Sex og intim

Urinvejsinfektion

Nulstil
Filter
Luk

Test for urinvejsinfektion og blærebetændelse

Føles det som om, der er små glasskår i din urin? Har du smerter i underlivet? Lugter din urin anderledes, eller har den fået en anden farve? Skal du tisse meget ofte, og kommer der kun en lille sjat hver gang? Symptomerne på blærebetændelse er karakteristiske, og det samme er årsagen. Blærebetændelse skyldes nemlig bakterier, og i langt de fleste tilfælde kommer bakterierne fra endetarmen. 

Hvorfor teste for urinvejsinfektion?

De fleste tilfælde af blærebetændelse forløber uden problemer. Er der tvivl om effekten af behandling, kan lægen kontroldyrke urinen, hvilket typisk foretages én uge efter afsluttet behandling. En sjælden gang udvikler blærebetændelse sig dog til nyrebækken-betændelse. Tegn på dette er smerter i lænden, høj feber samt udtalt sygdomsfølelse. Derfor er det vigtigt at teste for blærebetændelse med det samme man oplever symptomerne for samme. Jo hurtigere du kommer i behandling, jo mindre er chancen for at blærebetændelsen udvikler sig til noget, der er endnu mere alvorligt.

Hvad er forskellen på urinvejsinfektion og blærebetændelse?

Behandling af blærebetændelse vil typisk ske med sulfonamider eller penicillin, men ikke alle bakterier vil reagere på denne behandling. I så fald kan det være nødvendigt at vælge et passende antibiotika ud fra en urindyrkning. Det samme gælder urinvejsinfektion. Faktisk er urinvejsinfektion udelukkende et andet navn og en anden stavemåde for blærebetændelse. Blærebetændelse, og urinvejsinfektion, er også kendt som infektion i blærehalsen. 

Hvordan virker en test for urinvejsinfektion?

Et eksempel på en test for urinvejsinfektion kunne være ABBLO Urinvejsinfektionstest, der er en hjemmetest til børn, kvinder og mænd, der virker ved at teste for leukocytter, nitrit og protein i urinen. Leukocytter, der er betegnelsen for de hvide blodlegemer, er en vigtig indikation for betændelsestilstande i nyrer og urinveje. Nitrit opstår, hvis bakterier i urinvejene omdanner nitrat til nitrit. Protein er et velkendt symptom i tilfælde af nyreinfektion. Protein kan forekomme, hvis der er en betændelsestilstand i blæren, prostata eller blødning i urinvejene. 

Med en test for urinvejsinfektion får du nemt og hurtigt svar

Selvtests for blærebetændelse er utroligt brugervenlige, og så får du ovenikøbet hurtigt svar. Køber du eksempelvis ABBLO Urinvejsinfektionstest, er det eneste du skal gøre at opsamle en urinprøve, dyppe en teststrimmel i urinprøven i ca. to sekunder, sørge for at alle tre testfelter er neddyppet i urinen og vente i 60 sekunder før svaret aflæses. 

Kan du bruge en test for urinvejsinfektion til børn?

Oplever dit barn nogle af symptomerne som blærebetændelse? Har dit barn nedsat appetit, opkastninger, mavesmerter og/eller dårlig trivsel? Så kunne det måske være en ide at tage en urinvejsinfektionstest for at se om dit barn muligvis har blærebetændelse. De fleste urinvejsinfektionstests kan sagtens bruges til børn, men spørg endelig en ekstra gang på apoteket, hvis du er i tvivl!

Selvtest for blærebetændelse

Hvad kan man selv gøre ved blærebetændelse? Først og fremmest skal specielt kvinder være omhyggelige med den nedre hygiejne. Derudover skal du drikke rigeligt, hvis du har mistanke om blærebetændelse. Sidst men ikke mindst kan du drikke tranebærsaft for at behandle og forebygge blærebetændelse, da det har effekt på nogle bakterier. Blærebetændelse er dog en hyppig tilstand, specielt for kvinder, og har du trods ovenstående råd stadig mistanke om blærebetændelse, kan du altid gå på apoteket og købe en selvtest. Apoteket har flere forskellige urinvejsinfektionstests at vælge imellem, men fælles for dem alle er, at de er nemme at bruge, og du får svar indenfor få minutter.  

