Imodium Smelt 2 mg

Imodium Smelt 2 mg

Varenummer: 038029

Pakning: 12 stk. (blister)

6995

5.83 kr/styk

Imodium er et stoppende middel mod akut diarré.
Det anvendes kortvarigt ved akut diarré hos i øvrigt raske personer, f.eks i forbindelse med rejser. Årsagen til diarreen (ofte en infektion) bør behandles samtidig.
Imodium anvendes desuden ved kronisk diarré hos stomipatienter, hvor tarmen er ført ud gennem bugvæggen.

Imodium virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser og ved at nedsætte væskeudtrængningen til tarmindholdet.

Virksomt indholdsstof:
Loperamid.

Anvendelse:
Akut diarre:
Voksne og børn (6-17 år):
Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 2 smeltetabletter (4 mg) for voksne og 1 smeltetablet (2 mg) for børn. Derefter tages 1 smeltetablet (2 mg) efter hvert toiletbesøg med diarré. Maksimal daglig dosis for voksne er 8 smeltetabletter (16 mg) og for børn højst 3 smeltetabletter pr. 20 kg legemsvægt, dog højst 8 smeltetabletter daglig.
Behandlingen må ikke fortsættes ud over 48 timer uden aftale med lægen.

Kronisk diarre:
Startdosis er 2 smeltetabletter (4 mg) dagligt for voksne og 1 smeltetablet (2 mg) for børn. Denne dosis justeres indtil 1-2 faste afføringer pr. dag er opnået.
Vedligeholdelsesdosis er oftest 1-6 smeltetabletter dagligt.

Imodium smeltetabletter må ikke anvendes til børn under 6 år uden lægens anvisning.
Smeltetabletter lægges på tungen, hvor de opløses og derefter synkes med spyttet. Ved udtalt mundtørhed kan det være svært at anvende frysetørrede tabletter.

Graviditet og amning:
Må ikke anvendes under graviditet og ved amning.

Mulige bivirkninger:
Almindelige (1-10%):


Kvalme, forstoppelse, luft fra tarmen, hovedpine, svimmelhed.
Ikke almindelige (0,1-1%):
Mundtørhed, mavesmerter, opkastning, søvnighed, udslæt.
Sjældne (0,01-0,1%):


Tarmslyng, nældefeber, alvorlig hudreaktion, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet, smerter i tungen, udspiling af maven, træthed, nedsat bevidsthed, vandladningsbesvær, feber, små pupiller, alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok), kraftig afskalning og afstødning af hud, bevidsløshed.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler
Itraconazol og ketoconazol (svampemidler) og ritonavir (middel mod HIV ) kan ændre virkningen af Imodium. Brug af Imodium over længere tid kan nedsætte virkningen af saquinavir (middel mod HIV ). Tipranavir (middel mod HIV ) nedsætter virkningen af Imodium.
Man bør konsultere lægen hvis man samtidig er i behandling med disse lægemidler samt lægemidler med quinidin, gemfibrozil og desmopressin.

OBS!
Bør ikke anvendes ved diarré i forbindelse med feber og/eller blodig afføring. Midlet må desuden ikke anvendes ved alvorlige betændelsessygdomme i tarmen og aktive inflammatoriske tarmsygdomme, ved betændelsestilstande i tyktarmen og tarmslyng.
Midlet skal anvendes med forsigtighed med kronisk inflammatorisk tarmsygdomme og dårligt fungerende lever.

Indholdsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Loperamidhydrochlorid
Øvrige indholdsstoffer: Gelatine, Mannitol E421, Aspartam E951, Natriumhydrogencarbonat, Mint aroma.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Imodium®

McNeil

Aktive stoffer:

Loperamid

Imodium® er et stoppende middel mod diarré.

Imodium® anvendes desuden ved kronisk diarré hos stomipatienter, hvor tarmen er ført ud gennem bugvæggen.

