4 ud af 10 kræfttilfælde er udløst af livsstil

Overalt i verden bliver der forsket i kræft, og forskerne kommer hver eneste dag tættere på at knække cancer. Også her i Danmark, hvor en gruppe forskere i 2022 offentliggjorde resultaterne af beregninger, som mere præcist end nogensinde dokumenterer, hvor stor påvirkning livsstil og miljø har på specifikke kræftsygdomme. 

”Vi har dokumenterede tal for konkrete risikofaktorer, og med et slags avanceret vægtet gennemsnit har vi beregnet, hvor stor kræftbyrde de enkelte livsstils- og miljøfaktorer udgør. Livsstil betyder i denne forbindelse fx rygning, solarie og overforbrug af mad- og/eller alkohol. Mens miljø hænger sammen med at opholde sig i fx et rum med skadelige partikler, eller under den bagende sol, i forbindelse med sit arbejde.”

For Brian Køster kom det ikke som nogen overraskelse, at vi nu har klokkeklar dokumentation for, at 4 ud af 10 af alle kræfttilfælde skyldes livsstil eller miljø. 

”Vi har tidligere brugt andre beregningsmetoder, og fx referencetal fra England, så vi vidste godt, at livsstil har enorm indflydelse på kræftrisikoen. Men med danske tal kan vi endnu mere præcist sætte fingeren på, hvor befolkningen kan skrue ned for kræftrisikoen ved at justere på livsstilen.”

Rygning dræber. Du læser det på tobakspakker. Medierne skriver og taler om det igen og igen. Så ingen kan være i tvivl om, at rygning skader helbredet, og forkorter livet. At rygning udgør halvdelen af de livsstilsforårsagede og forebyggelige kræfttilfælde, kommer bag på mange. 

”Alle ved, at rygning er farligt. Men er du klar over, at hele 14,6% af de 44.000 årlige kræfttilfælde her i Danmark kunne undgås, hvis der ikke var nogen, der røg tobak?” lyder det lidt provokerende spørgsmål fra Brian Køster. ”Rygning er absolut den største risikofaktor i relation til udvikling af kræft. I tobak er der 5.300 kemiske stoffer, og heraf er i hvert fald 70 af stofferne identificeret som kræftfremkaldende. Fx drejer det sig om benzen, formaldehyd, polonium-210 og vinylklorid. Dvs. at når man taler om, at tobak er kræftfremkaldende, så er det ikke bare et enkelt kemikalie som alkohol eller en enkel eksponeringstype som uv-stråling. Det er en kæmpe kemisk cocktail med mange forskellige kræftfremkaldende effekter. Rygning er kendt for at øge risikoen for lungekræft, men øger faktisk også risikoen for mere end 15 andre kræftformer såsom i mund, hals, tyktarm, endetarm, blære, bug-
spytkirtel og nyrer.”

Via blodet kommer de kræftfremkaldende stoffer fra tobak rundt i hele kroppen. Derfor skader rygning stort set alle organer, men der er alligevel nogle organer, der er mere udsat end andre.

”Det er især der, hvor kemikalierne fra røgen passerer direkte, at den gør mest skade. Dvs. mund/svælg, hals, blære og ikke mindst lungerne, hvor røgen har god tid til at sætte sig i vævet. Når de kræftfremkaldende stoffer infiltrerer kroppens væv, kan cellernes DNA begynde at mutere og dele sig forkert, så der er risiko for, at de bliver til kræftceller.”

”5,8% af alle kræfttilfælde skyldes uv-stråling fra solen og solarier. Men hvor rygning kan udløse mange kræftformer, er der en mere simpel sammenhæng, da vi her har én enkelt faktor (uv-stråling) og to kræftformer – nemlig modermærkekræft og almindelig hudkræft. Når uv-stråling scorer en 2. plads, selvom strålingen kun udløser to kræftformer, hænger det sammen med, at hele 9 ud af 10 tilfælde kan forebygges. For at kunne sammenligne med andre lande, har vi ikke inkluderet almindelig hudkræft i undersøgelsen, da andre lande ikke registrerer sygdommen på samme måde, fordi den ikke anses for lige så alvorlig som andre kræftsygdomme. Hvis almindelig hudkræft havde været inkluderet, havde den antalsmæssigt været størst, da der alene her er 20.000 tilfælde om året. Heldigvis er overlevelsen god, men alligevel er hud og modermærkekræft en stor udfordring på grund af antallet. Både for sundhedsvæsenet og for de personer, der resten af livet skal leve med bekymring, kontroller og tilbagevendende småoperationer, hvor hudkræften bliver skrabet væk.”

