Bedre og bedre prognose for tidligt fødte

I 2022 blev der i Danmark født 57.922 levendefødte børn. Heraf var hele 3.686 født for tidligt – dvs. før 37. graviditetsuge. Det er mange, og det gode spørgsmål er: Hvorfor bliver børn født for tidligt?

Årsager til for tidlig fødsel

”Hvis blot vi havde en facitliste over årsager til for tidlig fødsel, så kunne vi hjælpe med at forebygge. Tit ser vi, at der er en vis sammenhæng med sociale udfordringer og livsstil. En konkret årsag kan være, hvis moderen har haft infektioner under graviditeten. Og så ser vi også ret ofte for tidlig fødsel ved flerfolds-graviditeter dvs. tvillinger, trillinger og endda firlinger. Hvis moderen tidligere har født for tidligt, er der generelt en øget risiko for, at hun føder for tidligt igen.”

Hver uge og dag tæller

Det yngste barn Malene har været med til at redde var 23 uger og nul dage. ”Vi tæller ikke kun uger men dage, når vi vurderer en for tidligt født. For graden af udfordringer vokser med hver dag, barnet ikke har haft mulighed for at udvikle sig i mors mave. Den helt store, og vitale, udfordring er umodne lunger og besvær med at trække vejret. Lige så vital som vejrtrækning er evnen til at ernære sig selv, men nogle af de helt små og svage børn kan ikke selv spise. Udbredt er også dårligt immunforsvar og funktionsproblemer i centralnervesystemet, så barnet ikke kan modtage og respondere på stimuli. Plus dårlig temperaturregulering, så vi må hjælpe dem med at holde en jævn kernetemperatur. Mange af børnene har også problemer med fordøjelsessystemet – fx fordi tarmen ikke bliver tilstrækkelig iltet, og det kan tarmen dø af. Det er altid vigtigt at målrette behandling og pleje, så derfor følger vi det internationale plejeprogram NIDCAP, som står for Newborn, Individualized, Developmental, Care and Assessment Program.”

Individualiseret behandling

”Vi vurderer, beskriver og aflæser de nyfødtes signaler, så vi kan give dem den bedste behandling og omsorg. Forældrenes største bekymring er helt naturligt, hvorvidt barnet overlever, og den bekymring bearbejder vi via forældreinddragelse. Fra første dag oplærer vi forældrene i at hjælpe, og de kan få lov til at bidrage med alt det, de kan. Sammenlignet med for 20 år siden, hvor jeg begyndte i faget, har vi meget mere fokus på fædrenes rolle. Fx er der aktuelt et nationalt projekt for fædre til for tidligt fødte. På Neonatalafsnittet i Aalborg afholder vi forældre-info-cafeer med faglige emner, men også seancer, hvor hovedformålet er muligheden for at drøfte udfordringer med andre forældre i en lignende situation. Som noget nyt inviterer vi fædre til sparring i et tillidsfuldt rum med en mandlig læge, en mandlig sygeplejerske og andre fædre, hvor de kan få en mandesnak plus udveksle tanker og erfaringer.”

Neonatalafdelingens vigtigste ”værktøjer”

”I og med, at den allerstørste udfordring for babyerne er vejrtrækningen, så er vores vigtigste værktøjer naturligvis rettet mod den udfordring. Hvis vi overhovedet kan nå at give moderen injektion med nogle særlige steroider til modning af barnets lunger, så gør vi det. Vi skal ønskeligt give to injektioner, og den sidste dosis meget gerne 24 timer før fødslen, for så giver steroiderne den største effekt. I de tilfælde, hvor moderen er i fødsel, når hun kommer, vurderer vi i hvert enkelt tilfælde, om det giver mening at give steroider. Men fortvivl ikke, hvis din fødsel er så langt, at vi ikke kan give steroider,” lyder det beroligende fra Malene, der uddyber: 

”Vi bruger en såkaldt CPAP-behandling, der helt lavpraktisk sørger for et kontinuerligt modtryk på babyens udånding, for på den måde åbner vi lungerne. Trykket bliver reguleret helt individuelt, og hvis vi vurderer, at barnet har brug for ilt, kan vi tilføre det via samme system. Nogle børn har brug for trykbehandling, andre har brug for ilt, og nogle har brug for begge dele. Oveni har vi en lungemodningsmedicin, som er et lægemiddel, der indeholder naturligt surfaktant – dvs. kopi af et stof, som barnet selv danner i kroppen efter 32. graviditetsuge. Men hvis barnet er født tidligere end det, kan vi give surfaktant til at nedsætte overfladespændingen i lungevævet, og det gør en kæmpe forskel for virkningen af vejrtræksbehandlingen. Surfaktant begyndte vi med i 1990-erne, og sammen med steroidinjektion før fødslen er behandlingen helt afgørende for, at vi er blevet så meget bedre til at hjælpe for tidligt fødte børn med deres respiration og dermed prognose.”

