Hud og hår

Vorter og fodvorter

Nulstil
Filter
Luk

Fodvorter og vorter

Fodvorter er små hudsvulster, der skyldes en virus, som angriber huden. Svulsten ligner et blomkålshoved og er meget smitsom, men som sådan ufarlig. Symptomerne er få eller ikke eksisterende, men fodvorter kan til gengæld være svære at komme af med. Læs mere for viden om og anbefalinger til behandling af fodvorter. 

Hvordan ser fodvorter ud? 

Vorter er ikke farlige. Men de kan blive ømme, og så er de grimme. Det begynder som en lille forhøjning, hvor huden bliver mere ru og grov – lidt som overfladen på et blomkål. Måske ligner det bare lidt hård hud, så det er en god idé at undersøge målrettet, om det er en vorte. En måde at gøre det på, er at kradse/fjerne det øverste hudlag væk fra den mistænkelige plet. Hvis der under det øverste hudlag er mørke prikker (blodkar), så kan du godt regne med at det er en fodvorte. 

Vorter på kroppen skyldes virus, der medfører små gevækster. Gevæksterne er typisk 4-5 millimeter store og har en uregelmæssig overflade. De kan sidde enkeltvis eller i grupper. Fodvorter kan til forveksling ligne ligtorne, men de skiller sig ud ved at have et punktformet kar, der ses i centrum af forhøjningen. Mange opdager fodvorten ved, at den bliver øm, hvis den sidder et sted på foden, hvor trykket er stort, når du går. Det du aldrig må gøre, er at kradse i en fodvorte med fingrene. For i hudresterne er der vortevirus, og det smitter, ligesom vorter også smitter ved direkte hudkontakt. Især børn er udsat for smitte, fordi deres immunsystem generelt kender færre vira end voksnes. Virus trænger simpelthen ind gennem huden, og efter nogle måneder begynder der at vokse en vorte frem. 

På apoteket kan du få gode råd – og et fodvortemiddel, som hele familien kan bruge. 

Bliv fri for fodvorter med vortebehandling fra apoteket

Fodvorter er yderst almindelige og langt de fleste af os vil i løbet af livet opleve at få fodvorter. Vorter er en virusinfektion som oftest rammer hænder eller fødder. Infektionen angriber hudcellerne og fører til dannelse af vorter, i området omkring virusinfektionen. Der er 100 forskellige virus varianter, hvoraf en del giver almindelige vorter. På apoteket finder du forskellige midler til behandling af fodvorter og vorter på fingre eller hænder. Til behandling af hånd- og fodvorter fås vortepen, vorte-gels samt frysespray til frysebehandling af vorter. Du er altid velkommen til at kontakte vores farmakonomer og farmaceuter hvis du skulle have spørgsmål til vores produkter. 

Hvad virker bedst for fodvorter? 

Man kan godt selv gå i gang med en behandling af fodvorter. På apoteket kan man købe forskellige vortemidler i håndkøb. Det kan dog være svært at finde rundt i de forskellige typer af vortemidler, deres funktion og effekt. Derfor har vi her samlet et udvalg af de mest brugte midler mod fodvorter:
  • VorteFri Pen er en nem og smertefri behandling af vorter på hænder og fødder. Spidsen af pennen trykkes ganske forsigtigt mod vorten i et sekund og dette gentages en enkelt gang umiddelbart bagefter. Pennen skal kun bruges én gang om ugen og er særlig velegnet til børn. Den indeholder myresyre, som får kroppen til at afstøde vorten uden at danne ar. I de fleste tilfælde er vorten væk efter 4-5 behandlinger.
  • Nilocin Vorte Gel er en hurtig og effektiv behandling til hånd- og fodvorter. Gelen påføres to gange om dagen i fire dage. Hvis vorten ikke er væk efter fire dage, gentages behandlingen efter en fire dages pause. Nilocin Vorte Gel benyttes til topikal behandling af vorter på hænder, fødder, krop, arme og ben. Produktet kan benyttes til voksne og børn fra 4-årsalderen.
  • Scholl Vortefrys er en vortefjerner, der er effektiv og nem at anvende. Den virker hurtigt ved at fryse fodvorten med vortepinden. Efter påføring dannes en blære. Fodvorten falder normalt af inden for 10-14 dage og vil blive erstattet af ny sund hud

Vorteplastre, vorte creme og vorte skum

Vorteplaster fungerer ved, at de påklæbes vorten, og det aktive ætsende stof får huden til at visne, så vorten kan skæres væk. Hos Apoteket-online.dk markedsfører vi ikke vorteplaster, men du kan opnå en tilsvarende effekt (vortens størrelse og omfang taget i betragtning) med fx Nilocin Vorte Gel. Der findes creme og salver mod vorter, men disse forhandles ikke i håndkøb.

Husk altid at orientere dig om, hvordan du bruger det pågældende vorteprodukt korrekt. 

Kan man selv fryse fodvorter? 

Du kan kontakte din læge for at få fjernet vorter ved frysning. Frysningen skal som regel gentages med 1-2 ugers interval, indtil vorten er væk. Behandlingen kan gøre ondt, så den er mindre egnet til små børn. Vil du gerne selv prøve at få vorten væk, inden du kontakter din læge, kan du prøve nogle af vores vortemidler til hjemmefrysning af vorter. 

På apoteket kan du bl.a. finde Vortefri Freeze Excel som er en hurtig hjemmebehandling, som effektivt fjerner vorter på hænder, arme og fødder. Ved hjælp af Ultra Freese Technology fryses vorten ved -80 grader, og kulden når ned i de dybeste lag af vorten. Derudover kan du også finde Wartner Cryo 2.0 Freeze Pen, som er baseret på den samme fryseteknologi, som din læge anvender. Resultatet er effektiv, hurtig fjernelse af vorter og fodvorter ved at fryse dem på en direkte, præcis måde, så vorten eller fodvorten normalt forsvinder i løbet af 10-14 dage. 

Du er til enhver tid velkommen på dit lokale apotek, hvor dygtige farmakonomer og farmaceuter står klar til at hjælpe, hvis du er i tvivl om hvilket produkt, der er det rigtige for dig! 

Hvor lang tid tager det at fryse en vorte væk? 

Hos Apoteket-online.dk føre vi flere produkter, f.eks. frysespray, til frysning af vorter. Ofte forsvinder vorten efter den første behandling. Gamle eller store vorter kan være mere krævende, specielt hvis der er tale om fodvorter under fodsålerne. Her kan det være nødvendigt med flere behandlinger. Når vorten er færdigbehandlet, vil den langsomt forsvinde af sig selv efter 10 til 14 dage. Frysebehandlingen kan være lidt hård for huden, og det kan derfor tage længere tid, før huden er helet fuldstændigt. Hvis hele vorten ikke forsvinder efter 14 dage, kan behandlingen genoptages. Vi anbefaler at du kontakter lægen, hvis vorten ikke forsvinder efter 3 behandlinger. Det er vigtigt at der mindst går 14 dage mellem behandlingerne, og at du følger anvisningerne i produktbeskrivelsen. 

Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.