Del artikel
Sund viden fra apoteket
Diabetes: Fakta, gode råd og aflivning af myter
Nyt fra Diabetesforeningen, der kæmper for bedre vilkår for personer med diabetes. Diabetes er en af de helt store folkesygdomme, og desværre får flere og flere diagnosen. Derfor er det vigtigere end nogensinde at udbrede viden om diabetes. Viden er grundlaget for at kunne forbedre fremtidsprognosen. Hvis du selv, eller en i familien, lever med diabetes, og hvis du gerne vil være med til at knække diabetes-kurven, så læs med her.
Hos en person med type 1-diabetes producerer bugspytkirtlen ingen insulin, og hvis man har type 2-diabetes, har kroppen nedsat følsomhed over for insulin. Insulin er nødvendigt for sukkerforbrændingen. Ved ingen/for lidt insulin kommer sukker fra mad og drikke ikke ud i kroppens celler, men ophober sig i blodet, og det er derfor, blodsukkeret stiger.
Forhøjet blodsukker er farligt, fordi det skader blodkarrene. Skader på de små blodkar går ud over nerverne, øjnene, nyrerne og for mænds vedkommende evnen til erektion. Skader på de store blodkar kan resultere i åreforkalkning og blodpropper.
Forhøjet blodsukker er farligt, fordi det skader blodkarrene. Skader på de små blodkar går ud over nerverne, øjnene, nyrerne og for mænds vedkommende evnen til erektion. Skader på de store blodkar kan resultere i åreforkalkning og blodpropper.
Type 1-diabetes: Symptomer og behandling
Type1 er en auto-immun sygdom, og det betyder, at immunforsvaret ved en fejl begynder at dræbe de insulinproducerende celler i bugspytkirtlen. De første symptomer kan være lidt diffuse, og minde om en almindelig influenza. Men det bliver som regel hurtigt akut, og i løbet af et par dage kan sygdommen træde i karakter med disse symptomer:
Behandling af type 1-diabetes handler om at holde blodsukkeret nede ved at injicere insulin. Målet med behandlingen er at regulere sygdommen så godt som muligt – dvs. balancere medicinen, så blodsukker, kolesterol og blodtryk er så normalt som muligt.
Type 1-diabetes er en sygdom, der er på 24/7. Den kræver løbende måling af blodsukker og injektioner af insulin, og kan også kræve justering af kost, og det kan stresse mange. Der er faste forløb for personer med type 1-diabetes, og det er vigtigt med løbende opfølgningsmøder hos lægen plus en god dialog med det fagpersonale, du møder.
Mange oplever bekymring for, om sygdommen begynder at påvirke blodkarrene. Derfor er det vigtigt, at du løbende får tjekket dine øjne hos en øjenlæge, og at du er opmærksom på at pleje dine fødder, så der ikke opstår sår. For at forebygge hjerte-kar-sygdomme i kølvandet på type 1-diabetes bør du undgå rygning, holde en normal vægt og dyrke motion.
- Tørst
- Hyppig trang til at tisse
- Træthed/uoplagthed
- Synsforstyrrelser
- Følelse af at være omtåget
- Hovedpine, kvalme, opkast
- Mavesmerter
- Utilsigtet vægttab i tiden op til de andre symptomer
Behandling af type 1-diabetes handler om at holde blodsukkeret nede ved at injicere insulin. Målet med behandlingen er at regulere sygdommen så godt som muligt – dvs. balancere medicinen, så blodsukker, kolesterol og blodtryk er så normalt som muligt.
Type 1-diabetes er en sygdom, der er på 24/7. Den kræver løbende måling af blodsukker og injektioner af insulin, og kan også kræve justering af kost, og det kan stresse mange. Der er faste forløb for personer med type 1-diabetes, og det er vigtigt med løbende opfølgningsmøder hos lægen plus en god dialog med det fagpersonale, du møder.
Mange oplever bekymring for, om sygdommen begynder at påvirke blodkarrene. Derfor er det vigtigt, at du løbende får tjekket dine øjne hos en øjenlæge, og at du er opmærksom på at pleje dine fødder, så der ikke opstår sår. For at forebygge hjerte-kar-sygdomme i kølvandet på type 1-diabetes bør du undgå rygning, holde en normal vægt og dyrke motion.