Hud-mod-hud hurtigst muligt

”Nogle forældre tror ikke deres egne øjne og ører, når vi opfordrer til hud-mod-hud kontakt. Der er ikke nogen nedre alders- eller vægtgrænse for, hvornår det er forsvarligt. Naturligvis vurderer vi altid barnet, og er ekstra forsigtige. Men det er uendelig vigtigt, at barnet hurtigst muligt får hudkontakt – både for barnet og forældrene. Jeg oplever tit, at den nybagte mor kan genkende barnets bevægelser, og det kan være meget rørende. Rent fysiologisk er der også en meget vigtig effekt. Det er nemlig sådan, at tilknytningshormonet oxytocin først dannes de sidste tre måneder af kvindens graviditet, og hvis barnet er født meget tidligt, har moderen ikke nået at danne hormonet. Men hud-mod-hud kontakt stimulerer dannelsen af oxytocin. På samme måde danner faderen et tilknytningshormon, når han mærker hud-mod-hud kontakten med sit barn. Så hudkontakten betyder, at forældrene skaber bedre tilknytning og kærlighed. 

Vores fokus er i høj grad på at hjælpe forældrene til at hjælpe deres små, seje børn, som får en alt for hård start på livet. Det er så essentielt, at forældrene får en forståelse af, at de er barnets primære omsorgspersoner, og at netop denne rolle er SÅ essentiel for barnets prognose og velbefindende. Vi kan gøre alt det vi kan, men vi kan ikke elske de små, som kun forældre kan.”

Donormælk til alle under 1.800 gram

For mange nybagte mødre er det at amme synonymt med rollen som mor. ”Modermælk har helt klart fordele. Dels er den mere skånsom for barnet, og dels indeholder den værdifuld næring for barnet. Men at få amningen i gang er ikke altid en mulighed, fordi barnet er for umodent til at die.  Det kræver hårdt arbejde, stor tålmodighed, hånd-udmalkning og senere stimulation med malkemaskine at få mælkeproduktionen i gang, når barnet ikke er aktivt ved brystet. Derfor har vi den regel, at alle børn, der vejer under 1.800 gram, ikke får erstatningsmælk men kun donormælk. Vi har simpelthen en donormælk-central, hvor mødre med overskud donerer mælk, der bliver pasteuriseret og analyseret, før det fryses ned. I den periode, hvor barnet får donormælk via sonde, stimulerer moderen sin mælkeproduktion med en pumpe, og når der er mælkeproduktion, overgår barnet til at få moderens egen mælk. Derved er der skabt gode beting-
elser for, at amning kan etableres, når barnet kan die.”

Fire gode tips til forældrene

Til de nybagte forældre har Malene 20 års erfaring og gode råd at dele ud af. ”Vi ser meget ofte, at forældrene går i chok og fornægtelse, så de har allermest lyst til at flygte fra situationen og lade de professionelle om at tage sig af barnet. Det er helt naturligt! For de er landet i noget, de slet ikke havde forventet, og ser på et lille væsen, der overhovedet ikke ligner den baby, de havde regnet med at få.

• Mit første råd er: Du lærer lynhurtigt at navigere i det, og føler det naturligt, når du håndterer dit lille barn
• Mit næste råd er: Tal om det – sæt ord på dine tanker og følelser, og anerkend hinandens bekymringer
• Tredje råd er: Vær der så meget som muligt og så tæt på som muligt – men sørg også for at tage pauser, hvor du kan tænke på dig selv
• Fjerde råd er i fortsættelse af nr. tre: Inddrag netværket – dvs. forældre, bedsteforældre, søskende og gode venner, så de efter aftale med dig/jer kan være hos barnet og give hud-mod-hud kontakt