Din hjerne snyder dig

Afhængighed har mange ansigter. Men uanset, om det handler om stofafhængighed af fx alkohol eller kokain – eller det er adfærdsafhængighed som fx pengespil eller computerspil – så er der en fællesnævner: Det er hjernen, der snyder dig. Ny forskning dokumenterer, at det er hjernens forventning om belønning, der styrer den automatiserede adfærd. Og det er vigtig viden for behandling af afhængighed.

Du kender det i virkeligheden fra dig selv. Trangen til en fyraftensøl, noget sødt, et krus kaffe eller en cigaret. Autopiloten, der får dig til at tjekke sociale medier tyve gange i timen. Drømmen om den store gevinst, der udløser køb af en lottokupon. Situationer, som kan spænde lige fra at være en uønsket vane til afhængighed. Men mekanismen i krop, tanker eller følelser er den samme. Du er drevet af den overmagt, der hedder dopamin, som udløses af hjernens belønningscenter, og giver en følelse af velvære og tilfredshed i kroppen. ”Vi trænger til at nedbryde det stigma, der er omkring afhængighed,” lyder det fra Jakob Linnet. ”Afhængighed rammer alle typer mennesker, så lad os få det frem i lyset, så vi både taler om det og forstår det. For det kan hjælpe flere afhængige til at få den behandling, de har brug for.”

Dårlig vane eller afhængighed

Hvornår bliver den dårlige vane til et problem og decideret afhængighed? ”Den dårlige vane udvikler sig over tid til afhængighed. Hastigheden afhænger af, hvor potent triggeren er. Der findes mange typer afhængighed, men de har nogle fælles træk, som er værd at holde øje med, hvis du selv – eller en du kender – er på vej ud i afhængighed,” siger Jakob Linnet og nævner:

Overoptagethed af en trigger – dvs. kan dårligt tænke på andet
Udvikler tolerance, så personen har brug for mere og mere
Mister kontrollen, så triggeren tager styring af livet
Rastløs og uligevægtig, når triggeren ikke er inden for rækkevidde
Lyver, for sig selv og andre, om sin adfærd
Fortsætter adfærden trods negative konsekvenser
Prioriterer trigger over relationer, hvilket betyder social isolation, ensomhed og misbrug i smug
Ændringer i funktionsniveau, hvilket giver problemer på studie/arbejdsplads mv.

”Tidligere havde vi i diagnosticering af afhængighed fokus på, hvad brug af triggeren gjorde ved misbrugerens hjerne. Nu ved vi, at hjernen har en aktiv rolle i forhold til at opsøge triggeren. Forskning har nemlig dokumenteret, at en automatiseret forventningsrespons kan være det fælles neurobiologiske grundlag for alle typer afhængighed. Med andre ord: Forventningen om suset får misbrugeren til at opsøge sin trigger.”

Forventningens magt

”Det var forskning i ludomani, der åbnede mine øjne for forventnings magt i relation til afhængighed. Resultaterne viste nemlig, at det var spændingsmomentet – dvs. forventningen om at vinde – der drev patienter med ludomani. Når de vandt hver gang, udløste hjernen ikke ret meget dopamin. Heller ikke, når de tabte hver gang. Til gengæld udløste de mere dopamin, når de skiftevis tabte og vandt. Dopamin var her forbundet med forventningen om gevinst, og dette kunne forklare, hvorfor ludomanipatienterne blev ved med at spille, selvom de tabte penge.

Forventningen starter altså før, du overhovedet får tændt computeren. En ny viden, som direkte kan overføres til andre typer misbrug: Overspisning starter før, du putter mad i munden. Druk starter før, du åbner øllen eller vinflasken. Og kokainmisbrug starter allerede, når du går på gaden for at købe dit stof.”

Situationskontrol er nemmere end selvkontrol. Med ny viden i bagagen har Jakob Linnet været med til at udvikle nye, og mere effektive, behandlingsformer.

”Vi tager udgangspunkt i, at det er nemmere at handle anderledes før, man er i situationen end når, man er i situationen. Dvs. sværere at sige nej til kagen på sofabordet end kagen på bagerens hylde eller øllerne i køleskabet kontra dem i supermarkedet. Jo tættere du fysisk er på din trigger, jo større risiko for, at du bruger den, fordi selvkontrol er så svært. Ikke mindst for en misbruger. Derfor handler vejen ud af afhængighed om at finde – plus kontrollere – de situationer, hvor forventningen begynder at frigive dopamin.”