Type 2-diabetes: Symptomer og behandling
Denne type diabetes er også blevet kaldt ”livsstilsdiabetes” og ”gammelmandsdiabetes”, men de termer hænger ikke helt sammen med virkeligheden. Ja – livsstil påvirker både risikoen for diabetes og behandlingen af diabetes. Og ja – risikoen for at få type 2-diabetes stiger med alderen, fordi livsstilseffekter bliver akkumuleret. Men type 2-diabetes er i høj grad arvelig.
Både genetik og miljø spiller ind, når en person får type 2-diabetes. Du kan godt være genetisk disponeret uden, at sygdommen bryder ud. Og hvis du fx er overvægtig, har forhøjet kolesterol, har forhøjet blodtryk, og får for lidt motion, så kan du godt få type 2-diabetes, selvom du genetisk ikke har en øget risiko.
Type 2-diabetes kan komme snigende over lang tid. Mange tænker, at det blot er symptomer på aldring eller almindelige hverdagsskavanker. I begyndelsen er symptomerne ret svage og diffuse, og det er et problem. For jo før, sygdommen bliver opdaget og behandlet, jo bedre er prognosen. Dels for at forebygge, at sygdommen kræver insulin, og dels for at forebygge følgesygdomme. Hele 35% af alle, der får konstateret type 2-diabetes, har allerede følgesygdomme. Derfor er det bedst at konsultere lægen og få taget en blodprøve i tide, hvis du oplever symptomer som:
Både genetik og miljø spiller ind, når en person får type 2-diabetes. Du kan godt være genetisk disponeret uden, at sygdommen bryder ud. Og hvis du fx er overvægtig, har forhøjet kolesterol, har forhøjet blodtryk, og får for lidt motion, så kan du godt få type 2-diabetes, selvom du genetisk ikke har en øget risiko.
Type 2-diabetes kan komme snigende over lang tid. Mange tænker, at det blot er symptomer på aldring eller almindelige hverdagsskavanker. I begyndelsen er symptomerne ret svage og diffuse, og det er et problem. For jo før, sygdommen bliver opdaget og behandlet, jo bedre er prognosen. Dels for at forebygge, at sygdommen kræver insulin, og dels for at forebygge følgesygdomme. Hele 35% af alle, der får konstateret type 2-diabetes, har allerede følgesygdomme. Derfor er det bedst at konsultere lægen og få taget en blodprøve i tide, hvis du oplever symptomer som:
- Tørst
- Hyppig trang til at tisse
- Træthed/uoplagthed
- Uforklarligt vægttab
- Synsforstyrrelser
- Kløe ved kønsorganerne
- Infektion i hud og slimhinder
- Sår, der ikke vil hele
De diabetesvenlige kostråd
Seneste forskning inden for mad og diabetes peger på, at der er visse træk i kosten, som kan hjælpe dig til en bedre blodsukkerregulering. Med afsæt i forskningen har Diabetesforeningen udarbejdet fem diabetesvenlige kostråd:
- Spis færre kulhydrater: Mængden af kulhydrater i mad og drikke påvirker blodsukkeret. Derfor kan det hjælpe at reducere indtaget af kulhydrater.
- Vælg kulhydrater af høj kvalitet: Kulhydrater af høj kvalitet har et naturligt højt indhold af kostfibre. De findes bl.a. i grove grøntsager som kål, broccoli og porrer samt fuldkornsprodukter som rugbrød, fuldkornsbrød, hele eller knækkede kerner og lignende.
- Spis færre ultra-forarbejdede fødevarer: Ultra-forarbejdede fødevarer er blandt andet slik, chips, chokolade, færdigindpakkede kager, energibarer og -drikke. Det er fødevarer, der ofte har en lang industriel proces bag sig, som giver produkterne en lang holdbarhed, et højt indhold af kalorier og et højt indhold af tilsat sukker, fedt og salt.
- Spis flere basisfødevarer: Basisfødevarer er uforarbejdede, eller minimalt forarbejdede, fødevarer. Det er mange af de råvarer, du bruger, hvis du selv laver mad fra bunden.
- Vælg det sunde fedt: Vælg det umættede plantefedt som oliven- og rapsolie plus flydende margarine og i mindre grad det mættede animalske fedt fra smør, fløde og fedt kød.
