Der findes desværre en del seksuelt overførte sygdomme, men den mest velkendte er formentlig klamydia. En bakteriel infektion, der i første omgang kan give betændelse og svie i kønsområderne, men også i værste tilfælde - hvis ubehandlet - forårsage sterilitet. Derfor er det vigtigt at opdage klamydia i tide og starte behandling hurtigst muligt. Heldigvis kan du i dag teste dig selv for klamydia hjemme i trygge rammer uden at skulle booke tid hos din praktiserende læge. Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om hjemmetest for klamydia og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk.
Hvad er klamydia, og hvorfor skal jeg testes for det?
Klamydia er en infektion forårsaget af bakterien, chlamydia trachomatis. Bakterien lever i urinrørets eller livmoderens slimhinde og overføres fra person til person ved samleje, når kønsorganerne kommer i direkte kontakt med hinanden. Infektionen er ikke i sig selv farlig, og mange oplever slet ingen symptomer. Bliver man behandlet i tide, så kan man helt og holdent undgå at få komplikationer som følge af smitten. Uden behandling kan man dog risikere, at infektionen udvikler sig til underlivsbetændelse eller bitestikelbetændelse, hvilket i sidste ende kan medføre kroniske underlivssmerter og kvindelig sterilitet. Derfor er det vigtigt at blive testet, især efter ubeskyttet sex, for at beskytte både dig selv og din partner.
Klamydia symptomer – hvad skal du være opmærksom på?
De mest almindelige symptomer, som følge af smitte med klamydia, er smerter ved vandladning eller unormal udflåd. Mænd kan også opleve kløe i urinrøret ligesom kvinder kan pletbløde ved samleje. I nogle tilfælde opstår både feber samt smerte i de intime områder i forbindelse med smitten.
Kan man have klamydia uden symptomer?
Ja det kan man sagtens. Klamydia kan nemlig godt være asymptomatisk. Faktisk er det slet ikke alle smittede, der oplever symptomer. Hele 75% af alle smittede kvinder og omtrent halvdelen af alle smittede mænd oplever slet ingen symptomer. Det er derfor muligt at være smittet uden at vide det, hvorfor det er vigtigt at teste regelmæssigt - eksempelvis med en hjemmetest. På den måde kan du opdage smitten og behandle infektionen så tidligt som muligt.
Test dig selv nemt og hurtigt med vores klamydia test
En klamydiatest kan både tages hjemme eller hos den praktiserende læge. Hos lægen testes man for klamydia ved at lægen med en vatpind tager en sekretprøve enten fra urinrøret eller livmoderhalsen. Denne prøve sendes derefter til analyse, og man kan forvente svar på prøven efter omtrent 3-7 dage. En hjemmetest kan du købe på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk og anvende hjemme i trygge rammer. Alt efter hvilken test du vælger, så skal svaret muligvis sendes til et laboratorie for yderligere analyse, inden du kan få svar. Der findes dog også klamydiatest til kvinder, der meget enkelt giver et sikkert svar på bare 20 minutter. Kom endelig forbi dit lokale apotek, hvor det dygtige apotekspersonale står klar bag skranken med både vejledning og rådgivning, der kan pege dig i den rigtige retning.
Kan man få klamydia i munden?
Som sagt så lever bakterien, der forårsager klamydia, i slimhinder og overføres ved direkte kontakt af disse slimhinder. Da både sæd, præsperm og skedesekret kan smitte, så kan man ved oralsex godt smittes med klamydia, der kan manifestere sig i munden og/eller halsen. Mange er dog ikke klar over denne risiko, hvorfor det også er vigtigt at lade sig teste for klamydia efter ubeskyttet oralsex.
Klamydia hjemmetest – kan man stole på resultatet?
Alle hjemmetest for klamydia, som du kan købe på dit lokale apotek og på Apoteket-online.dk, er certificerede. De overholder samtlige gældende sundhedsstandarder og er derfor en yderst pålidelig form for test - forudsat at testen anvendes korrekt efter brugsanvisningen.
Klamydia test kvinder – vælg den rigtige test til dig
For kvinder involverer en klamydiatest oftes en diskret og sikker vaginalprøve, der let kan udføres med en steril vatpind derhjemme. Prøv måske
ABBLO Klamydia Test Til Kvinder, hvor en vatpind forsigtigt føres ind i skeden op til livmoderhalsen. Her drejes vatpinden rundt, hvorefter den føres ud af skeden igen. Vatpinden vil nu fungere som en celleprøve, hvorfra testen kan påvise en eventuel infektion med klamydia. Testen viser resultatet på bare 20 minutter, men er dog kun til brug for kvinder.
Klamydia test mænd – nem og hurtig urinprøve
For mænd foregår en klamydiatest ved hjælp af en urinprøve. Processen er hurtig og enkel, og køber du en hjemmetest på apoteket kan du nemt og sikkert udføre testen derhjemme i vante rammer og stadig få pålidelige resultater. På Apoteket-online.dk kan du eksempelvis købe
Dynamic Code Hjemmetest Klamydia Mand. Prøven tages helst om morgenen, hvor urinen er mest koncentreret. Efter testen er udført skal prøven sendes til et laboratorie, før du kan få svar. Æsken kan dog bruges som returemballage, og portoen er allerede betalt.
Kan man købe klamydia test i håndkøb hos Apoteket-online.dk?
Både på dit lokale apotek samt på Apoteket-online.dk kan du nemt købe klamydiatest i håndkøb - du har altså slet ikke brug for en recept. Du kan eksempelvis bestille testen direkte fra hjemmesiden og få den leveret diskret lige til hoveddøren. Har du tvivl eller spørgsmål er du altid velkommen til at spørge en fagperson til råds på apoteket. Hvordan anvendes en klamydiatest? Hvornår skal jeg tage en klamydiatest? Kan man få klamydia, når man er gravid? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.