Dulcolax 10 mg

Dulcolax 10 mg

Varenummer: 021428

Pakning: 6 supp

5060

8.43 kr/styk

Dulcolax er et håndkøbslægemiddel, der virker afførende og anvendes kortvarigt ved forstoppelse.

Lægemidlet anvendes desuden til tømning af tarmen før undersøgelse eller operation.

Dulcolax virker på tarmens funktion ved at fremme tarmens bevægelser og ved at øge salt- og vandindholdet i tarmen.
Ved brug af suppositorier indtræder virkningen efter 15-45 minutter.

Virksomt indholdsstof:
Bisacodyl.

Anvendelse:
Forstoppelse:
Voksne og børn over 10 år: 1 suppositorie (10 mg) kort tid før ønsket virkning.
Bemærk: Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning.
Dosis angives af lægen ved behov for fuldstændig tarmtømning før røntgenundersøgelse eller operation.

Graviditet og amning
Bør kun anvendes efter anvisning fra lægen.

Mulige bivirkninger:
lmindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 ud af 100 behandlede):
Mavekramper, mavesmerter, diarré, kvalme og ubehag i maven.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 patienter ud af 1.000):
Svimmelhed, opkastning, blod i afføringen (haematokexia) i et begrænset omfang, ubehag ved endetarmen.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos 1 til 10 patienter ud af 10.000):
Diarré, slim og blødning fra endetarmen pga. tyktarmsbetændelse (colitis), pludseligt hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse (indenfor minutter til timer) pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion). hævelser og udslæt (angioødem), tørst, almen svaghed, øget puls, svimmelhed, besvimelse pga. væskemangel og udtørring.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Ved overdrevent brug af Dulcolax og samtidig anvendelse af vanddrivende medicin eller medicin indeholdende binyrebarkhormoner, er der risiko for forstyrrelser i saltbalancen i kroppen. Forstyrrelser i saltbalancen i kroppen øger bivirkningerne ved brug af digoxin
(hjertemedicin).

OBS!
Bør ikke anvendes ved tilstande, hvor der pludseligt er opstået hindring for tarmpassage, f.eks tarmslyng. Midlet må heller ikke anvendes ved akutte mavekirurgiske tilstande, alvorlige inflammatoriske tarmsygdomme og udtalt væskemangel.
Indtagelse af større doser gennem længere tid kan medføre kronisk forstoppelse samt give alvorlige forstyrrelser i væske- og saltbalancen.
Der bør udvises forsigtighed ved tarmtømning før røntgenundersøgelse af personer med kronisk inflammatorisk tarmsygdom.

Indholdsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Bisacodyl
Øvrige indholdsstoffer: Hårdfedt.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Dulcolax®

sanofi

Aktive stoffer:

Bisacodyl

Dulcolax® er et afføringsmiddel.

Anvendelse:

Dulcolax® anvendes:

  • Kortvarigt ved forstoppelse.
  • Til tømning af tarmen før undersøgelse eller operation.

Virkning:

  • Virker på tarmens funktion ved at fremme tarmens bevægelser og ved at øge salt- og vandindholdet i tarmen.
  • Virkningen af enterotabletterne indtræder efter 6-12 timer.
  • Ved brug af suppositorier indtræder virkningen efter 15-45 minutter.

Dosering:

Findes som enterotabletter og suppositorier (stikpiller til indføring i endetarmen).


Forstoppelse

  • Enterotabletter
    • Voksne og børn over 10 år. Sædvanligvis 5-10 mg før sengetid.
    • Børn 2-10 år. Sædvanligvis 5 mg før sengetid.
  • Suppositorier
    • Voksne og børn over 10 år. 10 mg før sengetid eller kort tid før ønsket virkning

Fuldstændig tarmtømning før røntgenundersøgelse eller operation

  • Dosis angives af lægen.

Bemærk:

  • Bør ikke anvendes til børn under 10 år uden lægens anvisning.
  • Bør ikke anvendes til børn under 2 år.
  • Enterotabletterne skal synkes hele.
  • Enterotabletterne bør ikke tages samtidig med syreneutraliserende midler, syrepumpehæmmere eller mælkeprodukter.

Graviditet:

Kan om nødvendigt anvendes.

Amning:

Kan om nødvendigt anvendes.

Bør ikke anvendes:

Dulcolax® bør ikke anvendes ved:

  • Tilstande, hvor der pludseligt er opstået hindring for tarmpassage, fx:
    • tarmslyng
    • hul på tarmen
    • akutte mavekirurgiske tilstande
  • Alvorlige tarmsygdomme med betændelse
  • Udtalt væskemangel.

Særlige advarsler:

Dulcolax® skal anvendes med forsigtighed ved:

  • Indtagelse af større doser gennem længere tid kan medføre kronisk forstoppelse samt give alvorlige forstyrrelser i væske- og saltbalancen.
  • Tarmtømning før røntgenundersøgelse af personer med:
    • kroniske tarmsygdomme med betændelse
    • mild og begrænset blødning fra endetarmen.

Bloddonor:

Må tappes.

Lægemiddelformer:

Enterotabletter. 1 enterotablet indeholder 5 mg bisacodyl.

Suppositorier. 1 suppositorie indeholder 10 mg bisacodyl.

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Almindelige (1-10%)

Diarré, Kvalme, Mavesmerter

Ikke almindelige (0,1-1%)

Svimmelhed

Sjældne (0,01-0,1%)

Blødning fra endetarmen, Tyktarmsbetændelse
Væskemangel
Besvimelsesanfald
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet, Allergiske reaktioner, Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.