smerter & feber

Støttebandage til udsatte albue-, knæ- og håndled

Danskerne er blevet et mere aktivt folkefærd, og hurra for det, for motion er sundt. Men fysisk aktivitet slider på kroppen – uanset om det handler om slitage i forbindelse med sport eller i forbindelse med job. Led er især udsat og kan have brug for stabilisering og smertelindring. 

Stabilitet og støtte til udsatte og trætte led

Kroppen er skabt til at bevæge sig, og den moderne livsstil har fået langt flere op af sofaen og ud på cyklen, ned i fitnesscentret og hen i svømmehallen. Motion er sundt, men motion belaster også kroppen, hvis du ikke passer på. For nye aktiviteter, bevægelser og belastninger stiller anderledes krav til kroppen, og ting som teknik, forberedelse og restitution er vigtigt.

Hvis muskler, ledbånd, sener og knogler bliver overbelastet, reagerer kroppen med smerte – og måske hævelse og varme. Hvis du har trænet hårdere eller mere, end du plejer – eller måske har været på hårdt havearbejde – kan du godt få ondt. Hvis du føler dig træt og stiv i kroppen efter fysisk aktivitet, er det okay. Men hvis det gør ondt, hver gang du bevæger dig, skal du holde pause.

Behovet for at holde pause kan være svært at overholde, hvis din overbelastning hænger sammen med jobbet. Fx hvis du har hårdt fysisk arbejde med tunge løft, hvis du har ensidigt arbejde og hvis du har uhensigtsmæssige arbejdsstillinger. Jo hurtigere, du kan bevæge dig normalt efter en skade eller overbelastning, jo hurtigere bliver du skadesfri. Brug derfor en støttebandage til at aflaste, støtte og stabilisere det led, der skal genoptrænes.

Tjek din hverdag: Har dine led brug for støtte?

Prøv at tjekke din hverdag igennem, og stil dig selv spørgsmål, som: Udfører du ensidige bevægelser på arbejdet? Står, går eller sidder du meget? Har du tungt arbejde? Løfter du meget? Har du skærmarbejde? Løfter du rundt på en baby? Oplever du af og til småskavanker i forbindelse med sport? Har du slidgigt i fx knæ, håndled eller albuer? Masser af mennesker døjer i det daglige med ømhed og smerter i led – enten permanent eller i forbindelse med en akut situation.
Støttebandager kan være løsningen på disse spørgsmål, da en støttebandage er en perfekt måde at beskytte de udsatte led.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.