Intim

Intimsæbe

Nulstil
Filter
Luk

Intimsæbe

Huden i intimområdet er yderst sart og kan nemt blive irriteret. Det kan være en plage i det daglige, hvis det konstant småklør forneden. Alt for mange danskere døjer med både svamp, tørhed og irritation i de intime områder. En af de typiske årsager er brug af sæbe. Mange skruer af den grund op for den daglige intime hygiejne, men hvad mange ikke ved er, at for hyppig vask samt for dårlige hygiejneprodukter faktisk kun gør problemet værre. 

Intimsæbe og intimshampoo

Intimsæbe, også kendt som intimshampoo – eller intim shampoo, er en mild og skånsom sæbe beregnet til de intime zoner. Den er udviklet specielt til at være nænsom og passe på balancen i de nedre regioner. Det er vigtigt at bruge en intimsæbe, der genopretter pH-balancen i intimområdet efter et bad, hvor vandet fra bruseren kan have forstyrret denne. Intimsæbe tilføjer desuden fugt, forebygger lugtgener og giver en ren og tryg fornemmelse. Intimsæbe kan bruges af både mænd og kvinder. 

Hvorfor skal man bruge intimsæbe? 

Hvis du bruger almindelig sæbe til vask og rens af intimområdet vil det både forstyrre og ødelægge den intime naturlige balance. Ubalance i underlivet kan føre til irritation og svamp. Kig eventuelt efter en intimsæbe med mælkesyre, der er med til at vedligeholde den særlige bakterieflora. De intimsæber, du finder på apoteket, er med til at forebygge både svamp, kløe, svie, tørhed, irritation og dårlig lugt. 

Intimsæbe til mænd 

Både mænd har kvinder har et fedtlag i huden samt nogle mælkesyrebakterier i underlivet, der begge skal passes godt på. Intimsæbe er derfor lavet til både mænd og kvinder. Et bredt udvalg af intimsæber sørger både for at rengøre og fjerne lugt i intimområdet samtidig med, at de bevarer den normale bakterieflora. Intimsæbe beskytter desuden dit intime område mod pH-værdierne i vandet fra bruseren og skåner den sarte hud. 

Intimsæbe mod kløe

Mange mænd og kvinder bruger deres almindelige bodywash eller shampoo i stedet for en intim sæbe. Den forhøjede pH-værdi i normal sæbe og shampoo samt hyppige bade kan være skyld i, at du oplever rødme, kløe og/eller svamp. Det kan ikke siges for tit: Det er både nemmere og bedre at tage alle sundhedsmæssige udfordringer i opløbet. Derfor er vores anbefaling, at du hellere spørger os en gang for meget end en gang for lidt.
 

Hvilke typer af intimsæbe findes der? 

  • Intimsæbe med parfume som eksempelvis Vivag Intimsæbe Tranebær, der indeholder plejende tranebærekstrakt. Intimsæben er specielt udviklet til at give en behagelig følelse af intim velvære hver dag. Sæben indeholder mælkesyre og har en lav pH-værdi, som er med til at beskytte mod irritation og udtørring af huden.
  • Intimsæbe uden parfume som eksempelvis Apotekets Intimsæbe. En pH-balanceret og uparfumeret intimsæbe specielt udviklet til intimområdet. Sæben indeholder Glycyrrhiza ekstrakt, som virker anti-irriterende og beroligende. Glycerin er fugtgivende og beskytter mod udtørring af huden.
  • Intim Vaskeolie som eksempelvis Verigentle Intim Vaskeolie, der rengør og absorberer urenheder samt nærer og fugter huden samtidig. Vaskeolien er en mild, blid og lugtfri intimolie baseret på naturlige olier. Vaskeolien indeholder 99,5% naturlige ingredienser.

Sådan bruger du intimsæbe

Intimsæbe er godt – dog ikke hvis du bruger den for hyppigt. Intimsæbe bruges mere eller mindre på samme måde som en almindelig sæbe. Vask dig udvendigt med sæben, og sørg efterfølgende for, at al intimsæben bliver vasket væk. Får du ikke fjernet alle de kemiske rester, kan det skabe uro i det naturlige intime miljø. Sørg for at tørre dig blidt efterfølgende og undgå at tage bad for tit.
  

Hvor tit må man bruge intimsæbe? 

Her på apoteket anbefaler vi ikke en for hyppig brug af intimsæbe. Bruger du sæben mere en én gang om dagen, kan det være lige så skadeligt, som hvis du bruger en normal sæbe. Både mænd og kvinder har et fedtlag i huden og en god portion mælkesyrebakterier i underlivet, der begge fungerer som naturlige forsvarsmekanismer. Ved for hyppig vask eller valg af forkerte produkter, risikerer du at ødelægge disse naturlige forsvarsmekanismer. På dit lokale apotek og dermed her på Apoteket-online.dk har vi et bredt udvalg af skånsomme intimsæber, der bibeholder den naturlige bakterieflora og et sundt intimt miljø. 

Gode råd til intimpleje

Du kan skabe et sundt og rent miljø i dit underliv på flere måder: 
  1. Undgå for hyppig intimbarbering. Det kan forstyrre og irritere den sarte hud.
  2. Vær forsigtig ved barbering og voks i intimområdet. I forbindelse med intimbarbering er der små hår, som bakterierne sætter sig i, hvilket kan skabe stor irritation i underlivet. Brug eventuelt barbergel eller skum for at beskytte den sarte hud under og efter barbering.
  3. Vil du beskytte og pleje intimområdet yderligere kan du, i vores sortiment, finde intim barrierecreme, der reparerer og fugter den sarte hud. Dette kunne eksempelvis være Apotekets Intim Barriere Creme. Denne kan bruges efter vask med intimsæbe og virker mod kløe, svie og irritation.
  4. Andre produkter som Vaginal Gel eller vaginale stikpiller mod tørhed kan i visse tilfælde også være relevante.

Køb din intimsæbe på apoteket

Det kan godt være uoverskueligt at finde det helt rigtige intimprodukt. Skal det være neutral intimsæbe? Uparfumeret intimsæbe? Intimshampoo? På apoteket går vi meget op i at vores produkter er både miljømærkede og sikre at bruge. Derudover har vi i vores brede sortiment både parfumeri intimsæber og anti-irriterende intimsæber. Er du i tvivl om, hvilke produkter der vil fungere bedst for dig, så kom ned på apoteket, hvor dygtige farmakonomer står klar bag skranken til at hjælpe dig i den rigtige retning.