler du dig ekstremt træt i løbet af dagen? Har du dårlig hukommelse, nedsat arbejdskapacitet og evt. forhøjet blodtryk? Svarer du ja til disse spørgsmål, så er din snorken et stort problem, der kan give alvorlige følgesygdomme. 

Asonor er nemt og effektivt mod snorken

Asonor er en næsespray, som du bruger i hvert næsebor om aftenen, når du går i seng. Effekten er klinisk dokumenteret. Derudover viser uafhængige brugertests med 2.000 personer, at 76 % oplevede positiv effekt, 72 % ville fortsætte med at bruge Asonor efter testperioden – og 77 % ville anbefale produktet til andre med snorkeproblemer. Så den anbefaling er nu sendt videre til dig.

Husråd mod snorken

  • Lig med hovedet hævet, så tungen ikke falder så langt tilbage mod halsen og den bløde gane
  • Undgå alkohol og sovemidler
  • Tab dig, hvis du er overvægtig, for ekstra kilo øger risikoen for at snorke

Artiklen er sponseret af TannerMedico A/S / Asonor.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.