”Type 2-diabetes er en stille sundhedskatastrofe”
Sådan lyder det fra Diabetesforeningens adm. direktør Claus Richter. ”Kurven går den forkerte vej. Især for type 2-diabetes, hvor man i 2030 forventer, at 420.000 danskere har diagnosen. Det er en stille sundhedskatastrofe. Både for den enkelte, fordi det koster livskvalitet, og for samfundet, fordi det koster mange penge. Diabetes koster årligt cirka 31 mia. kr. – især fordi alt for mange ender på førtidspension, eller ikke kan gå på arbejde.
Derfor er det helt afgørende, at Danmark får sat ind med både forebyggelse og bedre, og mere sammenhængende, behandling til mennesker med type 2-diabetes,” understreger Claus Richter, og beskriver et konkret tiltag, som Diabetesforeningen foreslår.
"Idéen er, at alle, der får konstateret type 2-diabetes, får et fast pakkeforløb, som vi kender det fra kræftområdet, så man får hjælp, tilbud og patientuddannelse plus de kontroller, man har brug for, så det er muligt at kunne leve et godt liv med diabetes.
Fordi type 2-diabetes er en sygdom, der udvikler sig, er det vigtigt med en tidlig indsats. Og patientuddannelse med læring om blodsukker, plus vejledning om kost og motion, kan gøre en stor forskel for den enkeltes sygdomsforståelse. Men kun 25 procent af personer med type 2-diabetes får et tilbud om patientuddannelse, kost og motion, som kommunerne står for.
Vi ved, at en tidlig indsats gør en stor forskel. Vi ved, at patientuddannelse gør en forskel, fordi man har tid til at lære om blodsukker og forstå det. Diætister kan hjælpe med den kost, der er god for en. Og at man motionerer, sammen med andre, er vigtigt, fordi man både får rørt sig, og lærer nogle at kende med den samme sygdom. Det netværk kan gøre en stor forskel for den enkelte.
Beregninger på virkningen af patientuddannelse viser, at man kan spare indlæggelser og udgifter til sygedage. Derfor er det virkelig vigtigt, at flere får et tilbud, fordi det kan skærme mod de alvorlige følgesygdomme, som hjertekar-, øjen-, nyre- og nervesygdomme, der i værste fald kan ende med amputationer.”
Derfor er det helt afgørende, at Danmark får sat ind med både forebyggelse og bedre, og mere sammenhængende, behandling til mennesker med type 2-diabetes,” understreger Claus Richter, og beskriver et konkret tiltag, som Diabetesforeningen foreslår.
"Idéen er, at alle, der får konstateret type 2-diabetes, får et fast pakkeforløb, som vi kender det fra kræftområdet, så man får hjælp, tilbud og patientuddannelse plus de kontroller, man har brug for, så det er muligt at kunne leve et godt liv med diabetes.
Fordi type 2-diabetes er en sygdom, der udvikler sig, er det vigtigt med en tidlig indsats. Og patientuddannelse med læring om blodsukker, plus vejledning om kost og motion, kan gøre en stor forskel for den enkeltes sygdomsforståelse. Men kun 25 procent af personer med type 2-diabetes får et tilbud om patientuddannelse, kost og motion, som kommunerne står for.
Vi ved, at en tidlig indsats gør en stor forskel. Vi ved, at patientuddannelse gør en forskel, fordi man har tid til at lære om blodsukker og forstå det. Diætister kan hjælpe med den kost, der er god for en. Og at man motionerer, sammen med andre, er vigtigt, fordi man både får rørt sig, og lærer nogle at kende med den samme sygdom. Det netværk kan gøre en stor forskel for den enkelte.
Beregninger på virkningen af patientuddannelse viser, at man kan spare indlæggelser og udgifter til sygedage. Derfor er det virkelig vigtigt, at flere får et tilbud, fordi det kan skærme mod de alvorlige følgesygdomme, som hjertekar-, øjen-, nyre- og nervesygdomme, der i værste fald kan ende med amputationer.”
Diabetes i tal:
- Mindst 349.000 danskere har diabetes
- Ca. 310.000 af dem har type 2-diabetes
- Ca. 32.000 har type 1-diabetes
- De resterende ca. 7.000 har en anden type diabetes
- 98.000 danskere ved ikke, de har type 2-diabetes
- 465.000 skønnes at have forstadier til type 2-diabetes/prædiabetes
- Antallet af danskere med type 2-diabetes er mere end fordoblet siden 1996, og man estimerer, at der i 2030 vil være 420.000 danskere, der har type 2-diabetes.
