Prævention

Kondomer

Nulstil
Filter
Luk

Kondomer giver dobbelt beskyttelse

Et kondom er en nem, sikker og billig måde at beskytte dig og din partner dobbelt, for kondomer beskytter både mod graviditet og sygdomme, der smitter ved seksuel kontakt. Du kan købe kondomer mange steder, og der findes mange typer. Følg derfor denne lille guide til valg, køb og brug af kondom. 

Et kondom er helt enkelt et gummihylster, som bliver trukket ned over penis (pikken) før samleje. Hylstret opsamler den sæd, der kommer i forbindelse med mandens udløsning. Derfor når sædcellerne ikke ind i kvindens livmoder og æggeledere. Kondomer er en nem måde at beskytte mod graviditet, og når du bruger det korrekt, opnår du også høj sikkerhed. 

Kondomets størrelse er vigtig

Måske tænker du, at første prioritet er at vælge de billigste kondomer. Pris er altid vigtigt, men endnu vigtigere er størrelsen. For et kondom virker kun optimalt, hvis det bliver siddende på penis under hele samlejet. Små kondomer kan have den ulempe, at kondomet er for lille og stramt. Det kan føles ubehageligt for manden, og i værste fald kan kondomet springe, mens I har sex. Store kondomer kan til gengæld give det problem, at kondomet glider af. I begge tilfælde kan du ikke længere regne med beskyttelsen mod hverken graviditet eller sexoverført sygdom. 

Find den rigtige kondom-størrelse

Alle mennesker er forskellige. Nogle er høje, andre er lave. Nogle har lange arme og ben, mens andre har korte. Nogle har store fødder, og andre har små. Sådan er det også med penis. De fleste har en penis, der passer til et kondom størrelse medium. Andre har brug for kondom størrelse small eller extra-large. Det vigtigste er, at kondomet passer i bredden (dvs. diameteren), mens et par centimeter i længden har mindre betydning. Et godt tip, når du skal købe kondomer første gang, er at købe et par forskellige størrelser. Prøv dem også gerne af på egen hånd, så du ikke stresser over størrelsen i en situation, hvor du har fortjent at bruge din opmærksomhed på at nyde dejlig sex. 

Forskellige typer kondomer

Tyndt eller tykt? Glat eller en overflade med struktur? Med smag? Med en selvlysende farve? Sex er sjovt, og mange kan også godt lide, at kondomet er sjovt. Tit kan det være med til at bryde isen, hvis det er lidt kejtet at skulle bruge kondom, når du har sex med en ny partner. Grundlæggende er det en god idé at kende de forskellige typer, når du står og skal købe kondomer. 
  • Tynde kondomer: Giver den mest naturlige følelse
  • Tykke kondomer: Optimerer sikkerheden, og kan være en god idé for mænd, der kan have tendens til at få udløsning meget hurtigt
  • Latexfri kondomer: Hvis du – eller din partner – er allergisk over for latex/gummi, så vælg kondomer uden latex
  • Veganske kondomer: Til veganere findes der kondomer, som er 100% vegansk produceret
  • Kondomer med glidecreme: Hvis I har udfordringer med tørhed i kvindens skede, kan det være en fordel at vælge kondom med glidecreme

Gå på opdagelse via Apoteket-online.dk

Apoteket er altid garanti for kvalitet. Det gælder også kondomer. Alle vores kondomtyper er testet og sikkerhedsgodkendt. Samtidig har vi et stort sortiment. Ikke bare i forhold til størrelse, tykkelse og materiale – men også kondomer med smag, knopper, riller og farver. Så uanset, om kondomer er nyt for dig, eller om du har erfaring, og gerne vil prøve noget nyt, så har vi så mange varianter, at du helt sikkert kan finde præcis det kondom, der passer allerbedst til dine behov. 

Hvilke kondomer er bedst?

Det er altid et spørgsmål om præferencer, hvad der er det bedste kondom for dig. Sikkerheden må du aldrig gå på kompromis med, for når du nu er så fornuftig at bruge et kondom, så skal du også gerne opnå den sikkerhed, som du fortjener. Brug denne tjekliste, når du skal købe kondomer, for så er der god sandsynlighed for, at du får de kondomer, der er bedst for lige præcis dig. 
  1. Vær sikker på at købe den rigtige størrelse ved at prøve dig frem, så kondomet sidder fast uden at stramme ubehageligt
  2. Køb kondomer af høj kvalitet
  3. Kondomer med reservoir (en lille indbygget pose på spidsen) til sæden går derfor ikke så nemt i stykker
  4. Hvis du ønsker maksimering af sikkerhed, så vælg et tykt og stærkt kondom
  5. Prioriterer du en mest naturlige følelse, så vælg et tyndt kondom
  6. Skal det være lidt sjovt, så prøv kondom med smag, farve og/eller speciel overflade
  7. Vælg altid det kondom, der til prisen repræsenterer flest mulige af dine kriterier

Tips: Sådan bruger du kondomet rigtigt

  1. Åbn pakken med kondomet forsigtigt uden at bruge hverken negle eller tænder
  2. Rul det en smule ud, og hvis spidsen begynder at danne hylster, har du rullet den rigtige vej
  3. Tag kondomet på så snart penis er stiv, for allerede inden udløsning kommer der væske, som kan smitte med seksuelt overførte sygdomme
  4. Hold forhuden tilbage, mens hele kondomet rulles på, og vær opmærksom på, at der ikke må være luft i kondomet, for så kan det revne
  5. Brug kun ét kondom, og genbrug aldrig kondomet, når først det har været rullet på
  6. Træk penis ud straks efter udløsning – dvs. inden penis bliver slap – for det mindsker risikoen for, at kondomet glider af
  7. Smid det brugte kondom i skraldespanden, og ikke i toilettet, for gummi stopper kloakken

Derfor skal du vælge kondom

  • Du opnår 97% beskyttelse mod graviditet
  • Kondomer er eneste præventionsmiddel, der beskytter mod seksuelt overførte sygdomme
  • Det er nemt og billigt at købe kondomer online på apoteketonline.dk
  • Uanset din alder, kan du købe kondomer anonymt
  • Kondomer giver ingen alvorlige bivirkninger
  • Det er nemt at opbevare kondomer diskret

Vigtigt: Kondomer og glidecreme

  • Brug aldrig oliebaseret glidecreme med kondomer
  • Brug ikke silikonebaseret glidecreme sammen med latexfrie kondomer
  • Hvis tørhed i kvindens skede er et generelt problem, så vælg evt. et kondom, der fra producenten er præpareret med glidecreme

Tilmeld dig vores Medlemsklub

Og deltag i konkurencen om Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Det koster ikke noget at være medlem - og du vil løbende få gode tilbud, sundhedsfaglige råd om sundhed m.m. Du kan til enhver tid melde dig ud med ét enkelt klik

Tilmeld dig vores Medlemsklub

Og deltag i konkurencen om Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Det koster ikke noget at være medlem - og du vil løbende få gode tilbud, sundhedsfaglige råd om sundhed m.m. Du kan til enhver tid melde dig ud med ét enkelt klik

100% danskejet