Tre skridt ud af afhængighed

”Du kan kun ændre på det, du er opmærksom på. Første skridt hedder ”opmærksomhed”, og handler om at skrive dagbog. Hvornår kommer de automatiske tanker om at bruge din trigger? Hvad sker der lige inden, du udøver den uønskede adfærd?

Næste skridt hedder ”gensvar”, og handler om at finde noget andet at gøre i situationen ved at se på situationen med nye briller og/eller finde alternative forklaringer på tankerne om triggeren. De fleste afhængige, der gerne vil ændre adfærd, er selvbebrejdende, og tænker negative tanker. Du kan ikke ændre de følelser, du har omkring din trigger, men du kan ændre dine tanker og din handling.

Hvis du tænker ”Jeg må ikke købe trigger (fx alkohol eller kager) i dag”, så er din hjerne fokuseret på triggeren, fordi hjernen ikke har en ”må-ikke-knap”. Hvis du tænker ”i dag må jeg godt”, så skift fx tanken ud med ”hvis jeg starter nu, ender jeg sted, jeg ikke ønsker.” Et andet tip er at formulere en fast liste af produkter, du må købe, og så kun handle inden for denne liste.

Tredje skridt er ”adfærdseksperimenter”, hvor du samler beviser for, at du kan gøre det. Du eksperimenterer med din adfærd ved at afprøve handlinger, der er tilpas svære til, at du både er udfordret, og får succes. Det giver tro på, at den nye strategi virker. Tro på, at du kan lykkes med at komme ud af din afhængighed.

Jo mere du øver, jo flere beviser får du, og jo nemmere bliver det. Hvis du undervejs ”falder i”, så lad være med at udskamme dig selv. Sig i stedet ”op på hesten igen – jeg øver mig i at blive bedre”.

Så øv dig hver dag. Bliv bedre og bedre til at håndtere din adfærd. Og husk at erstatte din trigger med noget andet fra din ”det-gør-mig-glad-liste”. Noget der har en større værdi – både på den korte og den lange bane – så din hjerne ikke lykkes med igen at snyde dig til et hurtigt sus igen.”

INFO

Dopamin: Fordel for urmennesket – fælde for nutidsmennesket

Den automatiserede respons i hjernens dopamincenter var et nyttigt værktøj for urmennesker i kampen for at overleve. Dopamin hjalp mennesker med at lære, hvor de bedste jagtmarker, buskene med de gode bær, og de farlige dyr var. Så kunne man navigere efter det. Dopamin hjalp også ved at belønne sex og mad, hvilket var med til at sikre menneskets eksistens. En smart mekanisme, men desværre kan hjernen snyde ved at belønne forkerte ting. I et overflodssamfund, hvor vi bliver bombarderet med fristelser, skal hjernen frasortere konstant.

CASE

Vigtig nattesøvn

”Helbredelsen er ikke, at jeg blev befriet fra min overspisning. Men at jeg kan sove om natten. Har energi om morgenen og kræfter til at gå en tur. Er mere social og mindre irritabel. Føler selvværd, og er gladere for mig selv.” Pernille, 44 år, der led af BED

CASE

Anne Marie havde større værdi end spillet

Arne havde spillet og spillet i mange år. Tænkte ikke på andet. Levede og åndede for drømmen om, at næste spil udløste den store jackpot. En dag mødte han Anne Marie, og fordi hun ikke ville have ludomanien med i ægteskabet, stoppede Arne med at spille. 100%. Han tænkte slet ikke på det i hverdagen, for Anne Marie var hans et og alt. 30 lykkelige år gik på den måde. Indtil Anne Marie døde. Arne havde mistet det eneste, der havde større værdi end hans spil, og Arnes tilbagefald kom, inden Anne Marie var begravet.

Interview med

Jakob Linnet

Dr.med, aut.cand.pscyh, ph.d. og forsker på Odense Universitetshospital

Jakob Linnet arbejder på Odense Universitetshospital som leder af Klinik for Ludomani og BED (Binge Eating Disorder), som er tvangsoverspisning uden at kaste maden op igen. Han har via forskning dokumenteret, at afhængighed ikke kun opstår, fordi hjernen frigiver dopamin, mens man dyrker den adfærd, man er afhængig af. Men at forventningen om suset også frigiver dopamin, så man reelt kan sætte ind ved at ændre situationen op til misbrugsadfærden.

Viby Svane Apotek