Du handler med Thisted Løve Apotek

Vælg et apotek i nærheden af dig før du handler

Del event Del på Facebook Del på LinkedIn

Influenzavaccination

Apoteket tilbyder Influenza-vaccination fra 1. januar – 15. januar. Tidsbestilling er ikke nødvendig. Husk mundbind.

Vi er løbet tør for vacciner og får først nye hjem i det nye år.

Om Influenza

Influenza er en virussygdom, der rammer op mod 20 % af befolkningen hvert år. For ældre og kronisk syge personer kan influenza være én alvorlig sygdom, som op mod 2.000 danskere dør som følge af hvert år. Vaccinationen er den bedste beskyttelse mod influenza.

 Influenza er en meget smitsom infektion, fordi virus smitter gennem luften og holder sig i luften længe. Du kan derfor blive smittet, selv om du ikke har været i nærheden af den syge. Du kan også blive smittet ved håndtryk og ved berøring af ting, som er forurenet med influenzavirus.

Vaccination mod influenza beskytter de fleste, men ikke alle. Så du kan godt få influenza, selvom du er blevet vaccineret, men sjældent i alvorlig grad.

Er vaccinen gratis?

Influenza-vaccinen er gratis for alle borgere, der er i risikogruppen. For andre er prisen 185 kr.* Derudover er der tillæg for tidligere indsendte.

Det er vigtigt, at du bliver vaccineret, inden influenzasæsonen starter for at få den optimale effekt af vaccinationen. Det er bedst at blive vaccineret fra starten af november måned til slutningen af december måned. Der går nemlig 2-3 uger, før vaccinen beskytter mod smitte.

Sundhedsstyrelsen anbefaler at følgende grupper bliver vaccineret mod influenza hvert år.

Læs her om du er i risikogruppen og bliver vaccineret gratis:

  • Ændre over 65 år.
  • Førtidspensionister.
  • Personer med svær overvægt (vejledende BMI over 40) efter en lægelig vurdering
  • Gravide der er mere end 12 uger henne.
  • Hustandskontakter til svært immunsupprimerede, efter lægelig vurdering.
  • Personer med kroniske sygdomme, herunder:
    • Hjerte- og karsygdomme (undtagen isoleret forhøjet blodtryk)
    • Personer med kroniske lungesygdomme, herunder KOL og astma.
    • Diabetes type 1 og type 2.
    • Medfødt eller erhvervet immundefekt.
    • Påvirket respiration pga. nedsat muskelkraft.
    • Kronisk lever- og nyresvigt.

Lokale Bivirkninger

Der kan opstå rødme, hævelse og smerte ved indstiksstedet. Dette er en helt normal irritationstilstand, som opstår fordi immunsystemet korrekt opfatter vaccinen som ”fremmed”.

Bivirkninger i Resten af Kroppen

Efter en vaccination kan der opstå en følelse af sygdom i kroppen. Følelsen af sygdom opstår som en naturlig reaktion på vaccinen og skyldes, at immunsystemet aktiveres for at danne beskyttende antistoffer.

Vaccinen indeholder ikke aktiv virus, og man kan derfor ikke få influenza af vaccinen. Ca. 1 ud af 10 oplever at føle sig syge 12-72 timer efter at være vaccineret.

01. jan - 15. jan
Thisted Løve Apotek
Sydhavnsvej 11
7700 Thisted

Pris: Gratis hvis du er fyldt 65 år ellers 185 kr. - Tillæg for tidligere indsendte.
Tilmelding: Ikke nødvendig