Ansigt

Øjne

Nulstil
Filter
Luk

Øjencreme

Skønhed kommer indefra - siger en gammel talemåde. Og ja, det har stor betydning, hvad du spiser og drikker. Betydning for din sundhed, betydning for dit velvære og betydning for dit udseende. Når det handler om din hud, så kommer meget af den nødvendige næring fra de produkter, du plejer dig selv med. Huden rundt omkring øjnene er noget af det fineste på kroppen og tilmed også meget sart. Her har huden altså lidt særlige behov, og det kræver særlig hudpleje. 

Hvorfor bruge øjencreme?

Hvis man gerne vil bevare en velplejet hud, har huden brug for fugt og pleje. Hudpleje behøver ikke være svært. Det behøver ikke tage lang tid. Og det behøver ikke være dyrt. Hvis du gerne vil være sikker på, at du plejer din hud godt nok, så skal du først og fremmest købe nogle produkter, du kan lide. Hvis de ”bare” skal være gode, sunde, sikre og uden kosmetiske dikkedarer, så vælger du det. Hvis du gerne vil have produkter med historie, duft og farver, så vælger du det. Det vigtigste er, at det er noget du har lyst til at bruge. For mange er det en fast, daglig rutine at bruge ansigtscreme. Og ligesom ansigtshuden behøver fugt, har huden rundt om øjnene også godt af daglig fugtgivende pleje. Vær dog opmærksom på, at huden i øjenomgivelserne er fin og tynd, så den lettere bliver tør. Derfor anbefales det at bruge en creme, der er udviklet specielt til huden omkring øjnene. 

Hvad er forskellen på en ansigtscreme og øjencreme?

Det kan være fristende at bruge sin ansigtscreme til øjnene… Men der er faktisk forskel på en ansigtscreme og en øjencreme, simpelthen fordi der er forskel på huden omkring øjnene og huden i resten af ansigtet. Fordi huden omkring dine øjne er så tynd, kan den hurtigere udtørre og komme til at mangle fugt. Derfor er netop fugt fællesbetegnelsen for langt de fleste øjencremer, selvom øjencremer også findes med andre egenskaber i fokus.
  

Hvordan bruger man øjencreme?

Når du har brugt tid, energi og penge på din øjencreme, er det vigtigt, at du får mest muligt ud af den. Med det mener vi, at en øjencreme virker bedst, hvis den bliver påført korrekt. Herunder har vi samlet et par gode råd til, hvordan du får mest muligt ud af din øjencreme: 
  1. Rens først ansigtet for makeup og snavs.
  2. Vask hænderne, inden du påfører øjencremen, og brug ikke samme finger omkring begge øjne. Så undgår du uønskede bakterier og mindsker risikoen for øjenbetændelse.
  3. Påfør øjencremen forsigtigt på huden omkring øjet. Brug eventuelt ringfingeren, som ofte har mindre muskelstyrke end pegefingeren.
  4. Forestil dig, at du smører et par briller på ved at fordele øjencremen på huden over øjenbenet, som er den hårde kant, du kan mærke rundt om øjet. Dertil og ikke længere.
Er du i tvivl om hvilken øjencreme, der vil være bedst for dig, og hvordan du får mest ud af øjencremen? Så kom endelig forbi dit lokale apotek, hvor der er masser af hjælp og rådgivning at finde bag skranken hos det dygtige apotekspersonale. 

Hvornår skal man begynde at bruge øjencreme?

Der er ingen regler for, hvornår du bør begynde at bruge øjencreme. Øjencreme er sundt for huden omkring øjnene hele livet og behøver ikke at have anti-age-ingredienser i fokus. Det vigtigste er alene at fugte den sarte hud og holde den så sund og elastisk som muligt. Prøv eksempelvis CeraVe Øjencreme - en fugtgivende creme, der styrker hudbarrieren med tre essentielle ceramider og hyaluronsyre.

Vælg den rette øjenpleje og øjencreme

Øjenpleje findes i mange forskellige former, størrelser og med forskellige fokuspunkter. Derfor er det vigtigt, at du finder den helt rigtige øjencreme for dig. Bruger du eksempelvis kontaktlinser, kunne du med fordel prøve La Roche Posay Toleriane Dermallergo Eyes, der er velegnet til netop kontaktlinsebrugere. Øjencremen er intens fugtgivende og reducerer desuden ubehag samt rødme omkring øjnene. 

Øjencreme til mænd

Sund hud er altid smukkere end hud, der mangler næring, fugt og fedt. Apoteket har hudpleje til alle. Også til dig, der bare vil have god og ærlig kvalitet til fornuftig pris uanset, om du er mand eller kvinde. Vichy Homme Hydra Mag C+ er en fugtgivende og styrkende ansigts- og øjencreme til mænd og er velegnet til alle hudtyper - også til sensitiv hud. Ansigts- og øjencremen tilfører 24 timers kontinuerligt fugt og fremmer microcirkulationen i huden. Cremen reducerer samtidig poser og mørke rander under øjnene. 

Øjencreme mod rynker

Udover fugtgivende og plejende ingredienser indeholder anti-age-cremer aktive indholdsstoffer, der gør lidt ekstra for huden. Det er typisk indholdsstoffer, som fugter huden intensivt, binder fugten i huden, stimulerer hudens dannelse af kollagen, regenerer huden og styrker bindevævet for at opnå en bedre elasticitet i huden. Prøv eksempelvis Decubal Eye Cream, der er en fugtgivende og plejende øjencreme velegnet til tør og sensitiv hud. Cremen indeholder både ceramider, kollagen og hyaluronsyre, der opstrammer samt fugter huden og tilmed har et fedtindhold på 22%. 

Bekæmp alderstegn med anti-age øjencreme

Du kan ikke løbe fra din alder, uanset hvor hurtigt du løber. Rynker og andre hudforandringer er noget, vi alle får. Men du kan gøre rigtig meget for at bremse hudens aldring. Både indefra - via din livsstil. Og udefra - via målrettet hudpleje. Vichy Neovadiol Rose Øjencreme er en revitaliserende og glødgivende øjencreme særligt udviklet til moden hud efter overgangsalderen. Øjencremen booster cellefornyelsen på hudoverfladen og mindsker poser under øjnene, samtidig med at cremen virker på fine linjer, så du får et strålende og mere udhvilet blik. 

Er der forskel på øjencreme og eye cream?

Om der står øjencreme eller eye cream på hylden, så er det et produkt udviklet specielt til huden omkring øjnene. Der er dog mange forskellige typer af øjencreme. Nogle er med duft og farve, andre er allergivenlige, en tredje er velegnet til kontaktlinsebrugere og en fjerde modvirker rynker. Spørg endelig på apotek, hvis du er i tvivl om, hvilket produkt der passer bedst til dine behov! 

Allergivenlig øjencreme uden parfume

Leder du efter en øjencreme der både er allergivenlig og uden parfume? Så er Apotekets Anti-age Øjencreme 24 Timer måske noget for dig? Øjencremen er en effektiv antirynke-øjencreme, der modvirker og mindsker rynker, så øjenområdet ser mindre tungt ud. Cremen har desuden en langvarig, fugtgivende effekt, da den fugter huden i mindst 24 timer efter hver påføring, og så er den selvfølgelig både uden parfume og Astma-Allergimærket. 

Det er altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål om hudplejeprodukter. Findes der en øjencreme til lige præcis mine behov? Hvornår bør jeg starte på en øjencreme? Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

Nem og sikker betaling med bl.a. MobilePay