Nicovel Fruit 2 mg

Nicovel Fruit 2 mg

Varenummer: 475082

Pakning: 192 stk. (blister)

16995

0.89 kr/styk

Nicovel Fruit tyggegummi er et håndkøbslægemiddel til hjælp ved rygeophør eller rygereduktion.
Nicovel anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning, idet nicotin optages i blodbanen.
Det virker ved at mindske abstinenssymptomerne ved rygeophør.
Derved modvirker det tilbagefald hos rygere, som er motiveret for at holde op med at ryge.

Virksomt indholdsstof:
Nicotin.

Dosering:
Voksne: 1 stk. tyggegummi ved rygetrang.
Nicovel bør ikke anvendes til børn under 18 år uden lægens anvisning.

Ved dagligt tobaksforbrug svarende til 20 cigaretter eller derover anvendes nicotintyggegummi 4 mg. Ved lavere cigaretforbrug bør anvendes nicotintyggegummi 2 mg. Når behandlingen er startet, kan man tage et stykke tyggegummi hver 1-2 timer.
8-12 stykker tyggegummi pr. dag er normalt tilstrækkeligt.
Brug ikke mere end 24 stykker om dagen.
Behanglingens varighed er individuel, men det tager sædvanligvis mindst 3 måneder. Derefter bør nikotindoseringen gradvist reduceres.
Behandlingen bør afsluttes, når forbruget er nedsat til 1-2 stykker tyggegummi om dagen. Man kan dog tage et stykke tyggegummi, hver gang man er fristet til at ryge.

Nicovel tyggegummi kan bruges mellem perioder med rygning for at forlænge de røgfri intervaller og reducere rygning så meget som muligt.
Antallet af cigaretter, der ryges, bør gradvist erstattes af Nicovel tyggegummi. Hvis det efter 6 uger ikke er lykkedes at reducere antallet af cigaretter om dagen med minst 50%, bør man søge professionel rådgivning.

Regelmæssig brug af Nicovel tyggegummi i mere end 6 måneder anbefales generelt ikke.

Tyggeteknik.
Tyg langsomt til ønsket effekt og lad tyggegummiet hvile på indersiden af kinden, indtil der igen skal tygges.

Bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 10 personer):
Irriteret mund eller svælg, især i løbet af de første uger, svimmelhed, hovedpine, ubehag i mave eller tarm, kvalme, opkastning, hikke og smerter i kæbemusklerne.
Ikke almindelige bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 100 personer):
Hjertebanken (palpitationer) og hudrødmen eller udslæt.
Sjældne bivirkninger (kan forekomme hos op til én ud af 1.000 personer):
Uregelmæssig hjerterytme (arytmi).

Visse symptomer som f.eks. svimmelhed, hovedpine og søvnforstyrrelser kan være forårsaget af abstinenssymptomer under rygestop og kan skyldes en for lav nicotinforsyning.

Overdosering ses sjældent, men forekommer oftest ved samtidig rygning.
Hvis der optræder symptomer på overdosering i form af utilpashed, mathed, kvalme og opkastning, hjertebanken, øget svedtendens, øget spytdannelse, hovedpine, svimmelhed eller diarré, holdes der pause med midlet.
Symptomerne på overdosering kan dog være vanskelige at skelne fra selve abstinenssymptomerne efter rygeophør.

Særlige advarsler!
Nicovel skal anvendes med forsigtighed ved alvorlige hjerte-karlidelser.
Nicovel tyggegummi kan klæbe sig fast til tandproteser og tandbroer og i sjældne tilfælde beskadige dem.

Graviditet:
Må kun anvendes under visse forudsætninger.
Der er begrænset erfaring med brug af Nicovel til gravide. Risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Anvendes kun efter aftale med lægen.

Amning:
Nicovel skal undgås under amning, eftersom nikotinen går over i modermælken og kan påvirke barnet. Må derfor kun anvendes under visse forudsætninger, og kun efter aftale med lægen.

Indholdsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Nicotin
Øvrige indholdsstoffer: Tyggegummibase (som indeholder butylhydroxytoluen (E321)), calciumcarbonat, natriumhydrogencarbonat, sorbitol (E420), vandfri natriumcarbonat, saccharin (E954), acesulfamkalium (E950), levomenthol, flydende citronsmag nr. 2, flydende mangosmag, pulver med citronsmag, talcum, maltitol (E965), akaciegummi, titandioxid (E171), carnaubavoks.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Nicovel

Orifarm Generics

Aktive stoffer:

Nicotin

Nicovel® er et middel til hjælp ved rygeophør.

Anvendelse:

Nicovel® anvendes som hjælpemiddel i forbindelse med tobaksafvænning og rygereduktion, idet nicotin optages i blodbanen.

Virkning:

Virker ved at mindske abstinenssymptomerne ved rygeophør. Halveringstiden i blodet (T½) er ca. 2 timer.

Dosering:

Findes som tyggegummi.

Kan bruges til voksne og unge over 15 år.

  • Ved et forbrug på over 20 cigaretter om dagen anvendes tyggegummi med 4 mg nicotin, ellers anvendes tyggegummi med 2 mg.
  • De første 4-6 uger. 1 stk. tyggegummi hver time. Ved rygetrang kan der suppleres med flere stykker - op til højst 25 stk. i døgnet.
  • Efter 6 uger. 1 stk. tyggegummi hver anden time. Aftrapning bør ske over nogle uger og man slutter, når man er nede på 1-2 styk. tyggegummi i døgnet.
  • Rygereduktion. Kan anvendes for at forlænge røgfrie perioder. Forsøg på rygeophør skal foretages senest efter 6 måneder. Man bør søge professionel rådgivning, hvis man ikke har opnået rygereduktion efter 6 uger eller hvis rygeophør ikke er opnået efter 9 måneder.
  • Brug af nikotintyggegummi i mere end et år anbefales ikke.

Graviditet:

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Der er begrænset erfaring med brug af Nicvel® til gravide. Risikoen ved behandling må afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Anvendes efter aftale med lægen.

Amning:

Må kun anvendes under visse forudsætninger.

Generelt anbefaler man ikke brug af nicotinprodukter, når man ammer. Risikoen ved behandling må dog afvejes over for risikoen ved fortsat rygning. Påvirkningen af barnet vil sandsynligvis være størst ved rygning. Vælger du at bruge et nicotintyggegummi, bør der gå længst mulig tid (mindst 3 timer) mellem indtaget af nicotin og amningen.

Særlige advarsler:

  • Forsigtighed ved alvorlige hjerte-karlidelser, svulst i binyremarven (fæokromocytom) og utilstrækkeligt behandlet forhøjet stofskifte.
  • Øget blodsukkerkontrol anbefales ved diabetes ved overgang fra rygning til anvendelse af nicotinpræparater.
  • Mulig øget risiko for bivirkninger ved dårligt fungerende lever eller nyrer.
  • Symptomerne ved betændelse i spiserøret eller mavesår kan forværres.
  • Man bør ikke ryge under behandlingen.
  • I forbindelse med rygeophør kan der ses en vægtstigning på 3-5 kg efter 1 år på grund af fald i stofskiftet.

Bloddonor:

Må tappes.

Lægemiddelformer:

Nicovel® Fruit, medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin (som resinat).
Nicovel® Mint, medicinsk tyggegummi. 1 tyggegummi (overtrukket) indeholder 2 mg eller 4 mg nicotin (som resinat).

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Rygestop kan i sig selv give en række forbigående symptomer uafhængigt af evt. rygestops-midler. Det kan bl.a. være humørforstyrrelser, irritabilitet, koncentrationsbesvær, svimmelhed, søvnløshed, øget appetit, hoste og forstoppelse.

  • Udvikling af tolerans. 
  • Nicotin virker lokalirriterende og udløser oftest mild og forbigående irritation i mund, svælg, næse eller hud afhængig af, hvilken type lægemiddel, man anvender.
  • Overdosering ses sjældent, men forekommer oftest ved samtidig rygning. Hvis der optræder symptomer på overdosering i form af utilpashed, mathed, kvalme og opkastning, hjertebanken, øget svedtendens, øget spytdannelse, hovedpine, svimmelhed eller diarré, holdes der pause med midlet. Symptomerne på overdosering kan dog være vanskelige at skelne fra selve abstinenssymptomerne efter rygeophør.
Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.