Overvægt er årsag til færre kræfttilfælde end de to topscorere rygning og uv-stråling, men til gengæld er overvægt et stigende problem, da mere end halvdelen af alle danskere er enten overvægtige eller svært overvægtige. Hvis udviklingen fortsætter som nu, vil personer med overvægt i 2045 udgøre 2/3 af befolkningen.

”Overvægt er en stor overbelastning af kroppen generelt. Og når kroppen er på overarbejde, øges risikoen for, at celledelingen også kommer på overarbejde, så nogle celler løber løbsk. Overvægt – dvs. en BMI på 25 eller derover – er årsag til 3,3 % af alle kræfttilfælde. Det drejer sig bl.a. om kræft i mave, tarm, nyre, lever, spiserør og bryst.”

”Hver tredje dansker vil få kræft i løbet af deres levetid. Som nævnt får 4 ud af 10 kræft pga. livsstil. Jo flere kræftrisiko-vaner man har, jo større er ens samlede risiko for at få kræft,”
understreger Brian Køster, og forklarer. 

”Nogle mennesker er meget bevidste om, at de har en usund vane, fx rygning, som de har svært ved at gøre noget ved. Så kompenserer de i stedet fx ved at træne meget. Det er selvfølgelig godt, hvis motion motiverer til andre sunde vaner, men det ophæver ikke de skadelige effekter fra fx rygning. Jo flere af risikofaktorerne, din livsstil repræsenterer, jo højere risiko har du for at udvikle kræft. Og omvendt: Jo færre risikofaktorer, jo mindre risiko.”

”Ja. Livsstil og vaner udspringer i høj grad af vores kultur og de omgivelser, vi lever i. Og det er derfor, livsstilsbetingede sygdomme generelt er blevet mere og mere udbredt,” fremhæver Brian Køster, og nævner nogle eksempler, som du sikkert kan nikke genkendende til. 

• Forarbejdet mad er blevet mere og mere udbredt. Madlavningen skal i det daglige klares på kort tid, og udvalget af færdigretter og forarbejdet mad er derfor blevet større og større. Det kan fx betyde større indtag af fedt, salt, og sukker, end når du selv tilbereder maden fra bunden.
• Alkohol er blevet forbundet med hygge. Når vi danskere mødes for at hygge os sammen, involverer det ofte både mad og alkohol. Vi nøder nærmest hinanden til at nappe et glas eller to, og der går prestige i at kunne blande en god drink eller servere en spændende rødvin.
• Mad og alkohol er tilgængeligt overalt i bybilledet lige fra kiosken til caféen/restauranten og supermarkedet. Derfor er det nemt at blive fristet
• Motion og fysisk aktivitet er i højere grad blevet en fritidsinteresse i stedet for transport eller en del af arbejdet. Der kommer flere og flere biler og færre cykler. Det er så komfortabelt at tage bilen, bussen eller det lokale tog i stedet for at tage cyklen. Så derfor bliver der brændt færre kalorier af, når vi ikke benytter aktiv transport, hvor man sparer tid ved at motionere samtidig med transporten.