Anvendelse:

Imodium® anvendes:

  • Kortvarigt ved akut diarré hos i øvrigt raske personer, fx i forbindelse med rejser. Årsagen til diarréen (ofte en infektion) bør behandles samtidig.
  • Ved kronisk diarré hos stomipatienter, hvor tarmen er ført ud gennem bugvæggen.
  • Symptombehandling af akutte episoder af diarré i forbindelse med irritabel tyktarm hos voksne, som har fået diagnosen irritabel tyktarm.

Virkning:

  • Virker stoppende ved at hæmme tarmens bevægelser og ved at nedsætte udtrængning af væske til tarmindholdet.
  • Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 11 timer.

Dosering:

Findes som tabletter og frysetørrede tabletter.

Diarré (akut/kronisk)

  • Voksne
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 4 mg.
    • Pause 1 time.
    • Derpå 2 mg efter hvert toiletbesøg med diarré.
    • Der må højst tages 16 mg i døgnet.
  • Børn over 12 år
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 2 mg.
    • Pause 1 time.
    • Derpå 2 mg efter hvert toiletbesøg med diarré.
    • Der må højst tages 8 mg i døgnet.

Akutte episoder af diarré i forbindelse med irritabel tyktarm

  • Voksne
    • Begyndelsesdosis. Sædvanligvis 4 mg
    • Pause 1 time
    • Derpå 2 mg efter hver uformet afføring
    • Højst 16 mg i døgnet.
  • Bemærk
    • Må ikke anvendes til børn under18 år.

Bemærk:

  • Behandlingen bør ikke fortsættes ud over 48 timer.
  • Nedsat dosis ved dårligt fungerende lever.
  • Frysetørrede tabletter lægges på tungen, hvor de opløses og derefter synkes med spyttet. Ved udtalt mundtørhed kan det være svært at anvende frysetørrede tabletter.

Graviditet:

Må ikke anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning:

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Bør ikke anvendes:

Imodium® bør ikke anvendes ved:

  • Diarré i forbindelse med feber og/eller blodig afføring
  • Alvorlige betændelsessygdomme i tarmen
  • Tarmslyng.
  • Bør ikke anvendes til børn under 12 år.
  • Frysetørrede tabletter. Indeholder aspartam, der omdannes til fenylalanin i organismen. Midlet må derfor ikke anvendes ved Føllings sygdom (enzymdefekt, der bevirker, at fenylalanin ikke kan nedbrydes).

Særlige advarsler:

Generelt

  • Imodium® skal anvendes med forsigtighed ved dårligt fungerende lever.
  • Imodium® bør som hovedregel ikke anvendes ved akut diarré af ukendt årsag pga. risiko for udvikling af tarmslyng.

Yderligere ved akutte episoder af diarré i forbindelse med irritabel tyktarm

  • Imodium® bør kun anvendes, hvis du har fået stillet diagnosen irritabel tyktarm hos en læge.
  • Hvis du er over 40 år, bør du kontakte en læge før brug:
    • Hvis symptomerne forværres, mønstret af symptomer ændres, nye symptomer udvikles, eller hvis gentagne episoder af diarré fortsætter i mere end 2 uger.
    • Ved vægttab.

Brug af anden medicin:

Det er vigtigt at informere lægen om alle de lægemidler, du tager.

 

  • Itraconazol (svampemiddel) og ritonavir (middel mod HIV) kan ændre virkningen af Imodium®.
  • Brug af Imodium® over længere tid kan nedsætte virkningen af saquinavir (middel mod HIV).

Bloddonor:

Må ikke tappes. 7 døgns karantæne.

Lægemiddelformer:

Tabletter. 1 tablet (filmovertrukken) indeholder 2 mg loperamidhydrochlorid.

Imodium® Smelt, frysetørrede tabletter. 1 frysetørret tablet indeholder 2 mg loperamidhydrochlorid.

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Almindelige (1-10%)

Forstoppelse, Kvalme, Luft fra tarmen
Hovedpine, Svimmelhed

Ikke almindelige (0,1-1%)

Mavesmerter
Søvnighed

Sjældne (0,01-0,1%)

Tarmslyng
Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

  • Børn har større risiko for tarmslyng end voksne.
  • Ved overdosering er der også set bivirkninger med påvirkning af hjertet.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.