Barn der sidder og smører hudpleje i ansigtet Barn der sidder og smører hudpleje i ansigtet
Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Børn "cremer" sig til hudproblemer

Et nyt fænomen har på rekordtid vokset sig stort. Børn bliver bombarderet med videoer af/med andre børn, som på TikTok, Instagram, YouTube osv. demonstrerer komplicerede hudplejerutiner. Rutiner der overdriver doseringen, og derfor indebærer risiko for børn, der bliver influeret og inspireret til at kopiere.

Hvis du ikke har set eksempler, så prøv at klikke ind på fx TikTok. Du kan finde tusindvis af videoer, der handler om børn og hudpleje.

I en video sidder en pige, der ligner en 8-årig, hjemme i det farverige pigeværelse og rutineret krænger håret væk fra ansigtet med en hårbøjle for at demonstrere sit daglige hudplejeprogram. Scrub, peeling, eksfoliering, fugtserum, bumsecreme og rynkecreme bliver brugt i rigelige mængder for at beskytte hende mod hudproblemer. En anden video viser en mor, der sidder med sin ca. 3-årige datter på skødet, mens hun præsenterer hudprodukter, som hun derefter smører i ansigtet på pigen.

Fænomenet er eksploderet

”Jeg har fulgt med i, hvordan trenden med børn og hudpleje er eksploderet i medierne – først i USA og nu også i Danmark. Samtidig har jeg heller ikke kunnet undgå at lægge mærke til, hvordan mine børn og deres venner har reageret på, at fænomenet har ramt dem via skærmen. Det jeg især bemærker ved videoerne er, at de bruger alt for mange produkter, og at de produkter hverken er relevante eller nødvendige,” pointerer Cæcilie Johansen, der har modtaget utallige beskeder fra forældre, der søger hjælp til at rådgive deres børn med stort forbrug af, og overdrevet interesse for, hudpleje.

”Børn på fx 7, 8 og 9 år har sjældent hudsygdomme eller solskader, så de behøver ikke omfattende hudplejerutiner. Tværtimod skal ung hud behandles ekstra nænsomt, for barnehud er sensitiv, og adskiller sig på væsentlige punkter fra voksen hud. Indtil børn er 5-6 år, er deres hud meget permeabel – dvs. gennemtrængelig. Fugt slipper hurtigere ud, og ting bliver hurtigere optaget gennem deres hud. Det er fx relevant at tage hensyn til, hvis et barn har brug for behandling med en receptpligtig hudcreme, fordi der skal meget lavere koncentration af virksomme stoffer til. Fra 6-7 årsalderen begynder børns hud at ændre sig til at ligne voksen-hud mere. Men det er vigtigt at huske, at børn ikke er små voksne, og at ingredienser som A-vitaminer og eksfolierende syrer er skrappe sager også for voksen hud. Så når voksenprodukter bliver brugt af børn, kan det give store – potentielt livsvarige – hudproblemer.”

Hudproblemer her og nu - og resten af livet

Børn bruger både danske og udenlandske voksenprodukter, som de ser via internationale influencere, der repræsenterer et spændende og attraktivt univers, børnene kan spejle sig i.

”I videoerne lærer børn at bruge for meget og forkert,” understreger Cæcilie, der opdeler risikoen for hudproblemer i tre grupper:

Eksem

Når børnenes hud igen og igen udsættes for produkter, der kan indeholde allergener, så stiger deres risiko for at udvikle kontakteksem. Det kan være den irritative version, som er en ikke-allergisk reaktion, og kan behandles med receptpligtig medicin. Og det kan være den allergiske reaktion, hvor barnet resten af livet er allergisk over for det allergen (ingrediens), der var i hudplejeproduktet. Konsekvensen er, at barnet skal afholde sig helt fra at bruge hudplejeprodukter med den pågældende ingrediens.

Perioral dermatitis:

Denne form for udslæt opstår omkring kropsåbninger. Dvs. øjne, næse, mund, ører og kønsåbninger. Det kommer til udtryk som rød hud i plamager med bittesmå prikker/knopper, der kan brænde, klø og irritere. I værste fald kan det være spredt over hele ansigtet. Behandlingen er receptpligtig creme eller langtidsbehandling med antibiotika. Men grundlæggende kan perioral dermatitis være svær at behandle, fordi sygdommen ødelægger hudens mikrobiota. I sund hud er mikrobiotaen en fin balance mellem svampe, mider og bakterier i huden. Men når mikrobiotaen, som er hudens økosystem, bliver slået ud af kurs, mister hudbarrieren og hudens pH-værdi også balancen, og det kan være svært at rette op på.

