Synes du også, det kan være svært at holde styr på medicinen? Mange tager flere slags medicin på bestemte - men forskellige - tidspunkter på dagen, hvilket hurtigt kan blive forvirrende. Kommer man til at tage for meget medicin, springe noget over eller indtage medicinen på et forkert tidspunkt, så kan man risikere ikke at få det fulde udbytte af den pågældende medicin. I dette tilfælde kan en doseringsæske være en stor hjælp for mange. Læs mere herunder, hvor vi har samlet alt, som du behøver at vide om både doseringsæsker og pilleæsker og find desuden apotekets brede udvalg af selvsamme enten på dit lokale apotek eller her på Apoteket-online.dk.
Hold styr på din medicin med doseringsæsker eller pilleæsker
I bestræbelsen på at undgå fejl og forglemmelser med medicinindtagelse er det vigtigt at holde styr på medicinen på daglig basis. Med en doseringsæske eller en pilleæske kommer du rigtig langt. Tager du kun piller en enkelt gang om dagen, så kan du med eksempelvis prøve
Anabox Doseringsæske 7-i-1 med syv separate rum. I hvert rum er der noteret en ugedag, så du med lethed kan se, om medicinen er indtaget hver dag.
Hvad er forskellen på en pilleæske og en doseringsæske?
Har du måske også undret dig over, hvad forskellen egentlig er mellem en pilleæske og en doseringsæske? Det kan vi godt forstå. Helt generelt så bunder forskellen i størrelsen af æsken. En pilleæske refererer ofte til en mindre æske til opbevaring af piller til en enkelt dag, mens en doseringsæske beskriver en æske med flere rum til dem, der tager medicin flere gange om dagen. Har du tvivl eller spørgsmål, så husk at du altid er velkommen til at komme forbi dit lokale apotek til en uformel snak med det dygtige apotekspersonale bag skranken.
Få et bedre overblik med en doseringsæske
Med en doseringsæske kan du sikre korrekt medicinering ved at skabe et struktureret og organiseret overblik over dine daglige medicindoser. Du kan med fordel prøve
Mininizer Colour Rack Ugedosering, der består af syv forskellige farvede æsker - én til hver dag i løbet af ugen. Hver æske er påtrykt en ugedag og har fire rum, så du kan organisere medicinen i forhold til, hvornår på dagen den skal indtages.
Hvem har gavn af pilleæsker?
Alle der tager medicin på daglig basis kan have gavn af en pilleæske for at undgå at tage for meget medicin eller helt glemme en tablet eller en pille. Skal du ud og rejse eller er du ofte på farten kan det være særlig hjælpsomt med en doseringsæske, så du slipper for at slæbe rundt på store pilleglas, og så du samtidig kan holde styr på medicinindtagelsen fra dag til dag.
Medidos Doseringsæske No. 1 Læder Cognac er nem og praktisk at have med i tasken, og med dens syv æsker samt flytbare skillevægge kan du nemt organisere din medicin til en hel uge.
Planlæg din medicin med en smart pilleæske
Mange har gavn af at planlægge sin medicin om morgenen i en pilleæske som eksempelvis
Megamax Single Box 1 Dag. På æsken er noteret ”morgen”, ”middag”, ”aften” og ”nat”. På den måde er det nemt at se, om medicinen er taget, og så bliver du mindet om det, hvis du nu skulle have glemt at indtage en pille eller en tablet.
Hvor mange doseringsæsker eller pilleæsker skal jeg bruge?
For nogle kan for mange doseringsæsker skabe mere forvirring, end det kan gøre gavn. Derfor skal du vurdere, hvor mange doseringsæsker, du bør bruge, på baggrund af både medicinindtag og hyppighed - dvs. hvor mange piller, der skal indtages, på hvor mange forskellige tidspunkter på dagen.
Anabox Doseringsæske Ugebox er ideel til dem, som tager adskillige piller flere gange om dagen, og som gerne vil organisere medicinindtaget for en hel uge af gangen. Hver dagsboks er inddelt i fem adskilte rum, og låget er både markeret med ugedag samt tidspunkt på dagen, så dit medicinindtag kan være så organiseret som muligt.
Hvilken pilleæske eller doseringsæske skal jeg vælge?
Alt efter hvor langt ud i fremtiden du gerne vil planlægge din medicin, hvor mange piller du indtager om dagen, og på hvor mange forskellige tidspunkter i løbet af dagen, findes der forskellige pilleæsker og doseringsæsker. Hvilken en der er den rigtige for dig handler udelukkende om dine personlige præferencer og behov.
Køb din pilleæske eller doseringsæske på Apoteket-online.dk
På dit lokale apotek samt her på Apoteket-online.dk finder du et stort udvalg af pilleæsker og doseringsæsker i forskellige former, størrelser og farver. Husk at det altid er en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis du har tvivl eller spørgsmål. Kan en doseringsæske komme i opvaskemaskinen? Hvor store doseringsæsker er det muligt at få? Hvad gør jeg, hvis jeg kun tager medicin efter behov?
Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig. På apoteket går vi op i kvalitet og kundetilfredshed, vi har konkurrencedygtige priser, og så udvælger vi alle produkter nøje for deres effektivitet og sikkerhed, så du skal bekymre dig mindst muligt.