Myter og misforståelser
Viden er vigtig, hvis du gerne vil forebygge sygdom. Det gælder også diabetes i det omfang, det er muligt. Jo mere du ved om forebyggelse, jo større chance for, at du kan undgå diabetes eller udsætte, at du får sygdommen.
Viden er også vigtig, hvis du gerne vil støtte dem, der lever med diabetes. At få konstateret en kronisk sygdom er i sig selv et chok, og at leve med sygdom hver eneste dag er et pres. Hvis man så oveni bliver mødt med misforståelser – fx om at sygdommen helt eller delvis er selvforskyldt – så kan det give ekstra stress. Faktisk får næsten 25% af dem, der har en diabetes-diagnose, det man kalder diabetes-stress. Diabetesforeningen fik i 2022 gennemført en befolkningsundersøgelse for at afdække, hvad befolkningen tror og tænker om diabetes.
Myte:
TIP
Viden er også vigtig, hvis du gerne vil støtte dem, der lever med diabetes. At få konstateret en kronisk sygdom er i sig selv et chok, og at leve med sygdom hver eneste dag er et pres. Hvis man så oveni bliver mødt med misforståelser – fx om at sygdommen helt eller delvis er selvforskyldt – så kan det give ekstra stress. Faktisk får næsten 25% af dem, der har en diabetes-diagnose, det man kalder diabetes-stress. Diabetesforeningen fik i 2022 gennemført en befolkningsundersøgelse for at afdække, hvad befolkningen tror og tænker om diabetes.
Myte:
- Diabetes får man, fordi man ikke kan tåle sukker
- Type1-diabetes kan kureres med sund livsstil (tror 22% af befolkningen)
- Man får kun type 2-diabetes, hvis man er overvægtig (39% af befolkningen mener, sygdommen er selvforskyldt for dem, der er overvægtige eller lever usundt)
- Overvægt øger risikoen for type 1-diabetes (tror 28% af befolkningen
- Man får type 1-diabetes af at spise for meget sukker (tror 6% af befolkningen)
Fakta:
- Diabetes er en sygdom du får, fordi kroppen ikke kan optage sukker
- Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, og den kan ikke kureres
- Alle kan få diabetes – uanset deres vægt
- Overvægt øger ikke risikoen for at få type 1-diabetes
- Man får ikke diabetes, fordi man spiser for meget sukker (men fordi kroppen ikke kan optage det sukker, man indtager)
TIP
Aflever dine brugte injektionspenne på apoteket
Genbrug er guld. Det gælder også glas og plastik fra de injektionspenne, der er produceret af Novo Nordisk.
Tag dine injektionspenne med, når du alligevel går på apoteket for at købe nye. Så kan du give miljøet en hjælpende hånd ved at sikre genbrug af værdifulde materialer, der kan genbruges til andre gode formål. Vær opmærksom på, at det kun er injektionspenne fra Novo Nordisk, der indgår i denne genbrugscyklus, så derfor skal Novo-penne afleveres i en pose for sig selv. På apoteket kan du få en særlig returpose (gratis), som du bruger til at samle dine returpenne fra Novo Nordisk.
Andre penne (og andet medicinaffald) kan du også aflevere på apoteket, som sender det til destruktion.
OM
Tag dine injektionspenne med, når du alligevel går på apoteket for at købe nye. Så kan du give miljøet en hjælpende hånd ved at sikre genbrug af værdifulde materialer, der kan genbruges til andre gode formål. Vær opmærksom på, at det kun er injektionspenne fra Novo Nordisk, der indgår i denne genbrugscyklus, så derfor skal Novo-penne afleveres i en pose for sig selv. På apoteket kan du få en særlig returpose (gratis), som du bruger til at samle dine returpenne fra Novo Nordisk.
Andre penne (og andet medicinaffald) kan du også aflevere på apoteket, som sender det til destruktion.
OM
Diabetesforeningen – en af Danmarks største patientforeninger
Mindst 349.000 danskere har diabetes. Heraf er ca. 90.000 medlem af Diabetesforeningen, som med 75 medarbejdere, og ca. 800 frivillige, gør et stort arbejde for et godt liv med diabetes og en fremtid, hvor så få som muligt får diabetes. Oprindelig hed foreningen ”Landsforening for Sukkersyge”, fordi man kaldte sygdommen sukkersyge. I dag bruger man i stedet ordet diabetes.
