Endometriose er lumsk og smertefuld

Det hedder endometriose, fordi sygdommen er navngivet efter det lægefaglige ord for livmoderslimhinde – endometrium. Endometriosevæv ligner nemlig slimhindevævet i livmoderen.

”Vi har slimhinder flere steder i kroppen, og de er alle forskellige. Slimhinden i livmoderen er karakteriseret ved, at den består af kirtelceller, som bliver påvirket af hormoner. Det betyder, at den ændrer sig i takt med cyklus. Kirtelcellerne vokser for at gøre sig klar til at modtage et befrugtet æg, men hvis graviditeten udebliver, så afstøder de celler. Ved endometriose kommer der celler, som ligner dem fra livmoderslimhinden, men de sidder udenfor livmoderhulen. Hver kirtelcelle er omgivet af noget bindevæv, og vokser fast i vævet.”

Hvor kan endometriose opstå?

”Endometriose ser vi i mange grader. Det kan været alt lige fra en lille flad plet på få millimeter, som fx sidder på bughinden, til en flere centimeter stor cyste, der fx vokser ind i både tarmen, blæren, urinlederen og æggestokkene. Det kommer hyppigst i bækkenets organer – dvs. bughinde, æggestokke, æggeledere, blære og tarm. I lidt mere sjældne tilfælde kan det vokse i lysken, i navlen eller på undersiden af mellemgulvet, og vi har også set eksempler på, at det vokser igennem mellemgulvet og helt ind i lungen. En helt særlig patientgruppe er kvinder, der har fået kejsersnit. De kan få endometriose i bugvæggen over deres ar fra kejsersnittet, fordi kirtelceller fra livmoderen har spredt sig direkte.”

Der er en sidste gruppe, der kan få det, man kalder adenomyose i selve livmodervæggen.

”Det drejer sig om 70-80% af de kvinder, der har svær endometriose. De får simpelthen kirtelceller mellem livmodervæggens muskelceller, og det giver arvæv, der fortykker livmodervæggen.”

Hvad er symptomerne på endometriose?

”Endometriose er lidt lumsk, fordi det i begyndelsen er nemt at forveksle med stærke menstruationssmerter. Derfor går mange kvinder med sygdommen i flere år, før de går til lægen, fordi smerterne er blevet værre. Smerterne følger cyklus, fordi endometriose-vævet lader sig påvirke af hormoner. Man kan sige, at du på en måde også menstruerer uden for livmoderen, og det skaber irritation og betændelse, der giver smerter, når vævet afstøder celler i forbindelse med den månedlige blødning.

Denne aktivitet giver desværre også arvæv, så en ubehandlet endometriose vil betyde risiko for, at cysten bliver større, og udløser sammenvoksninger, der forværrer smerterne.

Der sker typisk det, at det cykliske mønster for endometriose-smerterne med tiden bliver udvasket, så kvinden mere eller mindre har smerter hele tiden. Og fordi endometriose-vævet konstant vokser, og danner arvæv, kan der også opstå problemer med smerter ved vandladning, afføring og samleje på grund af sammenvoksninger.

Når du går og har smerter i lang tid, kan dit smertesystem bliver overfølsomt, så smerterne bliver oplevet værre, og den reaktion er vanskelig at aflære. Derfor er det vigtigt at stille diagnosen i tide, så du kan få behandling.”

Hvordan stiller man diagnosen?

”Som regel er det praktiserende læger og gynækologer, der har første kontakt til kvinden. De spørger ind til smertemønstret, og om kvinden for nylig er stoppet med at bruge en form for hormon-prævention. Endometriose kan være så udtalt, at det kan ses ved en almindelig gynækologisk undersøgelse. Men det kan også være relevant at blive scannet. Her kan man som regel se, om der er en endometriose med knudedannelser og vurdere, om der er sammenvoksninger, hvilket er vigtigt for den samlede udredning og anbefalet behandling.

Men en kvinde kan godt have endometriose uden, at gynækologisk undersøgelse eller ultralydsscanning afslører det, og så kan det være nødvendigt at foretage en kikkertoperation for at undersøge bughulen nærmere.”

Hvordan behandler man endometriose?