Brian Køster vil frem for alt ikke løfte pegefingeren eller tale om livsstilsændringer som noget nemt. ”Vaner og livsstil kan være svære at ændre, men nogle af risikofaktorerne kan du ret nemt fjerne fra din livsstil,” lover han, og fremhæver denne håndfuld råd til forebyggelse af livsstilsbetinget kræft: 

• Undgå rygning og røg. Rygestop kan være svært, men det bliver nemmere, hvis du får hjælp. Chancen for, at dit rygestop holder, øges faktisk, hvis du tager imod hjælp. Du kan ringe til Stoplinjen på 80313131 eller gå ind på stoplinjen.dk og få overblik over rygestopkurser i hele Danmark.
• Beskyt dig mod uv-stråling. Solen kan du nemt beskytte dig imod ved at: 1) Holde dig i skyggen fra klokken 12 til 15, hvor solen står højest på himlen, 2) Dække dig til med solhat og tøj og 3) Smøre dig med højfaktor-solcreme. Og så skal du naturligvis undgå solarie.
• Hold en sund vægt. Det er bestemt ikke nemt, og det er givetvis også derfor, at mere end 50 % af befolkningen allerede er overvægtige. Vores kroppe er forskellige, så derfor kan man ikke tale om, at man ”bare” skal bevæge sig nok og spise mindre for at undgå overvægt. Overvægt skyldes et komplekst samspil mellem gener, vores samfund og ikke mindst livsstil. Hvad nu hvis vi ikke konstant fik vist madvarer, der er fyldt med kalorier, men ikke mætter? Selvfølgelig kan den enkelte person selv gøre noget for at holde vægten – dvs. spise efter kostrådene og bevæge sig mindst en halv time om dagen. Den korte opskrift er at spise mere fra planteriget, fuldkorn og fisk – og holde igen med forarbejdet kød, søde drikkevarer, slik, kager og snacks. Plus naturligvis at spise mindre portioner. Tip: Hvis du går efter produkter med det grønne nøglehul, når du køber ind, så får du mad og drikkevarer med mindre fedt, salt og sukker
• Bliv vaccineret mod HPV og deltag i screening for livmoderhalskræft. HPV-infektion, og dermed risiko for livmoderhalskræft, kan forebygges effektivt med vaccine og screening.
• Drik mindre alkohol. De officielle råd hedder max 10 genstande om ugen og max 4 genstande på samme dag (gælder for både mænd og kvinder).

”Du spørger måske dig selv, hvordan forskerne kan være sikre på, at sammenhængen mellem kræft og forskellige måder at leve på ikke blot er et tilfælde. Lidt a´ la´: På vores fodboldhold har vi fire, der hedder Tobias, så det er et udtryk for, at man er god til fodbold, når man hedder Tobias. 
Undersøgelsen har inkluderet de risikofaktorer for kræft, som har det højeste evidensniveau enten ifølge WHO’s internationale cancer agentur (IARC) eller World Cancer Research Fund (WCRF). Der findes en række faktorer på næsthøjeste evidens niveau, der defineres som sandsynligvis kræftfremkaldende i mennesker, men disse faktorer er ikke inkluderet i undersøgelsen. Det kan fx skyldes at man ikke endnu har tilstrækkelige data. Undersøgelsen inkluderer kun dem, man kan sætte to streger under.”

Videnskabelige undersøgelser vurderes ud fra en række evidenskriterier, som er internationalt anerkendt:  

• Sammenhængene skal være stærke
• Sammenhængene skal kunne genskabes af flere uafhængige forskere
• Der skal være en specifik mekanisme i sammenhængen
• Denne mekanisme skal være både plausibel og detaljeret beskrevet
• Der skal være en tidsmæssig sammenhæng mellem påvirkning af risikofaktor og udbrud af kræft
• Sammenhængen mellem dosis af risikofaktor og sygdomsrespons skal være logisk
• Alternative forklaringer skal kunne udelukkes

OBS

E-cigaretterne er stadig ret nye på markedet, så der er endnu ikke dokumentation for, præcis hvordan E-cigaretter påvirker helbredet, men man ved at det er skadeligt. Det vi ved er, at der er fundet formaldehyd og tungmetaller – som begge er kræftfremkaldende – i E-røgen. Nogle undersøgelser indikerer, at hvis børn og unge bruger E-cigaretter, har de øget risiko for at begynde at ryge traditionelle cigaretter. Derfor er den helt klare anbefaling at holde helt op med at ryge.

TIP

Den helbredsmæssige gevinst ved rygestop er enorm. Og det går hurtigt!

Tal der taler for sig selv