Del artikel Del på Facebook Del på LinkedIn
Ekspertviden

Er graviditet en sygdom?

Naturligvis er graviditet ikke en sygdom. Men for mange er det heller ikke en sød ventetid, hvor alt går efter en snor. ”I 2008 havde 3,6% af de fødende en psykisk lidelse, og i dag er tallet 10,6%. Nogle var sårbare inden, de blev gravide. Hos andre vokser sårbarheden undervejs i graviditeten.
Men vi ser også eksempler på, at graviditeten kan blive et positivt vendepunkt i kvindens liv,” refererer Merete Hein.

”Der er mange årsager til, at en gravid kvinde kan være ekstra sårbar i sin graviditet”, siger Merete Hein, der fremhæver fem hyppige årsager:

  1. Flere og flere, der har en psykisk diagnose – såsom depression eller skizofreni – er i dag meget velbehandlede både medicinsk og kognitivt, så de lever godt med deres sygdom. Det betyder, at de føler sig i stand til at blive mor, men undervejs i forløbet kan den psykiske sygdom spænde ben.
  2. Vold eller overgreb – enten i barndomshjemmet eller i kvindens nuværende hjem – skaber helt fundamentalt utryghed. Hvis kvinden ikke føler sig tryg, kan hun ikke overskue at være den solide ramme for et lille barns liv.
  3. Kroniske smerter stresser ikke blot fysisk – men også mentalt. Kvinder, der fx på grund af kronisk sygdom døjer med smerter, er derfor særligt udsatte for at blive sårbare under graviditeten.
  4. Misbrugsproblemer er meget udbredt. Uanset, om det er kvindens barndomshjem, eller hun selv og/eller partneren er misbruger, så er en historik med rusmidler en meget usikker platform at sætte et barn i verden fra.
  5. 12-tals-pigerne, der gerne vil præstere maksimalt, og have kontrol over det hele, er også en stor gruppe. Når man er vant til at være en kvinde, der har styr på alt, så kan det fremkalde stress, angst og store bekymringer, at hun hverken kan genkende sin krop, sine tanker, sine følelser eller fremtidige identitet.
"Det gælder om at hjælpe kvinderne så tidligt i forløbet som muligt, og heldigvis har vi gode muligheder for det. Hvis der i journalen fra egen læge står noget om, at kvinden har sygdom eller misbrug i  sin historik, er vi opmærksomme helt fra begyndelsen. Nogle kvinder bliver henvist via socialrådgiver eller psykiatrien. Andre identificerer vi selv ved fx nakkefoldsscanningen i 12-14 uge eller første jordemodermøde i 18-20 uge. Det kan være fordi, en kvinde har blå mærker, lugter af alkohol eller optræder påfaldende på en eller anden måde – fx ved at være diffus, nervøs, fraværende eller svare i øst, når vi spørger i vest. Og så er der heldigvis alle de mange kvinder, der selv åbner op, fordi de går og bærer på bekymringer. Små eller store. Alt er vigtigt at få vendt. Så mit budskab er: Kære kvinde, du er ikke alene, hvis du synes, det kan være svært at være gravid, og vi er her for at hjælpe dig."

At være gravid er et vindue til forandring

”Målet med at yde særlig og målrettet støtte til sårbare gravide er at forebygge social ulighed ved at give børn så gode vilkår som muligt. Tidlig indsats batter. Naturligvis er der regnet på, hvad det betyder samfundsøkonomisk at gøre en forskel for børns spæde start på livet. Men for mig er det vigtigste det menneskelige og psykosociale. Vidste du, at de første 1000 dage i et barns liv er helt afgørende for, hvor ressourcestærkt barnet bliver resten af sit liv?” lyder spørgsmålet fra Merete Hein, der også har eksempler på, at en graviditet kan blive en fuldstændig turnaround i kvindens liv.

