Er du sund mand?

Måske kender du nogle mænd, der nødigt taler om sygdom, og ikke har været hos lægen i årevis. Virkeligheden er:

• Mænd lever kortere end kvinder. Gennemsnitsalderen for mænd er 79,3 år, mens den for kvinder er 83,2 år.
• Mænds overlevelse ifm. psykisk sygdom er 50% lavere end kvinders.
• 420 mænd mod 155 kvinder (gennemsnitstal for de seneste 5 år) begår selvmord.
• Mænd over 50 år koster 20% mere i sundhedsudgifter end kvinder over 50 år.
• 25% af mænd med lav indkomst (den laveste fjerdedel) dør før, de fylder 65 år (mod 13% af tilsvarende kvinder).
• Dobbelt så mange mænd end kvinder bliver misbrugere.
• 28% af mænd mellem 18 og 100 år har ingen nær relation at tale med, og det øger deres dødelighed med 50% (isolation er den største risikofaktor for fysiske og psykiske sygdomme).

”Mænd får hyppigere alle sygdomme, og generelt kommer de for sent i kontakt med lægen,” understreger Svend Aage, der i tabel 1 viser, hvad det betyder for mænds dødelighed.

”Én ting er at få sygdommen, men noget helt andet er altså, at det ikke går så godt for mænd, når først de er blevet syge.”

Lever Tarzan endnu?

”Der er mange fordomme om mænds sundhed. Historisk har vi dyrket billedet af ”en rigtig mand” som en stærk Tarzan, der aldrig blev syg. Men det syndrom har vi overstået for længst. I dag må mænd gerne vise sårbarhed og fx fælde en tåre, som vi har set det fra fx Kongen og mandlige verdensmestre i diverse sportsgrene. Vi er kommet langt i forhold til mænds oplevelse af deres egen identitet. Men der er stadig en kløft mellem mænd og sundhedsvæsenet, og årsagerne er hhv. mangel på viden og mangel på kommunikationsevner.”

”Træls” er ikke nogen diagnose

”Hvis du spørger en mand, hvordan han har haft det på det seneste, kan svaret udmærket være: Lidt træls. Uden at han sætter flere ord på, hvad træls betyder. Men træls er ikke nogen diagnose, og årsagen er tit, at mænd simpelthen ikke kender symptomerne på forskellige sygdomme. Mænd interesserer sig ikke for sygdom. Derfor har mænd ofte ikke noget udfoldet sprog for følelser og tilstande, der kan være tegn på sygdom, og hvis han udtrykker sig, så gør han det som regel med så få ord som muligt.”

Kan vi bygge bro over kommunikationskløften?

Svend Aage kunne godt tænke sig at gennemføre en undersøgelse af, hvordan lægerne bedst kommunikerer med mænd. ”I gamle dage var en læge en autoritet. Hvis lægen sagde til en mand, han skulle tage noget medicin, så gjorde han det. I dag skal lægen forklare og overbevise. Men hvordan vil mænd gerne have information præsenteret? Skal det være visuelt med billeder? Skal det være en verbal fortælling? Skal man appellere til ansvarlighed eller frygt? Skal det være ingeniøragtigt? Skal man tale om mandens liv i øvrigt for at åbne dialogen?

Det vi allerede ved er, at lægen skal være konkret. Dvs. ikke spørge om, hvordan manden har det. Hellere konkrete spørgsmål som: Bliver du forpustet, når du går på trapper? Har din vægt ændret sig? Hvornår har du sidst fået nogen til at tjekke din ryg for brune pletter? Har du oplevet blod i afføringen?” Og så skal læger holde pause, når en mand har svaret ja eller nej. For måske kommer manden med supplerende bonusinformation.”

Er mænds lægebesøg succesfulde?

”Mange mænd har så svært ved at tale om, hvordan de har det, at besøget hos lægen bliver en fiasko. Hvis dialogen med lægen går dårligt, bliver det sværere for lægen at stille en diagnose. Samtidig er der stor risiko for, at manden har mindre tendens til at gå til lægen igen. Og så kan eventuelle sygdomme for alvor få tid til at vokse sig alvorlige.” Men er problemet lige stort for alle mænd? En ny undersøgelse viser, at det især er mænd uden nære relationer. Dvs. dem, der er mest sårbare, og har størst behov for lægehjælp.

I en undersøgelse fra 2023 har Forum for Mænds Sundhed spurgt 25-39-årige mænd om deres oplevelse af mødet med deres praktiserende læge.

