Kom og arbejd sammen med os
Omdrejningspunktet for arbejdet på apotek er mennesker, sundhed, sygdom og lægemidler. Vi er altid på udkig efter nye dygtige medarbejdere, der vil være med til at hjælpe og rådgive de borgere, som hver dag kommer på apoteket.
Er det dig, vi står og mangler? Se ledige stillinger på vores jobportal på apotekskarriere.dk her.
Job som farmakonom
I jobbet som farmakonom er du hver dag med til at gøre en forskel, når du bruger din faglighed til at rådgive borgere om sikker brug af medicin og forebyggelse af sygdomme. Tværfagligt samarbejde med andre sundhedsfaglige aktører som læger, sygeplejersker og dyrlæger er også en del af hverdagen for en farmakonom. Her kan du fx indgå i tværfaglige projekter eller undervise borgere eller personale i medicinhåndtering og specifikke lægemiddelbehandlinger. Du skal derfor være klar til at favne bredt og have lyst til at arbejde med mennesker.
Læs mere om farmakonomers opgaver på apoteket her.
Sådan bliver du farmakonom
Farmakonomuddannelsen er en praksisnær uddannelse, hvor du lærer om sundhed, sygdom og lægemidler samt om, hvordan man bedst rådgiver borgere om deres medicinske behandling. Uddannelsen tager 3 år og er en kombination af praktik på dit lokale apotek og teori på farmakonomuddannelsen i Hillerød, hvor du bor sammen med andre farmakonomstuderende under hele opholdet. . Du har mulighed for at blive i dit lokalområde under hele uddannelsen. Der er stor efterspørgsel på farmakonomer, hvilket betyder, at ledigheden for farmakonomer er meget lav.
Læs mere om uddannelsen og ansøgningsprocessen på www.farmakonomuddannelsen.dk
Job som farmaceut
Som farmaceut på apotek er du blandt andet ansvarlig for at sikre at medicinbrugerne får de korrekte lægemidler med den korrekte dosering. Du skal bruge din faglige viden om lægemidler, herunder om dosering, virkning og bivirkninger, så borgerne får en forståelse for deres medicinske behandling.
Som farmaceut på apotek er det ligeledes dit ansvar at følge med i udviklingen på lægemiddelområdet og holde dine kollegaer ajour. Apoteksfarmaceuter udfører også en række sundhedsydelser, som skal øge borgernes forståelse for medicinen og sikre patientsikkerheden. Derudover vil du være i dialog og samarbejde med andre sundhedsprofessionelle om borgernes behandling. Størstedelen af en farmaceuts arbejdsopgaver på apoteket kræver derfor en stor faglig viden og et bredt kendskab til både lægemidler og sundhedsvæsenet.
Læs mere om farmaceuters opgaver på apoteket her.
Sådan bliver du farmaceut
Uddannelsen til farmaceut er en videregående uddannelse, som du kan tage på Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. Uddannelsen er overvejende teoretisk og består af en blanding af forelæsninger, selvstudium og laboratorieforsøg.