”Jeg har set kvinder med svære odds, fordi de har taget forældrenes psykosociale udfordringer med sig. Det kan blive en negativ livsspiral, der ikke fører til noget som helst godt. Til gengæld har jeg også set mange eksempler på, at graviditeten kan blive en U-vending i livet. Pludselig oplever kvinden, at graviditeten – og ikke mindst det kommende barn – fylder mere end fx lysten til alkohol. Det giver livsindhold. Ansvar. Motivation. Og bliver den afgørende katalysator til, at kvinden kommer ud af sin negative spiral og går ind i sin mor-rolle. Disse kvinder vælger ganske enkelt at gå vejen for
barnet ved at ændre livsstil. Det lyder helt basalt, og det er det også, for dybest set er det jo en urkraft, som er så stærk, at den vinder over så stærk en kraft som fx et misbrug.”

Perfekt på overfladen – kaos indeni

”Kan du genkende dig selv”? spørger Merete Hein, der møder rigtig mange gravide, der er kede af det. I stedet for at nyde graviditeten og forventningens glæde, er de triste, stressede, bekymrede og føler sig deprimerede. 

”Graviditet og fødsel er nok den største forandring, en kvinde kan opleve i sit liv. Det er svært at overskue det hele. Ikke mindst tabet af kontrol. Enhver graviditet forløber individuelt, og ingen ved på forhånd, hvordan fødslen forløber. Det gør graviditeten til en stor, følelsesmæssig belastning, hvor kvinden oplever både fysiske, mentale og eksistentielle forandringer.
Vi har i dag en verden, hvor kvinder gerne vil være perfekte – også som gravid og nybagt mor. Men en kvinde er virkelig på overarbejde, når hun prøver at formulere svar på hundredvis af hv-spørgsmål i en periode, der er umulig at skrive en drejebog til. Når det er sagt, så er det vigtigt at få sat ord på spørgsmål og bekymringer, selvom kvinder i dag godt kan være utilbøjelige til at vise denne sårbare side af sig selv. 

Nogle lukker sig inde, og går rundt med indre kaos. Andre er udadreagerende og råber ad partneren, har raserianfald og tuder meget, fordi de føler sig magtesløse, fortvivlede og bekymrede. For nogle kvinder er det fx tabu at være nervøs for at føde. Få det sagt højt. Det er okay. Mit bedste råd i forhold til selve fødslen er, at parret går til fødselsforberedelse.
Sammen! For så kan partneren nemlig være en kæmpe hjælp undervejs i fødslens faser. Heldigvis har vi en super god relation til vores gravide. De kan mærke, vi ved, hvad vi taler om. Og de kan mærke, det gør en forskel for trygheden og forløbet. Der er heldigvis mange kommunale indsatser med fokus på at gøre en forskel for gravide og nybagte familier. De tilbud gør en forskel. Frem for alt ved at give børn en god start på livet.”

Partneren har en vigtig rolle

”Kvindens partner har en helt uvurderlig og uundværlig rolle, når en kvinde er sårbar under graviditeten. Partneren går naturligvis rundt inde i sin egen historie. Har sine egne bekymringer, tanker og ting at slås med, hvilket ofte er ting, der ligner kvindens. For det er jo sådan, at vi tit finder en partner, der ligner os selv. Det gælder også fællesnævnere som misbrug, psykiske lidelser og andre  belastninger. 

Men hvis den kommende mor mangler ressourcer, så er den nærmeste til at tage over hendes partner, som har en bærende rolle. Vi har eksempler på, at partneren melder sig ud af forholdet og forløbet. Men heldigvis vil langt de fleste gerne yde alt det, de kan. Og til dig, der er mand og kommende far, vil jeg sige: 
Vi er her også for dig, så ræk ud, vær åben og brug os. Også selvom du synes, det er pjævset at døje med fx bekymringer over, hvorvidt du kan finde ud af at leve op til ansvaret som forælder. Du skal vide, at din gravide partner har brug for dig. Både undervejs i graviditeten, men ikke mindst efter fødslen, hvor det er uendelig vigtigt, at den nybagte mor får søvn.”

