Maveproblemer

Oppustethed og luft i maven

Nulstil
Filter
Luk

Middel mod luft i maven

Oppustethed og luft i maven er noget, alle mennesker kender til. I større eller mindre grad. Af kortere eller længere varighed. Og med forskellig frekvens. Hvad er årsagen? Er det farligt? Og hvad kan du gøre ved det? 

Hvad er luft i maven? 

Luft i maven og oppustethed kan komme af mange ting - Den mad vi spiser, mængden vi spiser det i, eller hvor hurtigt vi spiser det. Luft i maven kan komme, hvis din kost ikke indeholder nok fibre, da gasserne mangler noget at binde sig til. Derudover kan oppustethed komme fra en stresset hverdag, en irritabel tarm eller mangel på motion. Derfor findes der ikke en enkelt måde at forhindre for meget luft i maven og undgå at blive oppustet.

Er luft i maven farligt? 

Langt de fleste mave-tarm-problemer er godartede. Tommelfingerreglen er, at du altid skal kontakte din læge, hvis du har symptomer, der gør dig bekymret. For hvis du går og er urolig for, om du fejler noget alvorligt, kan det i sig selv stresse din mave og tarm.

Det kan være svært at vurdere, om du har irritabel tyktarm, om det er forstoppelse eller noget helt tredje, da symptomerne ofte kan ligne hinanden. Heldigvis er der nogle gode råd, der kan lindre de fleste årsager til oppustethed og luft i maven helt uden medicin. 
  • Spis varieret, regelmæssigt, sørg for at få masser af fibre (evt. kosttilskud, hvis du ikke spiser så fiberrigt) og tyg din mad grundigt
  • Drik mindst to liter vand om dagen
  • Dyrk motion dagligt
  • Hav et fast tidspunkt til toiletbesøg, og giv dig god tid
Prøv eventuelt at fjerne hhv. gluten og laktose fra din kost for at tjekke, om du har en intolerance, der udløser problemerne. Hvis du ikke kan få lindret generne, og de går alvorligt ud over din livskvalitet, så tag en snak med din læge om, hvorvidt der er behov for at undersøge din tarm. 

Kan du forebygge luft i maven og oppustethed? 

Det korte svar er: Ja - det kan du godt. Når vi taler kost og sundhed, så kan du komme langt ved at holde igen med fed mad og alkohol. Generelt gør du fordøjelsen en tjeneste ved at sørge for at drikke masser af vand, der hjælper med at holde afføringen fugtig, og spise masser af fiberholdig kost, der giver tarmen noget at arbejde med, så tarmbevægelserne bliver stimuleret. At være fysisk aktiv kan også forebygge maveproblemer som luft i maven og oppustethed, da kroppens bevægelser stimulerer tarmens bevægelser. Men på trods af gode vaner, døjer mange alligevel med oppustet mave, mavesmerter og luft i maven. Tag en snak med apoteket om at forebygge og lindre med målrettede mælkesyrebakterier, der regulerer tarmfloraen eller en særlig form for pebermynteolie, der kan lindre fordøjelsesbesvær og luft i maven. 

Hvilke produkter hjælper mod luft i maven og oppustethed? 

Apoteket rummer et bredt udvalg af produkter mod oppustethed og luft i maven. Om du søger piller mod en oppustet mave, medicin for luft i maven, piller til babyer og børn med oppustethed, tyggetabletter, dråber eller pulver, så er der altid søde og dygtige farmakonomer klar til at hjælpe dig i den rigtige retning på dit lokale apotek. Vi har her samlet et lille udvalg af håndkøbsmedicin mod oppustethed og luft i maven til inspiration: 
  • Leder du efter piller mod en udspilet og oppustet mave, kan du med fordel prøve Imogas Kaps 240 mg-kapsler. Kapslerne mod oppustethed er med til at forhindre skumdannelsen i tarmen og dermed for meget luft i maven.
  • Et bud på tabletter mod oppustethed og luft i maven kunne bl.a. være A. Vogel Boldocynara tabletter, der endda også er veganske.
  • Har du brug for akut nedsættelse af luft i maven er Dulcogas Pulver 125 mg måske noget for dig. Dulcogas er en ny form for pulver mod oppustethed og luft i maven - en unik formulering af hurtigt opløselige granulater, som kan tages uden vand.
  • Er du på udkig efter tyggetabletter mod oppustethed og luft i maven, findes eksempelvis Biosym Nogasin Go Tyggetabletter 50 stk. Tyggetabletterne indeholder et fordøjelsesenzym, ved navn alfa-galaktosidase, som forbedrer optaget af tungt fordøjelige kulhydrater i kosten og derved reducerer uønsket gæring og gasdannelse i tarmen.
  • Måske er løsningen på netop dine gener dråber mod luft i maven? A. Vogel Boldocynara dråber stimulerer leveren til øget galdeproduktion, som fremmer en god fordøjelse og modvirker oppustethed, flatulens og luft i maven.
Oplever du at problemerne fortsætter over længere tid, så skal du opsøge en læge. Det kan være, at det er nogle andre underliggende problemer, som forårsager din oppustethed og luft i maven. 

Må børn og gravide få medicin mod luft i maven?

Både børn og voksne kan døje med luft i maven og oppustethed. Ligeledes er det hyppigt set hos gravide og babyer. Hvorvidt du og/eller dine børn må få medicin, piller, pulver eller dråber mod luft i maven og oppustethed er individuelt. Husk at du altid kan komme direkte ind på dit lokale apotek og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig samt besvare alle dine spørgsmål.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

Nem og sikker betaling med bl.a. MobilePay