Jokeren

Den sidste gruppe, som Cæcilie Johansen fremhæver, kalder hun for en joker. ”Det er fordi Sephora Kids (som man i USA kalder børn, der har overforbrug af hudplejeprodukter) fænomenet er så nyt, og vi ikke kender konsekvenserne på mellemlangt og langt sigt. Jo flere forskellige produkter, børnene bruger, jo flere forskellige ingredienser udsætter de deres hud for. Det kan fx være hormonforstyrrende ingredienser, som kan fremskynde både pubertet og overgangsalder. Vi kender af gode grunde ikke langtidskonsekvenserne, men det vi ved er, at problemet bliver forstærket af, at børns brug af hudpleje i høj grad er drevet af internationale influencere og dermed internationale online-butikker, der sælger produkter, som ikke nødvendigvis lever op til europæisk lovgivning om indholdsstoffer,” fremhæver Cæcilie, der også understreger, at selv på langt sigt bliver det svært at udpege en konkret årsag. ”For det er summen af påvirkninger fra både hudpleje, kosmetik, drikkevand, sprøjtemidler osv. der skaber en samlet påvirkning af vores hormonsystemer.”

Medierne har magt - hvem har ansvar?

”Sociale medier har enorm indflydelse og dermed magt. Børn føler sig tiltrukket af jævnaldrende, de kan spejle sig i. Af lidt ældre piger de ser op til. For ikke at tale om idoler og influencere, der som forbilleder har enorm betydning for den identitet, små piger jagter.

Børnenes klik driver de algoritmer, der styrer, hvilke videoer der bliver vist. Nogle videoer er styret af sponsorer, der har set et stort marked for salg af hudplejeprodukter til børn. Andre videoer er personlige historier. Men kan et barn på 8 år se forskel? Og er begge typer ikke med til at højne både eksponeringen og dermed at børn influerer hinanden, så effekten bliver selvforstærkende,” lyder spørgsmålene fra Cæcilie Johansen.

”Medierne har magten, og med magten følger et ansvar. Men det hele er så nyt, og lige nu kan mange forældre føle sig lidt alene med ansvaret for at rådgive børnene. Mit råd er at være åben for det nye og pædagogisk overfor børnene. Lad være med at udskamme over at have set videoer om hudpleje og købt diverse produkter for lommepengene. Lad være med at forbyde din datter på 8 år at interessere sig for hudpleje. Sæt dig i stedet ind i, hvad det er for en verden. Se videoer sammen, lær dit barn at se forskel på reklamer og ikke-sponsorerede videoer, tag en snak om fordele og ulemper ved at bruge hudpleje, og lær dine børn det allervigtigste: Less is more! Hudpleje er godt – men med måde.

Hjælp med at vælge et par lækre produkter, som fx et nænsomt renseprodukt, en let fugtcreme og en god solcreme, som er det absolut vigtigste for at passe godt på huden. Det kan give en god rutine, som kan blive en god vane for livet. Vær samtidig helt åben om, hvad du selv bruger og hvorfor. Fx ved at vise dit barn, hvordan voksne får solskader, linjer og rynker, hvilket betyder et andet behov for hudpleje.”

Cæcilie Bachdal Johansen fotograferet af Claus Bech
Interview med
Cæcilie Bachdal Johansen:
Læge, ph.d. i dermatologi, i introduktionsstilling på hudafdelingen v/Sjællands Universitetshospital Roskilde og hudplejeekspert på Instragram-profilen makeupandmedicine.dk

”Der mangler faglig tyngde i hudplejerådgivningen på nettet” Den konstatering var baggrunden for, at Cæcilie Johansen begyndte at formidle på sociale medier om sund hud og hudpleje via sin Instagram profil @makeupandmedicine.dk, hvor hun tydeligt understreger, at rådene er målrettet voksne. Sin viden om børns hud, kombineret med viden om hudpleje, bruger hun til at skabe fokus på risikoen ved, at børn i stigende grad bruger hudplejeprodukter.


Foto: Claus Bech