Er dine ben rastløse og urolige?

Hvis du lider af rastløse ben, ved du, hvor meget det kan gå ud over livskvaliteten. Har du ikke stiftet bekendtskab med fænomenet, så prøv at forestille dig: Det prikker, kribler og stikker i benmusklerne. Måske kommer der sviende eller brændende fornemmelser. Benene veksler mellem at føles sovende og hyperaktive, så det giver ufrivillige spjæt i benene, der får et absolut uimodståeligt behov for at bevæge sig. Nogle får oveni smertefulde spændinger. Som regel er problemet lokaliseret til underbenene, men det kan også forekomme i fødder, lår og arme.

Det kommer især, når kroppen er i hvile – dvs. f.eks. i sofaen foran fjernsynet, på kontorstolen, i bilen og i sengen. Som regel går der 15-30 minutter fra du har sat/lagt dig, til symptomerne begynder. Altså lige præcis, når du er ved at falde i søvn om aftenen. Selvom du falder i søvn, kan benene godt spjætte i søvne i løbet af natten. Søvnproblemer er den absolut største gene, og det kan påvirke både humør, koncentrationsevne, energiniveau og risikoen for at udvikle depression og migræne.

Kan du forebygge rastløse ben?

Der er en tendens til, at rastløse ben kan være arveligt. Hvis dine forældre har døjet med, at benene blev urolige i hvile, så kan du have en højere risiko. Men uanset om du er arveligt disponeret, eller måske allerede har lidelsen, så kan motion hjælpe (før sengetid kun let fysisk aktivitet). Når du bevæger dig, får benene aflaste nogle af de bevægelser, de ellers ville gøre om natten. Det kan også hjælpe at strække læggen godt og grundigt, før du går i seng, og det kan også betale sig at gå til massage for at lindre tendensen til uro i benene. Undgå også kaffe, alkohol og rygning om aftenen.

Behandling af rastløse ben

Jo mere man ved om rastløse ben, jo bedre kan man behandle. Forskerne har afdækket nogle risikofaktorer og påvist, at rygning, overvægt og højt alkoholindtag øger risikoen for at få rastløse ben. Livsstil har altså betydning. RLS kan også være en bivirkning til medicin, og i så fald kan lægen måske finde en anden type medicin til dig. Få også din læge til at undersøge, om du måske mangler jern eller vitaminer – eller om du evt. har skader på nervesystemet, gigt eller en nyresygdom. I nogle tilfælde giver det god effekt at behandle med små doser af medicin, som normalt bliver brugt mod Parkinsons Sygdom, eller epilepsimedicin.

Hjælper magnesium mod rastløse ben?

Mange mener, at magnesium gør noget godt for de rastløse ben. En blodprøve kan vise, om du mangler magnesium, som er et vigtigt mineral, fordi det bidrager til:

• At mindske træthed og udmattelse
• Elektrolytbalancen
• Et normalt energistofskifte
• Nervesystemets normale funktion
• Normal muskelfunktion
• Normal proteinsyntese
• Normal psykologisk funktion
• At vedligeholde normale knogler
• At vedligeholde normale tænder
• Celledelingsprocessen

Anbefalet daglig dosis på 300 mg bør overholdes, for overskud af magnesium kan give diarré.