vitaminer & mineraler

Sådan får du tilstrækkeligt D-vitamin hele året

D er et meget vigtigt – og meget specielt vitamin. Vi mennesker kan nemlig selv producere D-vitaminer. Alligevel er der mange, der har mangel på vitamin D. Årsagen er, at produktion af D-vitamin kræver sol. Her får du vitale fakta og råd om de livsvigtige vitaminer.

Suppler din kost med et tilskud hvis du mangler D-vitamin

Solens lys og varme giver ikke blot mental energi – men også næring til din krop. Når solens stråler rammer din hud, sætter kroppen nemlig med det samme gang i produktionen af D-vitaminer. Naturligvis skal du altid dyrke solen med omtanke og lade være med at overdrive. Korte ophold i solen er bedst, og jo mere hud, der får sol, jo hurtigere er dit D-vitamin lager fyldt op. Jo lysere hud, jo mere D-vitamin producerer du. Derfor nedsættes produktionen af D-vitamin i takt med, at du bliver solbrændt. I løbet af sommeren opbygger du et lager af D-vitaminer, men dem bruger du i løbet af ca. tre måneder. Derfor skal du sætte ind i god tid med et tilskud, for at undgå D-vitaminmangel om vinteren.

Derfor er D-vitaminer så vigtige

D-vitaminer har betydning for rigtig mange funktioner i din krop. De bidrager til:

  • Normal optagelse/udnyttelse af calcium og fosfor
  • Normalt calciumindhold i blodet
  • Vedligeholdelse af normale knogler
  • Vedligeholdelse af normal muskelfunktion
  • Vedligeholdelse af normale tænder
  • Immunforsvarets normale funktion
  • Celledelingsprocessen

Er du i risiko for mangel på D-vitamin?

Du skal være særligt opmærksom, hvis du:

  • Er ældre (tarmens optagelse af D-vitamin bliver nedsat med årene, og samtidig danner huden færre D-vitaminer)
  • Ikke får sol (fx hvis du går tildækket eller aldrig kommer ud)
  • Bruger solcreme med høj faktor (jo højere faktor, jo mindre D-vitamin)
  • Har dårlig fordøjelse og/eller belastede nyrer/lever
  • Tager kolesterolsænkende medicin
  • Har kronisk mave-tarm sygdom
  • Indtager østrogen eller binyrebarkhormon
  • Ikke spiser fisk eller andre fødevarer med D-vitamin

Sådan får du nok

D-vitaminer findes i fede fisk (særlig vildlaks), fiskeleverolie, ost og ændre fedtholdige mælkeprodukter, æggeblomme, lam, kalv og avokado – men det kan være svært at spise sig til nok D-vitaminer. Derfor er det en god idé at supplere med D-vitaminer i de mørke måneder. D-vitamin er et fedtopløseligt vitamin, hvilket betyder, at overdosis ikke udskilles automatisk. Men der skal mere end 1.000 mikrogram til om dagen, før der er risiko for bivirkninger.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.