Hvad er symptomerne på urinvejsinfektion og blærebetændelse?

Symptomer for urinvejsinfektion findes der mange af, og det er individuelt hvilke symptomer man oplever først. De mest almindelige symptomer er hyppig - og sparsom - vandladning plus smerte, når du tisser. Urinen kan blive uklar, og du kan også få lidt feber. Andre tegn kan være kvalme, urininkontinens og alment ubehag. Blærebetændelse skal behandles hurtigst muligt med antibiotika, for ellers kan det sprede sig til nyrerne og nyrebækken. 

Test for nitrit og leukocytter i urinen: Hvad er det, og hvorfor er det relevant ved urinvejsinfektion?

Har du trods rigelig væske indtagelse symptomer på blærebetændelse, bør du gå til læge. Spørg evt. om du skal medbringe en urinprøve. Du kan få prøveglas og vejledning hertil på apoteket. Lægen har mulighed for at øjebliksteste urinen for indhold af leukocytter, de hvide blodlegemer samt blod eller nitrit. Det er nemlig alle de typiske fund ved blærebetændelse. Lægen kan derudover eventuelt mikroskopere urinen for bakterier/mikroorganismer. 

Test for urinvejsinfektion hos mænd

Urinvejsbetændelser hos mænd kan inddeles i to kategorier: ”Nedre urinvejsbetændelse” der rammer blæren og urinrøret, samt ”øvre urinvejsbetændelse” der rammer nyrehulrummet også kaldet nyrebækkenet. Tilstanden skyldes ofte, at bakterier fra personens egen tarm spreder sig ved hjælp af urinrøret og op til blæren. Er der ikke anden årsag til sygdommen behandles blærebetændelse effektivt med antibiotika. Alle apotekets forskellige urinvejsinfektionstest kan både bruges til mænd og kvinder. 

Urintest for urinvejsinfektion og blærebetændelse i håndkøb uden recept

På dit lokale apotek kan du købe flere forskellige urinvejsinfektionstests. Du kan bl.a. finde Quicktest Urinvejsinfektionstest, som er en enkel urintest, der kontrollerer leukocytter, nitritter og blod i urinen. Disse tre faktorer bruges til at diagnosticere en urinvejsinfektion. Testen fortæller resultatet med det samme og for at aflæse dette, udføres en sammenligning af den fuldførte test med farvekortet inkluderet i pakken. 

Køb din test for blærebetændelse på dit lokale apotek

Blærebetændelse, hyppig og smertefuld vandladning og feber som følge af urinvejsinfektion kan ødelægge både velvære og humør. Derfor er det altid en god ide at spørge en fagperson til råds, hvis man har tvivl eller spørgsmål. Hvad er forskellen på blærebetændelse og urinvejsinfektion? Hvordan virker en selvtest? Hvilken selvtest bør jeg vælge? Du må aldrig gå på kompromis, når det handler om din sundhed. Spørg hellere på apoteket en gang for meget end en gang for lidt. Du kan komme direkte ind fra gaden og tale med en sundhedsfaglig, der både har uddannelsen og erfaringen til at rådgive dig.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

VIND Månedens Hudplejeserie til en værdi af 1.000 kr. 🎉

Tilmeld dig vores Medlemsklub og deltag samtidig i konkurrencen om produkter til 1.000 kr. Vinderen findes den 1. i hver måned og kontaktes direkte.

Køn

Jeg samtykker til, at Apoteket-online.dk må kontakte mig via e-mail og sms med gode tilbud på produkter, gode råd, samt information om kampagner, konkurrencer, arrangementer og nye kundetiltag. Du kan til enhver tid tilbagekalde dit samtykke og afmelde igen. Se vores betingelser for samtykke her.

Nem og sikker betaling med bl.a. MobilePay