Sådan påvirker covid19 apotekerne og Apoteket-online
Det har følgende konsekvenser for dig som kunde:
Undgå hamstring
Sundhedsministeren har aktiveret dele af lægemiddelberedskabet. Det betyder bl.a., at apotekerne har fået besked på, at kunderne ikke kan købe mere receptmedicin end det, der svarer til deres normale forbrug. Desuden må apoteket kun udlevere én pakke af hver type håndkøbsmedicin pr. kunde. Beslutningen er truffet for at modvirke hamstring og undgå, at der opstår forsyningsproblemer med medicin.
Derfor er det indtil videre ikke muligt at købe mere end én pakke af hver type håndkøbsmedicin på Apoteket-online.
Kom ikke på apoteket, hvis du er smittet
Kom ikke på apoteket, hvis du er smittet eller mistænker smitte. Ring til apoteket, hvis du har brug for medicin.