Telfast 120 mg

Telfast 120 mg

Varenummer: 004955

Pakning: 10 stk. (blister)

5180

5.18 kr/styk

Telfast er et håndkøbslægemiddel mod allergiske øjen- og næsesymptomer.
Tabletterne indeholder et antihistamin og anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og allergisk snue/høfeber.

Telfast anvendes for at lindre symptomer som nysen, løbende næse og næsekløe, kløe i øjnene, tårerne i øjnene og rødme, som typisk optræder i forbindelse med høfeber.

Midlet virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
Begyndende virkning ses inden for 1 time og varer ca. 24 timer.

Virksomt indholdsstof:
Fexofenadin.

Dosering:
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 120 mg 1 gang i døgnet.
Tabletten tages med et glas vand inden et måltid.

Telfast bør ikke anvendes til børn under 12 år uden lægens anvisning.

Graviditet:
Bør kun anvendes efter aftale med lægen.

Amning:
Bør ikke anvendes af ammende.

Mulige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter):
Kvalme, mundtørhed, hovedpine, svimmelhed, døsighed.
Ikke almindelige (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter:
Træthed, søvninghed.
En række bivirkninger er set med ukendt hyppighed:
Allergiske reaktioner (herunder anafylaksi og angioødem), nervøsitet, søvnforstyrrelser, abnorme drømme, takykardi, palpitationer og diarré.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Samtidig brug af lopinavir eller ritonavir (midler mod HIV) samt verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Telfast. Dosis af Telfast kan eventuelt nedsættes eller man kan skifte til et andet antihistamin.
Visse antibiotika (azithromycin og erythromycin) kan øge virkningen af Telfast, mens rifampicin (også et antibiotikum) kan nedsætte virkningen.
Carbamazepin (middel mod epilepsi) kan nedsætte virkningen så meget, at det kan overvejes, at øge dosis af Telfast.
Syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter virkningen af Telfast. Disse midler og Telfast bør derfor tages med mindst 2 timers mellemrum.

OBS!
Telfast skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.

Indholsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Fexofenadinhydrochlorid.
Øvrige indholdsstoffer: Mikrokrystallinsk cellulose, prægelatineret majsstivelse, croscarmellosenatrium, magnesiumstearat, methylhydroxypropylcellulose, povidon, titandioxid (E171), vandfri kolloid silica, macrogol 400, jernoxid (E172).

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Telfast®

sanofi

Aktive stoffer:

Fexofenadin

Telfast® er et middel mod allergi. Antihistamin.

Anvendelse:

Telfast® anvendes ved overfølsomhedsreaktioner, især nældefeber og høfeber.

Virkning:

Virker ved at hæmme virkningen af histamin, som medvirker ved udviklingen af den allergiske reaktion.
Begyndende virkning ses inden for 1 time og varer ca. 24 timer.

Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 14 timer.

Dosering:

Findes som tabletter.

Høfeber
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 120 mg 1 gang i døgnet.

Nældefeber
Voksne og børn over 12 år. Sædvanligvis 180 mg 1 gang i døgnet.

Graviditet:

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning:

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Særlige advarsler:

  • Midlet skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever eller nyrer samt til ældre.
  • Hvis man skal have lavet en priktest, skal behandlingen stoppes 4 dage før.

Brug af anden medicin:

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • Samtidig brug af lopinavir eller ritonavir (midler mod HIV) samt verapamil (middel mod hjerte- og kredsløbslidelser) kan øge virkningen af Telfast®. Dosis af Telfast® kan eventuelt nedsættes eller man kan skifte til et andet antihistamin.
  • Visse antibiotika (azithromycin og erythromycin) kan øge virkningen af Telfast®, mens rifampicin (også et antibiotikum) kan nedsætte virkningen.
  • Carbamazepin (middel mod epilepsi) kan nedsætte virkningen så meget, at det kan overvejes, at øge dosis af Telfast®.
  • Syreneutraliserende midler, der indeholder aluminium og magnesium, nedsætter virkningen af Telfast®. Disse midler og Telfast® bør derfor tages med mindst 2 timers mellemrum.

Bloddonor:

Må ikke tappes. 3 døgns karantæne.
Ingen karantæne ved donation i form af plasmaferese.

Lægemiddelformer:

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 120 mg eller 180 mg fexofenadinhydrochlorid.

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Almindelige (1-10%)

Kvalme
Døsighed, Hovedpine, Svimmelhed

En række bivirkninger er set med ukendt hyppighed: Allergiske reaktioner (herunder alvorlige reaktioner som anafylaktisk chok og allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet), nervøsitet, søvnforstyrrelser, unormale drømme, hjertebanken og diarré.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.