Mere end halvdelen af danskerne spiser kosttilskud hver eneste dag. Men hvor meget ved du egentlig om dine kosttilskud? Kender du forskellen på vitaminer og mineraler? Og ved du, hvad det enkelte vitamin og mineral gør for din krop? Læs mere herunder om mineralet, zink, samt hvilke kosttilskud med zink, du kan finde på hylden på dit lokale apotek og her på Apoteket-online.dk
Er zink et vitamin?
Nej. Zink er ikke et vitamin, men et mineral. Mineraler er alle sammen stoffer, som findes i jord og vand. Det vil sige grundstoffer, som din krop kan indtage gennem en sund og varieret kost, og som hjælper vitaminerne med deres funktion, eller som fungerer som en af kroppens mange byggesten. Zink findes primært i kød, mælk, ost og fuldkornsprodukter og indgår i over 200 enzymer i kroppen, der er nødvendige for kroppens omsætning af proteiner, kulhydrater og fedtsyrer.
Hvad er zink godt for?
Udover at indgå i mange af kroppens enzymer, så virker zink også som en antioxidant i kroppen, der kan regulere den normale vækst, reparation og udvikling af kroppens celler. Zink er desuden nødvendigt for en normal immunfunktion, og så er det et kendt råd mod dårlig ånde. Mineralet bidrager tilmed til hudens, hårets og neglenes sundhed, og så er det vigtigt for både synet og smagssansen.
Symptomer på zinkmangel
De mest almindelige tegn på zinkmangel er tab af appetit, depression, hårtab, smagsforstyrrelse, hudlæsioner, nedsat sårheling, ringe vækst i højden og forsinket modning af kønsorganerne og skelettet. Zinkmangel er ikke almindeligt forekommende i Danmark, men har du mistanke om zinkmangel, er det vigtigt, at du kontakter din praktiserende læge.
Zink som kosttilskud
Nogle kan have brug for at tage zink i form af et kosttilskud som et supplement, hvis man ikke får nok zink gennem kosten til daglig. Dette kunne eksempelvis være ældre og vegetarer. Zinktilskud kan både fås som tabletter og som kapsler. Et eksempel på et kosttilskud med zink kunne være
Biosym OmniZink3, der indeholder 20mg zink fra tre forskellige organiske zinkkilder. Kombinationen af de tre letoptagelige og organiske zinkkilder giver en bredspektret effekt og bidrager til at give en effektiv optagelse i kroppen.
Hvad skal jeg vælge: Zink tabletter eller zink kapsler?
På apoteket finder du som sagt en bred vifte af kosttilskud med zink - både som kapsler og som tabletter. Den rette form for dig afhænger af dine individuelle behov. Kapsler er ofte betrukket, og dermed glatte i overfladen, hvorfor de er lette at synke, men depottabletter har også deres fordele. Depottabletter frigiver nemlig stoffer over en længere periode, således at mest muligt zink kan optages i kroppen. Prøv eventuelt
Apovit Zink 15mg Depottabletter, der bidrager til immunsystemets normale funktion samt til at vedligeholde normal hud, hår og negle.
Hvor meget zink skal jeg tage? Kan man få for meget zink?
Den anbefalede daglige dosis af zink er omtrent 7mg om dagen til kvinder og 9mg om dagen til mænd. Den daglige dosis bør ikke overskrides, da dette kan medføre en overdosis med symptomer som kvalme, opkast og hovedpine. Kronisk overdosering er sjælden, men har også mere alvorlige konsekvenser som kobbermangel og neurologiske problemer. Husk at den anbefalede daglige dosis er vejledende, og det individuelle behov kan variere efter alder, køn og sundhedstilstand.
Køb zink mod dårlig ånde hos Apoteket-online.dk
Zink kan neutralisere svovlforbindelser, der forårsager dårlig ånde. Prøv med fordel
Solaray Zink Citrat Kapsler, der desuden også bidrager til at vedligeholde normal hud, hår, negle, knogler, syn, frugtbarhed, reproduktion og immunfunktion. Til personer fra 15år lyder den daglige dosis på en enkelt kapsel dagligt.
Zink tabletter - få sund hud med zinktilskud
En af zinks vigtige roller er at medvirke til cellefornyelse og sårheling, hvilket er to essentielle processer for at bevare en sund hud. Zink bekæmper desuden inflammation og reducerer forekomsten af akne og andre hudproblemer. En multivitamin er for mange et godt valg til hudpleje, da denne kan kombineres med andre nødvendige næringsstoffer som eksempelvis vitamin C, der også er vigtig for hudens sundhed. Prøv måske
Apovit Multi Voksen Tabletter, der indeholder både A, C og D-vitamin samt zink og selen.
Giv styrke til dit hår og dine negle med zink
Som før nævnt bidrager zink til både proteinproduktion og cellevækst, hvilket er afgørende for hårvækst og hårets sundhed. Symptomer på zinkmangel inkluderer hårtab og tyndt hår, men flere studier viser forbindelsen mellem zinktilskud og forbedret hårkvalitet - især hos personer med zinkmangel.
Drogens Vital Hud, Hår og Negle Tabletter er et kosttilskud specielt sammensat af vitaminer, ølgær, planten agerpadderok, der indeholder silica, samt zink, der bidrager til at vedligeholde både normalt hår og normale negle.
Køb dit zinktilskud på dit lokale apotek eller på Apoteket-online.dk
Husk, at det altid er en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Hvor meget zink har man brug for? Kan man tage zinktilskud som gravid? Hvad gør zink godt for? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.