Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Angst bliver skabt af bekymring

”Alle mennesker bekymrer sig over forskellige ting i et eller andet omfang. Det er normalt, det er uundgåeligt, og det er ikke usundt. Medmindre bekymringerne tager så meget overhånd, at de tager magten, fordi dine tænkevaner bliver uhensigtsmæssige,” siger Carsten Juul, der her forklarer, hvad angst er, og giver tips til at tackle angsten.
Angst er en af de mest udbredte psykiske lidelser, og i dag en af de største årsager til førtidspensionering. Der er nok at være bekymret over – både i vores nære og vores fjerne verden. Om der er flere og flere der diagnosticeres med angst er tvivlsomt, da ca. 10% af befolkningen erfaringsmæssigt lider af angst.

”Det er fordi, angst ikke opstår på grund af de ydre omstændigheder, men af indre strategier i form af langvarige bekymringer, undgåelse og trussels-scanning, som danner grundlaget for at udvikle angst,” understreger Carsten Juul. 

Angst er en naturlig følelse, som ikke nødvendigvis er usund

”Alle bekymrer sig, og angst er en naturlig følelse, som er vigtig, fordi den aktiverer dit overlevelsessystem, der skal gøre dig i stand til at kæmpe eller flygte. Vi er altså helt tilbage i noget så naturligt som en urkraft. Hvis du møder noget, hjernen opfatter som farligt, så begynder adrenalinen at pumpe, musklerne spænder, hjertet pumper ekstra blod ud til dine organer – og du får kvalme. Adrenalinen og blodet gør dig i stand til at kæmpe, og kvalme med opkast sikrer, at du er mere let til bens, hvis du skal flygte. Udfordringen er, at du kan komme til at træne hjernen i at registrere farer, der ikke er der. Og det sætter en negativ spiral i gang,” forklarer Carsten Juul. 

Hvornår er du bare almindeligt bekymret, og hvornår er det angst?

”Du får ikke angst af at bekymre dig en halv til en hel time om dagen. Men hvis du bekymrer dig flere timer om dagen, så påvirker det din livskvalitet. 98% af det, vi mennesker bekymrer os om, kommer aldrig til at ske. Måske du kender typen, der altid har en plan B. Konstant prøver at foruddiskontere, hvad der kan ske, så de kan forberede sig. Samtidig gør de alt for at undgå det, der på et tidspunkt har trigget en angst eller bekymring. Ingen af delene er en god strategi. For når du én gang har fortalt din hjerne, at noget er farligt, så skruer den op for sin overlevelsesrespons hver gang, du tænker på det. Også selvom faren slet ikke er der! Hjernen udvikler simpelthen en vind-eller-forsvind respons på tanker og følelser.

Det virker selvforstærkende, så bekymringer og angst kan blive så omfattende og vedvarende, at du ikke kan leve en normal tilværelse. Nogle bliver ligefrem angste for at føle angst samtidig med, at de føler, det er nødvendigt og relevant at bekymre sig. Det er en ambivalent, uheldig og farlig cocktail. Hvis du til daglig går rundt og føler dig bekymret og ængstelig, har ondt i maven, sover dårligt, og er træt og irritabel, så tag en snak med din læge.”

Metakognitiv terapi kan kurere angst

Som ved alle andre psykiske lidelser handler det så vidt muligt om at løse hovedproblemet og ikke kun symptomerne. 

”Medicin kan reducere symptomerne, hvilket i nogle tilfælde kan gøre patienten i stand til at modtage terapeutisk behandling. Andre er nødt til at leve med livslang medicinering uden at kunne magte en uddannelse, et job eller et socialt liv. Med metakognitiv terapi har vi fundet en behandling, der er særdeles effektiv mod angst. Ca. 80% bliver helbredt, og kun 5-10% får tilbagefald. Så det er dokumenteret, at metakognitiv terapi virker.” Men hvad er det, metakognitiv terapi kan?

”Kognition betyder tænkning, og metakognitioner er de tanker, du gør dig om dine tanker. Nøglen er at beskæftige sig med, hvordan man tænker og ikke, hvad man tænker. Terapien gik tidligere ud på at finde årsager til – og modbeviser på – det forvrængede perspektiv af virkeligheden, som udløste personens bekymring og angst. Fx ved at modbevise bekymringer om, at verden er farlig eller at man ikke er god nok. Det vil sige, at terapien lagde op til at tænke endnu flere tanker end det tankemylder sådan en person i forvejen er udfordret af.   I stedet bruger vi vores viden om hjernens respons til at stikke en kæp i det dårlige tanke-hjul. Fx ved at stille spørgsmålet: Hvorfor tænker du bekymringstanker – har det hjulpet dig? Når du nu mener, det virker godt at bekymre sig om alt muligt, hvorfor har du så angst? Det lyder provokerende, men kan på en overskuelig, konkret og kontant måde være det effektive wakeupcall, som får hjernen til at slippe interessen for de negative og svære tanker. På den måde begynder psyken at regulere sig selv. Så metakognitiv terapi er i virkeligheden en selvregulering af de mekanismer, der styrer de tanker, og dermed følelser, som bekymring og angst udspringer af.

