Øjne, ører og næse

Linsevæske

Nulstil
Filter
Luk

Linsevæske

Øjet er komplekst, og det er vigtigt, at de enkelte dele og funktioner spiller præcist sammen, hvis øjet skal opfatte de former, farver og bevægelser, som du møder på din vej. Det gælder også, hvis du bruger kontaktlinser. Kontaktlinserne skal hverken irritere eller udtørre øjnene, og her kommer linsevæske ind i billedet. Linsevæske er både vigtigt for at holde dine øjne sunde og raske, men linsevæske kan også modvirke tørre, irriterede og sensitive øjne.  

Hvad er linsevæske?

Bruger du kontaktlinser er det ikke bare en rigtig god ide at bruge kontaktlinsevæske, men et helt grundlæggende krav for alle linser, som ikke er heldagslinser. Bruger du ikke linsevæske i sammenhæng med dine månedslinser eller 14-dageslinser, så kan bakterier, proteiner og fremmedlegemer nemlig ophobe sig og give anledning til både ubehag og skader på øjet. Kontaktlinsevæske både renser, skyller, desinficerer, fugter og holder dine kontaktlinser rene og behagelige i løbet af dagen. Der findes flere forskellige former for linsevæske. Måske har du brug for linsevæske med ekstra fugt? Eller måske er du på vej ud og rejse og har brug for linsevæske i rejsestørrelse? Uanset hvad så er du altid velkommen til at se apotekets udvalg af linsevæske - enten på dit lokale apotek eller her på Apoteket-online.dk. 

Er der forskel på linsevæske og kontaktlinsevæske?

Omend det hedder kontaktlinsevæske eller linsevæske på etikken, så er det en steril opløsning beregnet til dine kontaktlinser. Linsevæske kan både bruges til at skylle kontaktlinserne før og efter brug, således at øjenhygiejnen er i orden, men nogle former for linsevæske kommer også med et lille etui til dine kontaktlinser, så du kan opbevare dem rent og sikkert hen over natten. Prøv eksempelvis Opti-Free Express Linsevæske, der både renser, desinficerer og fugter dine linser. Linsevæsken indeholder PolyQuad og Aldox, der nedbryder mikroorganismer og er uskadelige for øjnene. Kontaktlinsevæsken er også god til dig med sensitive øjne. 

Hvorfor skal man bruge rensende og desinficerende linsevæske til sine kontaktlinser?

I hverdagen er du meget afhængig af dit syn. Derfor gælder det om at passe på øjnene. Det gør du ved at kende de mest udbredte skavanker i øjnene, som du kan løbe ind i, og forebygge disse med god øjenhygiejne. Dårlig øjenhygiejne kan nemlig føre til tørre øjne, øjeninfektioner, irriterede og røde øjne, tåreflåd eller smerter i øjnene. Bruger du kontaktlinser er du ekstra udsat for at løbe ind i disse skavanker, og du skal derfor huske, at den bedste forebyggelse er at vaske dine hænder, inden du overhovedet rører ved kontaktlinserne. Ligesom dine hænder skal være rene, så skal dine kontaktlinser også være rene. Det kan du nemt og sikkert sørge for med en desinficerende linsevæske som den førnævnte Opti-Free Express, der er en steril, isotonisk, vandig væske til kontaktlinser specifikt udviklet til at nedbryde mikroorganismer og andre urenheder.

Undgå tørre øjne med fugtgivende kontaktlinsevæske

Døjer du med tørre øjne? Så kan du med fordel prøve en rensende linsevæske med ekstra fugt i. Opti-Free Puremoist er en fugtgivende linsevæske som holder linserne fugtige i 16 timer, og giver god linsekomfort hele dagen. Desuden fjerner linsevæsken daglige fedt- og proteinaflejringer, samtidig med at væsken indeholder en desinfektionsformel som har virkning mod bakterier, svamp og akantamøber, som kan forårsage øjeninfektioner. 

Gør det nemt med universal kontaktlinsevæske

Er du på vej ud ad døren? Skal du ud og rejse, og vil du bare gerne gøre det nemt for dig selv med en kontaktlinsevæske, der kan lidt af hvert? Så er Opti-Free Linsevæske Puremoist Travel Pack måske noget for dig. Den rensende kontaktlinsevæske sørger for at fugte dine linser i hele 16 timer, så om du skal være ude i naturen, sidde på et kontor med aircondition eller i et fly, så har du god linsekomfort hele dagen. Opti-Free Linsevæske Puremoist Travel Pack sørger tilmed også for at desinficere og rengøre dine linser, så du kan være sikker på at øjenhygiejnen er helt i top - også på farten. 

Linsevæske til bløde og hårde kontaktlinser

Må man bruge kontaktlinsevæske som opbevaringsvæske til sine kontaktlinser?
Du skal altid sørge for at opbevare dine kontaktlinser i en desinficerende kontaktlinsevæske, der er beregnet til din type kontaktlinser. Opbevaring i vand kan medføre, at kontaktlinserne bliver snavsede, og så er det altså bedre at smide dem ud, end at få øjenbetændelse. Bruger du Opti-Free Express Linsevæske, så kan du sagtens opbevare dine linser i opløsningen natten over. Vask hænderne, gnid linserne i håndfladen, skyl dem grundigt med linsevæsken og opbevar dem i et etui med en frisk, steril portion linsevæske. Så vågner du næste morgen til friske, desinficerede kontaktlinser!

Kan jeg bruge linsevæske til at skylle mine øjne?

Linsevæske er specifikt udviklet til desinficering af dine kontaktlinser. Skal du skylle øjnene direkte, skal du i stedet bruge øjenbadevand. Øjenbadevand er egentlig bare saltvand, men med samme saltindhold, som der naturligt forekommer i øjets tårevæske. Prøv eksempelvis Apotekets Visyn Øjendråber, der kan anvendes så tit, og så længe det er nødvendigt!

Det er altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål angående øjenhygiejne. Hvilken type af fugtende linsevæske passer til mine kontaktlinser? Er der en linsevæske til sensitive øjne? Hvordan opbevarer jeg mine linser natten over?  Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.