rygestop

Måder & midler til at stoppe rygning

Over halvdelen af alle rygere vil gerne stoppe. Mange har forsøgt men er faldet i igen, og tit skal der flere forsøg til, før du er 100% røgfri. For nogle virker det at tage ”en kold tyrker”. For andre virker det bedre at fase rygningen ud. Med de rigtige måder og midler, har du meget større chance for at lykkes med dit rygestop.

Hvordan stopper man med at ryge? Læs her hvordan du kan motivere dig til at stoppe

Tag beslutningen

Måden at angribe dit rygestop på har stor betydning for, om du får succes. Du skal først og fremmest være rigtig motiveret. Og det er forskelligt fra person til person, hvad der motiverer. Er det pengene, du kan spare? Vil du gerne være i bedre form? Er du træt af mat rygerhud og nikotin på tænderne? Er det den langsigtede helbredsmæssige effekt? Eller er det pres fra andre?

Prøv at tælle op, hvor mange cigaretter (eller anden tobak), du ryger om dagen. Gang op til forbrug på ugebasis. På månedsbasis. Og om året. Hver eneste af disse cigaretter skader dig. Rygning er årsag til en lang række sygdomme. Først og fremmest hjerte-kar-sygdomme, KOL (kronisk obstruktiv lungesygdom – også kaldet rygerlunger) og kræft. Rygning er årsag til 4.500 kræftdødsfald hvert år, og næsten 14.000 om året dør af sygdomme, der er relateret til rygning. Det er tal, der motiverer mange. Og rigtig mange bliver også motiveret af at vide, hvor hurtigt man rent faktisk får helbredsmæssig gevinst ved at kvitte tobakken. På stoplinjen.dk kan du teste dig selv og få svaret på, om du er klar til at tage beslutningen om definitivt rygestop.

Kom godt i gang

Første skridt er tit det sværeste, men det er også det vigtigste. Du bliver stolt af dig selv, når du har taget beslutningen og er i gang med at lægge en plan for dit rygestop. Og planen har stor betydning for de fleste. Ved at forberede dig kan du nemlig undgå de værste kriser og faldgruber. En vigtig del af planen er at beslutte, om du vil bruge et rygestoptilbud. Næste beslutning er, om du vil benytte et rygestopprodukt, for at gøre processen nemmere. Apoteket har forskellige nikotin-produkter, der kan tilfredsstille din nikotin-afhængighed, uden at få alle de andre skadelige stoffer fra tobak. Tredje beslutning er, hvilken dato, du ryger din sidste cigaret. Vælg gerne et tidspunkt, hvor der ikke er fester, stress på arbejdet eller andet, som plejer at stimulere din rygetrang. Netop ordet ”plejer” er vigtigt i forbindelse med rygestop. For mange er vanerygere. Dvs. ryger før morgenmaden, ryger i pausen på arbejde, ryger under telefonsamtaler, ryger til kaffen, ryger efter maden, ryger til rødvinen lørdag aften, ryger med vennerne osv. Skriv ned, hvilke situationer, du plejer at tænde en cigaret, og skriv forslag til, hvad du kan gøre i stedet.

Hold fast

En af de faldgruber, du skal navigere udenom, er undskyldninger for at gå i gang igen. Fx ”jeg er bange for at tage på”, ”jeg bliver irritabel og umulig at være sammen med, hvis jeg ikke ryger” og ”jeg kan sagtens administrere at være festryger”. I begyndelsen oplever de fleste abstinenser, fordi kroppen ikke får sin nikotin. Det kan være koncentrationsbesvær, hoste, søvnproblemer, uro, dårligt humør, hovedpine, øget appetit og generel utilpashed. Lægemidler med nikotin er guld værd til at begrænse abstinenserne. Fx et lille plaster, der transporterer nikotin ind gennem huden og ud i kroppen, en spray, der inden for ét minut giver et nikotin-kick – eller nikotintyggegummi, der findes i flere varianter alt efter smag og behag. Som supplement til de konkrete produkter med nikotinsubstitution kan både mental og fysisk træning være en god hjælp. Dyrk motion, tænk positivt – og prøv at lukke øjnene, mens du tager dybe indåndinger som om du inhalerer røg.

Gevinster ved at stoppe rygning

Efter 1 døgn
Risikoen for blodpropper er mindsket . Du har fået mere blod til huden og varme i tæer og fingre Lungerne begynder at rense sig (kan give hoste)

Efter 2 døgn
Smagssansen og lugtesansen er nu blevet markant bedre Konditionen er blevet bedre, da kulilten er helt ude af kroppen

Efter 3 døgn
Bronkierne begynder at slappe af og vejrtrækningen bliver nemmere

2 uger­-3 måneder
Kredsløbet bliver gradvist bedre og bedre Dine lunger kan bedre bekæmpe infektioner

3­-12 måneder
Huden har en mere frisk farve, du er mere frisk, sover bedre, trækker vejret bedre og har mindre hoste

5 år
Din risiko for at få en blodprop er nu halveret

10 år
Din risiko for at få en blodprop er nu den samme som hos en aldrig-ryger. Din risiko for at få kræft er nu kun halvt så stor, som da du røg

Kilde: cancer.dk

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.