Voltaren 11,6 mg/g

Voltaren 11,6 mg/g

Varenummer: 198334

Pakning: 150 g

21495

1,433.00 kr/kg

Voltaren Gel er et håndkøbslægemiddel mod smerter, ømhed og hævelse i led og musker.

Voltaren Gel tilhører gruppen af non-steroide antiinflamatoriske stoffer (NSAID).
Det anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Gelen virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.

Virksomt indholdsstof:
Diclofenac.

Anvendelse:
Voksne og børn fra 14 år:
Smør gel svarende til en mængde på en størrelse fra et kirsebær til en valnød (svarer til 2-4 g) på huden 3-4 gange daglig. Vask hænder efter påsmøringen, medmindre det er hænderne der skal behandles.
Behandling af akutte, mindre skader f.eks. forstuvninger bør kun fortsætte ud over 7 dage efter aftale med lægen.
Voltaren Gel må kun anvendes på ubeskadiget hud og ikke i ansigtet.
Man må ikke dække den påsmurte hud med tætsluttende forbindinger.
Voltaren Gel må ikke anvendes til børn under 14 år uden lægens anvisning.

Graviditet og amning:
Bør kun anvendes efter aftale med lægen.
Må ikke anvendes de sidste 3 måneder af graviditeten.

Mulige bivirkninger:
Almindelige (1-10%):


Rødme, hududslæt, hudkløe, eksem, hududslæt ved kontakt med midlet.
Ikke almindelige (0,1-1%):
Reaktioner og ubehag på påsmøringsstedet.
Sjældne (0,01-0,1%):
Alvorlig hudreaktion.
Meget sjældne (under 0,01%):
Muskelsammentrækninger i luftrørene, nældefeber, overfølsomhed over for lys, allergisk hævelse i ansigtet, mundhulen og strubehovedet.
Alvorlig allergisk tilstand med hurtigt blodtryksfald, åndedrætsbesvær og evt. kramper (anafylaktisk chok) er forekommet.

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Kan umiddelbart anvendes.

OBS!
Bør ikke anvendes ved overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.

Indholdsstoffer:
Aktivt indholdsstof: Diclofenacdiethylamin.
Øvrige indholdsstoffer: Carbomer, macrogolcetostearylether, cocoylcaprycarprat, isopropanol, diethylamin, propylenglycol, paraffinolie, parfumecreme 45 (indeholder benzylbenzoat), renset vand.

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Uddybende information

Dette er håndkøbsmedicin. Du skal være over 18 år for at købe dette produkt. Husk at læse indlægssedlen.

Voltaren® gel

GSK Consumer Healthcare

Aktive stoffer:

Diclofenac

Voltaren® er et middel mod gigt og smerter. NSAID.

Anvendelse:

Voltaren® anvendes ved lokale vævsreaktioner under huden og overfladiske kvæstelser, som kan opstå efter et slag eller en forstuvning. Symptomerne på inflammation kan være hævelse, rødme, ømhed og smerter.

Virkning:

Virker dæmpende på betændelseslignende symptomer i muskler, led eller bindevæv. Virkningen fremkommer ved, at midlet trænger igennem huden.

Dosering:

Findes som gel.

  • Smøres på huden i et tyndt lag 3-4 gange i døgnet. Må kun anvendes på ubeskadiget hud og ikke i ansigtet.

Graviditet:

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).

Amning:

Kan om nødvendigt anvendes. Denne tekst afviger fra firmaets godkendte produktinformation (produktresumé).
  • Bør dog ikke anvendes på brystvorterne lige før amning.

Bør ikke anvendes:

Bør ikke anvendes ved

  • overfølsomhed over for indholdsstoffet eller andre NSAID, herunder acetylsalicylsyre.

Bloddonor:

Må tappes. Om du kan tappes, afhænger dog af din sygdom.

Lægemiddelformer:

Gel. 1 g indeholder 11,6 mg diclofenacdiethylamin (svarende til 10 mg diclofenacnatrium).

Trafiktype:

Ingen advarsel.

Bivirkninger:

Almindelige (1-10%)

Eksem, Hudkløe, Hududslæt, Hududslæt ved kontakt med midlet, Rødme

Sjældne (0,01-0,1%)

Alvorlig hudreaktion, Alvorlig hudreaktion hvor huden går til grunde

Meget sjældne (under 0,01%)

Muskelsammentrækninger i luftrørene
Overfølsomhed over for sollys
Allergisk hævelse i ansigtet samt mundhulen og strubehovedet

Ikke kendt

Anafylaktisk chok - en akut alvorlig allergisk tilstand

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.