Tip

Hjælp fra Angstforeningen

Du kan gratis og anonymt få en tryg snak med en angst-rådgiver på AngstTelefonen (se åbningstider på angstforeningen.dk) 
  • Er du voksen? Ring 70 27 13 20
  • Er du barn, ung eller forælder? Ring 82 30 60 70
Benyt dig også af tilbuddet om at deltage i en af Angstforeningens selvhjælpsgrupper, som findes over hele landet (find en gruppe, der matcher dit behov, på angstforeningen.dk).

Bekæmp tanker, der trigger bekymring og angst

Vi mennesker føler vores tanker. Derfor kan du lynaflede følelser ved at regulere dine tanker. Når bekymringstanken kommer, så stopper du op, kigger på den, konstaterer den er der – og lader den være. Sagt med en metafor: Forstil dig ”running sushi”, hvor de små retter glider afsted på et bånd. Du beslutter selv, hvilke du tager. Dem du ikke kan lide (symbol på bekymringstanker), lader du passere forbi. Teknikken kræver, at du er klar til at opleve følelsen i det korte øjeblik, det tager for sushi-båndet at transportere følelsen væk. 

Afsæt ”bekymringstid”, hvor du har lov til at bekymre dig

Bekymringstanker lever af opmærksomhed, hvilket de også får, hvis du krampagtigt gør alt for at undgå dem. Når tankerne kommer i løbet af dagen, så siger du ”hej, jeg har besøgstid for bekymringstanker (fx) klokken 19 til 19.15, så der forholder jeg mig til dig”. Du afviser altså ikke tanken, men giver den en mini-accept ved blot at udskyde den. Derfor udløser du ikke hjernens overlevelsesrespons, som giver angstreaktionen. Tit sker der det, at når du kommer frem til det aftalte tidspunkt, så virker tanken – og dermed følelsen af bekymring – ikke længere lige så uoverskuelig. 

Fakta

Kend de mest udbredte angst-diagnoser

  • BDD (Body Dysmorphic Disorder)
    Overopmærksomhed på indbildte (eller minimale) fejl i ens udseende. Ser et forvrænget selvbillede i spejlet. Personen camouflerer og isolerer sig. Ca. 2% af befolkningen får sygdommen.
  • Enkelfobi
    Angst for en konkret ting såsom hunde, torden, mørke eller blod. Møde med triggeren udløser hjertebanken, kvalme og fysiske symptomer, som personen kan opleve som livsfarlige, hvilket kan udløse dødsangst. Ca. 8% får det.
  • Generel angst
    Bekymringer om ”alt” – fx fremtiden, helbred, økonomi og verdenssituationen. Giver hjertebanken, anspændthed, almen utilpashed og ultimativt kvælningsfornemmelser, smerter i brystet
    og angst for at blive vanvittig eller dø af hjertestop. Ca. 3% får det.
  • Helbredsangst
    Overdreven frygt for at få en alvorlig/dødelig sygdom. Helt almindelige småsymptomer overfortolkes. Giver uro, spændinger, rastløshed, hovedpine, svimmelhed og problemer med koncentration/hukommelse. 1-2% får det.
  • Panikangst
    Opstår typisk pga. stress eller belastende hændelser som dødsfald, skilsmisse eller ulykker. Viser sig som anfald med hjertebanken, åndenød og evt. hyperventilation. Kan udvikle sig til forventningsangst – dvs. angst for, at angsten kommer og tager kontrollen. Ca. 2% får det.
  • PTSD (Post Traumatic Stress Disorder)
    Reaktion på en sygdom, tilstand eller oplevelse, der har traumatiseret personen. Fx krig, voldtægt, overfald eller ulykke. Kan give flashbacks, mareridt, overdrevne reaktioner på små forskrækkelser og depression. Ca. 2% får det.
  • Social angst
    Følelse af angst i selskab med andre mennesker. Undgår sociale relationer – dvs. kan ikke følge et studie, passe et job eller indgå i fælles fritidsaktiviteter. Nogle kan heller ikke tale i telefon, købe ind eller bruge offentlig transport. Ca. 7% får det.
Interview med
Carsten Juul
Autoriseret psykolog, advanced level metakognitiv terapeut og formand for Angstforeningen

Carstens faglige ambition er at fremme mental sundhed og trivsel. Det gør han som formand for Angstforeningen og som medstifter af et psykolog-hus med kliniske psykologer og forskere. Carsten har været med til at udvikle Danmarks første metakognitive gruppeforløb, som danner grundlag for forskning i metakognitiv gruppeterapi, der med stor succes bliver brugt til behandling af angst, stress og depression.