”Hormonbehandling er yderst effektiv behandling for mange patienter. 70-90% opnår betydelig lindring af smerterne, og samtidig betyder hormonbehandlingen, at endometriosen holdes i ro. Man gør nemlig det, at p-piller, minipiller eller hormonspiral doseres uden pause, så menstruationen bliver svagere, og kommer med længere mellemrum. P-piller standser den cyklus, der ellers er med til at vækste endometriosen. En anden type behandling af cyklus er at regulere hypofysens signaler til æggestokkene med medicin, så hormonproduktionen stopper.”

Mange kvinder er lidt bekymrede over at modtage behandling med hormoner, og til dem siger Dorthe Hartwell: ”Der findes mange forskellige typer hormonbehandling, så der er rigtig gode chancer for at finde en vej, der er rigtig for dig. Og du skal altid huske at afveje risiko og udbytte forstået på den måde, at hvis endometriosen ødelægger din livskvalitet, så kan det være værd at genoverveje sin bekymring for hormoner.”

Hvis smertestillende midler og hormonbehandling ikke er nok, så er næste skridt operation.

”Hos den gruppe, hvor der er store cyster i æggestokken og sammenvoksninger, som er synlige ved scanning, tager vi en dialog med patienten om operation. Det kan være alt fra en cyste, der er så stor, og giver så mange gener, at den står i vejen for graviditet, til svære tilfælde, hvor flere organer i bughulen er involveret.

Nedsætter endometriose fertiliteten?

”De fleste med endometriose kan godt få opfyldt ønsket om at få børn,” lyder den positive besked fra Dorthe. ”Men der er flere, der har brug for hjælp. Hvis kvinden har en svær endometriose, hvor der er sammenvoksninger flere steder i underlivet, så kan der være nogle mekaniske forhindringer såsom at æggelederen er blokeret, så passagen af ægget er forhindret. Betændelsestilstanden i forbindelse med endometriose spiller også en rolle, fordi æggene bliver af dårligere kvalitet. Det medfører, at ægget dels har sværere ved at blive befrugtet, og at det samtidig har sværere ved at sætte sig fast i livmoderen. Endometriosen kan også medføre, at der kommer cyster i æggestokkene, og det påvirker funktionen af æggestokkene, så ægreserven hurtigere bliver brugt op.”

Hvorfor opstår endometriose?

”Vi ved ganske enkelt ikke, hvorfor celler pludselig forandrer sig, så de ligner kirtelcellerne i livmoderslimhinden. Vi ved heller ikke, hvorfor de kan sætte sig fast og begynde at vokse, og vi ved heller ikke, hvorfor de ikke bliver udstødt af kroppen,” refererer Dorthe Hartwell, der skynder sig at understrege, at endometriose-cyster er godartet væv, og altså ikke kræft.

”Forskning har givet os forskellige fingerpeg om, hvad der kan udløse sygdommen. Fx kan det være pga. menstruationsblod, der kommer ud i bughulen hos unge kvinder. Hos ca. 80% af alle unge kvinder kan lidt menstruationsblod løbe ud i bughulen gennem æggelederne under menstruationen. Det er helt normalt, men der kan ske det, at blodet har celler fra livmoderslimhinden med, og en af teorierne om endometrioses opståen er, at disse celler hos endometriosepatienter giver sig til at vokse. Hvorfor dette sker, ved vi dog ikke endnu.

Sygdommen kan også opstå via stamceller, der er efterladt i pigens krop fra fødslen, og så begynder at omdanne sig til kirtelceller, når pigen begynder at producere kvindelige kønshormoner. Forskerne har også indikationer på, at endometriose kan hænge sammen med genetik, og fx ser det ud som om, endometriose-patienter har øget forekomst af gener, vi også ser hos fx migrænepatienter.

De senere år er vi begyndt at gå bort fra at se endometriose som en gynækologisk sygdom men i stedet en systemisk sygdom, der påvirker hele kroppen. Det er fordi vi hos endometriose-patienter ser andre omsætninger i lever, knogler, fedtvæv og immunsystem. Men faktum er stadig: Vi ved desværre ikke, hvorfor entometriose opstår.”