test & måling

Test dig selv derhjemme

Hjemmetests og målinger er gode redskaber til at få be- eller afkræftet et spirende håb eller en nagende tvivl. På apoteket kan du købe og få vejledning omkring forskellige test- og måleapparater.

Feber

Denne temperaturstigning er kroppens egen mekanisme til at bekæmpe indtrængende organismer som virus og bakterier. Derfor kan feber skyldes mange sygdomme og skal ses i sammenhæng med andre symptomer. På apoteket kan du få forskellige digitale termometre til måling af kroppens temperatur.

Ægløsningstest

Du er mest frugtbar i dagene omkring din ægløsning. Kender du tidspunktet for dine ægløsninger, er det også nemmere at vide, hvornår du har størst chance for at blive gravid. Den sikreste måde at måle, hvornår du har ægløsning, er ved at tage en ægløsningstest. Testen registrerer urinens indhold af stoffet LH, som stiger kraftigt 24-36 timer inden ægløsningen. Som tommelfingerregel har du ægløsning fra 12-16 dage efter første menstruationsdag i din cyklus. På apoteket kan du få både almindelige og digitale ægløsnings- og graviditetstests, der sikrer dig et svar, som nemt kan aflæses og som du trygt kan stole på.

Urinvejsinfektionstest

De klassiske tegn på en urinvejsinfektion er svie eller smerter, når man tisser. Det beskrives ofte som ”at tisse glasskår”. Men også stor tissetrang, uklar eller ildelugtende urin, lændesmerter og feber kan være symptomer på en infektion. Hvis du konstaterer en urinvejsinfektion skal lægen kontaktes for en antibiotisk behandling. Du kan selv måle for nitrit i urinen, som er et sikkert tegn på en urinvejsinfektion. Kig efter Quicktest Urinvejsinfektionstest på apoteket.

Blodtryksapparat

Det er altid bedre at forebygge end at helbrede. Statistikken viser, at 2/3 af alle dødsfald skyldes sygdomme, hvor forebyggelse kunne have haft en markant livsforlængende effekt. Et for højt blodtryk øger risikoen for hjerte-karsygdomme og udløser i sig selv sjældent symptomer. Derfor kan du udelukkende opdage det ved måling. De blodtryksapparater, du kan købe på apoteket, står alle på listen over valide produkter fra Dansk Hypertensionforening eller er godkendt af BHS (British Hypertension Society).

Skridttæller

Motion er vigtig. Den nemmeste form for motion er at gå. Det anbefales at gå 10.000 skridt om dagen for at reducere chancerne for sygdomme. Ønskes vægttab bør man gå mellem 12.000 og 15.000 skridt om dagen. En skridttæller kan på en let måde vise hvor mange skridt, og hvor langt du går hver dag og tilsvarende hvor mange kalorier, du har forbrændt. Omron skridttæller kan bruges ved både gang og løb og skridtene registreres af en sensor, der sikrer 95% nøjagtighed.

Udover de ovenstående tests og måleapparater, tilbyder Apoteket også laktosetests, klamydiatest, tests for bakterier/svamp, apparater til måling af blodsukker, Ph & nikkel-tests og en fedtprocent måler.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.