I tabel 2 ser du, hvor mange af mændene, der svarede ”Hverken eller”, ”I ringe grad” eller ”Slet ikke” til undersøgelsens otte spørgsmål:

”Mænd uden nære relationer har altså fra 47% til 300% oftere en negativ oplevelse hos lægen. Så det gode spørgsmål er, hvordan vi når ud til disse mænd med målrettet information om sundhed,” lyder det fra Svend Aage, der er i gang med at finde svaret på det spørgsmål.

Aktuelt pilotprojekt: Lægen kommer til mændene

”Når mænd ikke har succes med at komme hen til lægen, så må vi undersøge, om det er større succes, hvis lægen kommer til mændene. Derfor gennemfører vi her i 2025 helbredstjek for bestemte mænd i Region Østdanmark i samarbejde med boligselskaber i hovedstadsområdet og i sjællandske kommuner, en række lægeklinikker og flere andre aktører.

Vi gennemfører helbredstjekket på 200 mænd, der opfylder tre betingelser: De er over 50 år, de bor alene, og de har ikke været hos lægen i to år. Vi har simpelthen en rullende lægepraksis, og tager ud til deres boligområder for at give dem et grundigt helbredstjek. Vi regner med, at undersøgelsen vil finde nogle sygdomme, der helst skulle have været opdaget for flere år siden. Men selvom det er et trist resultat, kan vi i givet fald glæde os over ny dokumentation for, at et opsøgende sundhedsvæsen kan gøre en positiv forskel i forhold til at opspore sygdomme hos mænd i tide.”

Sundhedsvæsenet er også for mænd

”Hvis vi kigger på ulighederne mellem mænd og kvinders sundhed, så får vi øjnene op for løsninger. Vi skal huske at sætte mænd på dagsordenen, så vi tænker køn ind i alle sundhedstiltag – helt i tråd med WHO´s strategi. Det handler ikke kun om at forebygge men også at opspore sygdomme i tide. For at lykkes med det, skal pilen pege begge veje – dvs. fokusere på mænd og sundhedsvæsenet men også omvendt. Mænd skal have hjælp til at få mere ud af det sundhedsvæsen, vi har, og sundhedsvæsenet skal udvikles og trænes til at matche mænds behov.”

Aktiviteter, der giver liv

Forum for Mænds Sundhed har givet liv til mange indsatser, som giver liv til mænd i hele Danmark. ”Det drejer sig om at bygge fællesskaber og relationer, så mænd har en fællesnævner, der giver en oplevet tilhørsfølelse og tryghed. For så kommer dialogen af sig selv. Også dialoger om sundhed.” Nogle af de mest succesfulde aktiviteter er:

• Sund Mand Kommuner: En permanent aktivitet, hvor 60 kommuner deltager. Kommunerne definerer forskellige temaer, som er relevante for mænd, og inviterer til konferencer, undervisning og andre ting, hvor sund viden bliver delt.
• Mænds mødesteder: Er et netværk for mænd, der mødes i fællesskaber – pt. 42 steder i landet. Mændene mødes med forskellige fællesnævnere ud fra kompetencer og interesser, så de kan inspirere og interagere indbyrdes om alt lige fra it og biler til fiskeri og beskæring af frugttræer.
• Kom ud, mand!: Naturbaserede aktiviteter arbejder for at forbedre mænds mentale sundhed og psykiske trivsel. Projektet har arbejdet med mænd udenfor arbejdsmarkedet, unge udenfor uddannelsessystemet og mænd med dårlig psykisk trivsel (fx ensomhed, depression, stress mv.).
• Far for livet: Begyndte for 10 år siden, og er et projekt, der inkluderer fædre allerede fra 24. uge i graviditeten. I alt 98 kommuner er med, og i hver kommune er der 2-3 far-ambassadører, som er omdrejningspunkter for fællesskaber. Her bliver fædre bekræftet i, at de er vigtige for barnets sundhed, og at deres ansvar som far betyder, at de også har ansvar for eget helbred. Fx bliver lægebesøg med baby tit udvidet med et par spørgsmål om faderen.

”De helt unge er et af vores mange kommende fokusområder. Et stort problem i Danmark er, at de unge mistrives, og mange unge mangler nære relationer at tale med. Vi skal ud på folkeskoler, uddannelsesinstitutioner, fritidsklubber og arbejdspladser. Og vi skal møde de unge på nettet. Blandt andet for at blive klogere på, hvorfor piger overhaler drenge i skolen, for at oplyse om sundhed på de unges præmisser og for at skabe motiverende fællesskaber. De vaner, vi kan være med til at skabe hos de unge, kan være med til at fastlægge deres spor i livet.”