Transportsyge er en fællesbetegnelse for de gener, som du kan opleve enten i et tog, i et fly, i en bil eller ombord på en båd. Først bliver du lidt stille og måske også lidt søvnig. Herefter bliver du både bleg og tør i munden. Næste fase er for mange forbundet med kvalme og opkast. Om end symptomerne opstår på motorvejen, på færgen eller under flyrejsen, så er årsagen det samme. Det skyldes nemlig en konflikt i hjernens balancecenter. Læs mere om hvordan transportsyge opstår, og hvordan du kan behandle transportsyge med hjælpemidler fra apoteket herunder.
Hvad er søsyge, køresyge og luftsyge?
I dit indre øre har du et balanceorgan, der kun opfatter hurtige bevægelser, mens synet kan opfatte bevægelser i alle tempi. Hvis syn og balancecenter sender forskellige informationer til hjernen, så opstår der en konflikt. Dette kan eksempelvis opstå i en bil, hvis synet opfatter alle bilens bevægelser, og sender tilsvarende signaler afsted til hjernen, mens balancecenteret kun opfatter pludselige bevægelser. Skal hjernen så tro på balancen eller synet? Den evolutionære årsag til transportsygen ligger desuden i, at de misvisende signaler, som kroppen opfanger, minder om dem som kroppen får, når man bliver forgiftet. Det er helt vildt smart, hvis man har spist giftige bær og er blevet svimmel, men knap så smart, hvis du sidder på færgen eller på motorvejen…
Hvornår skal man tage køresygepiller og søsygepiller?
Transportsyge, der opstår af førnævnte konflikt mellem balanceorganet og synet, er bestemt værd at undgå! Symptomerne der opstår som følge af uoverensstemmelsen er nemlig oftest både kvalme og opkast. For nogle kan det hjælpe, hvis du bevidst slukker for konflikten - eksempelvis ved at ligge ned og lukke øjnene. For andre gør det kun transportsygen værre. Et andet trick er at se fremad og holde øje med vejen, når du kører i bil, frem for at holde blikket rettet mod din telefon eller iPad. Samme trick kan bruges på et skib, hvor du kan se fremad ud mod horisonten, og på denne måde afhjælpe søsygen. Virker dette ikke, kan det være en hjælp at tage en pille til transportsyge.
Er der forskel på køresygepiller og søsygepiller?
Det er vigtigt at huske, at transportsyge ikke er farligt, men derfor kan det godt være ubehageligt. Desuden kan følelsen af transportsyge sagtens blive i kroppen flere timer efter, at du stiger ud af transportmidlet. Derfor kan det være en ide at søge mod et hjælpemiddel, som eksempelvis tabletter mod transportsyge, der modvirker symptomerne fra transportsyge. Der findes flere forskellige præparater, og antallet af timer, de virker, varierer. Kom endelig forbi dit lokale apotek og tal med det dygtige apotekspersonale om de forskellige muligheder.
Undgå svimmelhed og kvalme på køreturen med tabletter mod transportsyge
Transportsyge er hæsligt - det ved enhver der har prøvet det! Symptomer som hovedpine, svedeture, kvalme og opkast ikke er rare og kan desuden være svære at komme af med. Døjer du ofte med transportsyge, så kan du måske prøve at tage en tablet mod transportsyge som eksempelvis
GoTur Tabletter 50mg. Tabletten skal tages 1-2 timer før turen, er let døsende og bør derfor ikke benyttes, hvis du selv skal køre bilen.
Slip for ubehag under alle transportformer med transportsyge piller og transportsyge tabletter
På dit lokale apotek og her på Apoteket-online.dk kan du få flere forskellige former for hjælpemidler mod transportsyge. Prøv med fordel
Marzine Tablet 50mg, der er et håndkøbslægemiddel mod transportsyge. Det vil sige, at tabletten hjælper på symptomer som følge af søsyge, køresyge og luftsyge. Spørg på apoteket eller læs brugsvejledningen, hvis du har enten spørgsmål eller tvivl til dosering og/eller bivirkninger.
Køresyge armbånd - et naturligt alternativ mod køresyge for både voksne og børn
Et alternativ til tabletbehandling eller brug af medicinsk plaster er et akupressurbånd, der trykker på et akupunkturpunkt på hvert håndled. Båndet vil virke i løbet af kort tid og vil få kvalme til at forsvinde eller blive reduceret. Båndet kan anvendes af både voksne og børn og kan desuden genbruges.
Hvordan virker et køresyge armbånd
Et akupressurbånd mod transportsyge og køresyge virker ved at udøve et tryk på akupressurpunktet på hvert håndled. På apoteket kan du købe
Sea-Band Akupressurbånd Voksen, der tages på håndleddet, så akupressur-knappen trykker på P6-punktet. Dette findes ved at lægge sine tre midterste fingrer på undersiden af håndleddet. Punktet er nu lige under de to sener.
Hvor længe må man have et køresyge armbånd på?
Døjer dit barn med køresyge, søsyge eller andre former for transportsyge? Måske er
Sea-Band Akupressurbånd Børn løsningen? Armbåndet er klinisk testet og må bæres så længe, som man har lyst til. Det er det naturlige valg mod kvalme, hvor du og dit barn undgår både medicin og bivirkninger. Armbåndet virker hurtigt og kan som før nævnt anvendes igen og igen.
Er der forskel på køresyge armbånd og søsygearmbånd?
Nej det er der ikke. Køber du et akupressurbånd mod transportsyge på dit lokale apotek eller her på Apoteket-online.dk, så virker det både mod søsyge, flysyge, togsyge og køresyge. Køresyge hos børn skyldes dog ofte, at børn beskæftiger sig med ting, der forhindrer dem i at følge det omgivende landskab med øjnene, og derved fornemme bilens bevægelser. Derfor kan det også hjælpe at kigge ud af vinduet og ligge både telefon og iPad væk.
Kan man købe køresygepiller og søsygepiller uden recept?
Ja det kan man! Køresyge, søsyge og andre former for transportsyge kan ødelægge både velvære og humør. Derfor er det altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Må børn få transportsyge medicin og søsygetabletter? Hvilket transportsyge middel er bedst, hvis man er gravid eller ammer? Hvordan virker et køresyge armbånd? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.