Diclofenac "Orifarm" 11,6 mg/g

Diclofenac "Orifarm" 11,6 mg/g

Varenummer: 559998

Pakning: 100 g

13995

1,399.50 kr/kg

Diclofenac Gel er et håndkøbslægemiddel mod smerter, ømhed og hævelse i led og musker.

Diclofenac Gel tilhører gruppen af non-steroide antiinflamatoriske stoffer (NSAID).
Det anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Gelen virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.

Virksomt indholdsstof:
Diclofenac.

Anvendelse:
Voksne og børn over 14 år:
2-4 gram gel (et bånd på 6-12 cm) smøres på huden i det påvirkede område 3-4 gange dagligt. Vask hænder efter påsmøringen, medmindre det er hænderne der behandles.
Kontakt lægen hvis symptomerne ikke er blevet bedre eller er forsvundet efter 7 dages behandling.
Diclofenac Gel må ikke anvendes på beskadiget eller inficeret hud og ikke i ansigtet.
Man må ikke dække den påsmurte hud med tætsluttende forbindinger.

Diclofenac gel bør ikke anvendes til børn under 16 år uden lægens anvisning.

Graviditet og amning:
Bør kun anvendes efter aftale med lægen.
Må ikke anvendes de sidste 3 måneder af graviditeten.

Mulige bivirkninger:
Almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 100 patienter): Hududslæt, hudkløe, eksem, hudrødme, dermatitis.
Ikke almindelige bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 1000 patienter):
rødme, punktformede blødninger i huden, allergisk eksem, brændende fornemmelse på den behandlede hud.
Sjældne bivirkninger (forekommer hos mellem 1 og 10 ud af 10000 patienter):
betændelse i huden med blærer.
Meget sjældne bivirkninger (forekommer hos færre end 1 ud af 10000 patienter):
udslæt med blærer, overfølsomhed, angioødem, vejrtrækningsproblemer, lysfølsomhed, tør hud, astma og bronchospasme.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Kan umiddelbart anvendes.

OBS!
Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.
Personer der har haft mavesår eller astma bør konsultere læge inden anvendelse af Diclofenac gel.

Man bør undgå direkte sollys og kunstig sol på det behandlede område under behandlingen og i 2 uger bagefter.

Indholdsstoffer:
Aktivt stof: Diclofenacdiethylamin 11,6 mg/g svarende til 10 mg diclofenacnatrium.
Hjælpestoffer: Carbomer, cocoylcaprylcarprat, diethylamin, isopropylalcohol, macrogeol cetostearylether, paraffinolie, propylenglycol, renset vand.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Diclofenac "Orifarm"

Orifarm Generics

Aktive stoffer:

Diclofenac

Diclofenac "Orifarm" er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Anvendelse:

Diclofenac "Orifarm" anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Virkning:

Virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.

Dosering:

Findes som gel.

  • Smøres på huden i et tyndt lag 3-4 gange i døgnet. Må kun anvendes på ubeskadiget hud og ikke i ansigtet.

Graviditet:

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning:

Kan om nødvendigt anvendes.
  • Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Bør ikke anvendes:

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.

Bloddonor:

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Lægemiddelformer:

Gel. 1 g indeholder 11,6 mg diclofenacdiethylamin (svarende til 10 mg diclofenacnatrium).

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Almindelige (1-10%)

Eksem, Hudkløe, Hududslæt, Hududslæt ved kontakt med midlet, Rødme

Sjældne (0,01-0,1%)

Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

Meget sjældne (under 0,01%)

Muskelsammentrækninger i luftrørene
Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet

Ikke kendt

Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.