Husk Frøskaller psyllium

Husk Frøskaller psyllium

Varenummer: 225177

Pakning: 200 g

6995

349.75 kr/kg

HUSK Psyllium-frøskaller er et naturlægemiddel med tørrede loppefrøskaller.
Det anvendes ved let forhøjet kolesterol (supplement til diæt og i samråd med læge), ved forstoppelse og træg mave, ved irritabel tyktarm (når anden årsag til symptomerne er udelukket) og ved midlertidig ublodig diarre i kortere tid (2-3 dage)

HUSK Psyllium-frøskaller kan også anvendes ved behov for øget fiberindtag og som supplement til diæt.

Virksomt indholdsstof:
Tørrede loppefrøskaller

Dosering:
Forstoppelse, midlertidig diarré:
Voksne: 2-3 måleskeer (3-5 gram) morgen og aften.
Børn over 6 år: 1 måleske (1,5 gram) morgen og aften.
Børn under 6 år: Kun efter aftale med lægen.

Irritabel tyktarm:
Voksne: 2-3 måleskeer (3-5 gram) morgen og aften.
Børn under 12 år: Kun efter aftale med lægen.

Lettere forhøjet kolesterol:
Voksne: 3 måleskeer (5 gram) morgen og aften.
Børn under 12 år: Kun efter aftale med lægen.

HUSK skal altid indtages med rigeligt væske (1-2 glas).
Pulveret kan røres op i væske eller drysses på ymer og lignende.
HUSK bør ikke indtages umiddelbart inden sengetid.

Graviditet og amning:
Kan anvendes

Mulige bivirkninger:
Meget almindelige: Luftafgang fra tarmen, oppustethed.
Almindelige: Mavesmerter.
Sjældne: Vejtrækningsbesvær, øjenbetændelse, snue, nældefeber, udslæt, kløe.
Meget sjældne: Pludselig hududslæt, åndedrætsbesvær og besvimelse pga. overfølsomhed (anafylaktisk reaktion).

Samtidig anvendelse af andre lægemidler:
Da loppefrøskaller nedsætter transporttiden i tarmen, kan optagelsen af andre lægemidler muligvis påvirkes, f.eks vitaminer (cyanocobalamin), mineraler (f.eks. lithium), digoxin, coumarinderivater og carbamazepin. HUSK Psyllium-frøskaller bør indtages senest 1/2-1 time før indtagelse og 1/2-1 time efter indtagelse af andre lægemidler.
Hvis loppefrøskaller indtages til et måltid, kan det ved insulinafhængig diabetes være nødvendigt at nedsætte insulindosis. Det kan være nødvendigt at justere dosis af thyreoideahormoner. Forsigtighed ved anvendelse sammen med lægemidler, der nedsætter den tarmens bevægelse (bla. morfin, loperamid) pga. risiko for forstoppelse.
Effekten af samtidig indtagelse af andre lægemidler, inklusive medicin købt i udlandet, naturlægemidler eller føde kendes ikke.

OBS!
HUSK må ikke indtages, hvis man er allergisk overfor Plantago ovata Forskk. eller et hjælpestof, hvis har sygdomme i spiserøret, har dårligt reguleret sukkersyge, ikke har fri passage gennem tarmen eller har nedsat tarmaktivitet. Man må heller ikke anvende HUSK, hvis man af ukendte årsager bløder fra endetarmen, har synkebesvær eller andre problemer i svælget, har pludselig ændring i afføringsmønstret i mere end 2 uger, hvis man har akut blindtarmsbetændelse eller andre tarmgener, der kræver kirurgi.
Årsagen til forstoppelse bør undersøges, hvis der dagligt er behov for afføringsmiddel. HUSK Psyllium-frøskaller kun bør kun indtages dagligt over længere perioder efter samråd med læge.
Det vides ikke, om nedsat lever- eller nyrefunktion eller andre særlige sygdomme indebærer, at forsigtighed bør udvises.

Advarsler og forsigtighedsregler:
Tal med lægen, hvis du har tarmbetændelse, synkebesvær, forstyrrelse i væske- eller saltbalancen, brug for afføringsmidler i længere tid, sukkersyge, for lavt stofskifte, forstoppelse (der ikke bliver bedre efter 3 dage/du får mavesmerter), nedsat lever- eller nyrefunktion, anden alvorlig sygdom. Søg straks læge ved brystsmerter, opkastning, synkebesvær, vejrtrækningsproblemer.
Tag kun HUSK efter aftale med lægen ved stop for luftafgang og afføring, anfald af mavesmerter, kvalme, opkastning. Tal med lægen, hvis du tager medicin, der indeholder levothyroxin, morphin, ketobemidon, oxycodon, codein, loperamid, vitaminer (f.eks. vitamin B12), lithium, digoxin, warfarin, phenprocoumon, carbamazepin, insulin.

Indholdsstoffer:
Tørrede loppefrøskaller fra Plantago ovata Forssk. (Isphagula husk.)

Du bør altid læse oplysningerne i indlægsseddelen eller på emballagen.
Søg evt. indlægssedlen her: https://Xnet.dkma.dk/indlaegsseddel.

Denne hjemmeside bruger cookies

Cookies er nødvendige for at hjemmesiden fungerer korrekt, og indsamler viden om anvendelsen af hjemmesiden.

Hvis du klikker videre på siden, accepterer du vores brug af cookies. Læs mere her.