Fakta

Historien om Helle og Kim

”Jeg har et eksempel fra min hverdag. Helle og Kim ventede deres første barn. Helle havde for fire år siden fået sit første barn tvangsfjernet ved fødslen, fordi hun var alvorlig stofmisbruger. Kim havde både alkoholmisbrug og flere fængselsdomme i bagagen. Da jeg ser dem første gang, har Helle pga. graviditeten holdt pause med alkohol, men tager stadig amfetamin. Kim drikker fortsat, og de bor hver for sig hos bekendte eller på gaden. Med andre ord – et meget ustabilt forhold og en ustabil platform til at sætte et barn i verden. Vi får dem i behandling for hhv. misbrug og alkohol. De afgiver urinprøver gennem hele graviditeten. De får en fælles bolig. Deres tro på at blive en familie begynder at vokse. Barnet kommer til verden, og bliver indlagt på børneafdelingen et par uger for at blive behandlet for abstinenser. Herefter får Helle og Kim barnet hjem, og med støtte i hjemmet fra de sociale myndigheder får familien opbygget en hverdag. Familieambulatoriet følger løbende op på barnets udvikling og trivsel, og det ser ud som om, vi er lykkedes med at give en ny, lille verdensborger en god start på livet.”

Historien om Pernille og Frederik

”At andet eksempel fra min hverdag er Pernille på 27 år, som venter ønskebarnet sammen med Frederik. Siden gymnasiet har Pernille haft tilbagevendende depressioner. Debuten kom i 2. g i kølvandet på, at hendes forældre blev skilt. Hendes mor havde haft fødselsdepression efter fødslen af Pernille, og fik depression, da faderen forlod hjemmet. Pernilles hverdag var på det tidspunkt sådan, at hun både skulle da passe gymnasiet, sine mindre søskende og være den voksne for sin mor. Fordi Pernille var presset både på gymnasiet og hjemmefronten, fik hun selvmordstanker, og gik til sin læge. Her fik hun diagnosen depression, og blev behandlet med antidepressiv medicin, som hun fik gennem et par år, og herefter trappede ud. Men Pernille fik tilbagefald med selvmordstanker, angst og depression, som hun siden har været i medicinsk behandling for. Efter at Pernille er blevet gravid, er hun blevet tiltagende trist, grådlabil, ængstelig, energiforladt og
opgivende. Hun sover dårligt, og bebrejder sig selv, at hun er blevet gravid, fordi hun føler skyld og skam over at være blevet gravid og tror, hun ikke bliver en god mor. Vi har henvist Pernille til vurdering i psykiatrien, og der er en stor risiko for, at hun får en efterfødsels-depression. Desværre ser vi flere og flere men en historik og situation, der ligner Pernilles. Men ved god og tværfaglig
hjælp tror jeg på, vi kan hjælpe, så flest mulige børn for et godt udgangspunkt for livet.”

Om

Familieambulatorier

I hver af Danmarks fem regioner er der et familieambulatorium, som er specialiseret i at hjælpe gravide og deres partner. Her er ansat både læger, jordemødre, psykologer og socialrådgivere, som har indsigt og erfaring i de udfordringer, mange gravide oplever. En stor del af de kvinder, der får hjælp på ambulatorierne, har – eller har haft – en psykisk sygdom eller et misbrugsproblem. Og mange er vokset op i familier, der var dysfunktionelle på grund af forældre, der var psykisk syge og/eller alkoholikere.

Tjek

Graviditetsgener – eller sygdom?

Rækken af graviditetsgener er lang. Og dine gener ligner ikke nødvendigvis dem, din mor, din søster og din veninde har oplevet. Du skal altid tale med din læge eller jordemoder, hvis der er noget fysisk, psykisk eller andet, der bekymrer dig i forbindelse med din graviditet. Men det er altid godt at kende de mest udbredte gener. Med denne symptomtjekker kan du få sund viden om 150 emner, der drejer sig om de tanker og spørgsmål, mange gravide tumler med. 
www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/graviditet/symptomtjekker/
Interview med
Merete Hein
Overlæge på AUH og lægefaglig leder på Familieambulatoriet i Region Midt

Merete har altid vidst, at hun ville arbejde med sårbare gravide. ”Under mit lægestudie var jeg frivillig i Mødrehjælpen. Jeg har altid haft interesse for mennesker, der er udsatte og sårbare på en eller anden måde. Derfor blev jeg speciallæge inden for graviditet og fødsel, og to dage om ugen er jeg overlæge på Gynækologisk Obstetrisk Afdeling ved Aarhus Universitetshospital. De resterende tre dage er jeg lægefaglig leder på regionens Familieambulatorium / Team for sårbare gravide, hvor vi er 14 medarbejdere i Skejby plus 5 på vores satellit-afdeling i Herning.”