Får flere og flere ADHD?

6,4% af danske børn og unge (7,8% af alle drenge og 4,9% af alle piger) får stillet en ADHD-diagnose, og flere og flere voksne får også diagnosen. Blandt 18-27-årige gælder det 8% af alle mænd, og 6% af alle kvinder, og blandt 28-35-årige er det 7% af mændene og 5% af kvinderne, der får en ADHD-diagnose.

”Vi kalder det en udviklingsforstyrrelse, og det udarter sig meget individuelt. Fælles er, at det er altoverskyggende for den, der har det. De fleste formulerer det sådan, at de kan have svært ved at være i rum med andre, kommer til at sige/gøre de forkerte ting, og føler sig udenfor. Som om de står ude, og kigger ind på andre mennesker.

For at kompensere for denne følelse af at være ekskluderet, overkompenserer de for at byde ind i fællesskabet, og så er det, deres handlinger tit falder uden for det vi ofte kalder normen,” beskriver Camilla.

Hyperaktivitet skyldes en træt hjerne

”Mange med ADHD reagerer udad, og bliver fysisk hyperaktive. De kan ikke finde roen i nuet, og har konstant uro i kroppen, fordi deres hjerne kører på højtryk. Det gør hjernen træt, og for at holde sig i gang, knokler de rundt. I deres vågne tilstand arbejder de konstant på at være ’normal’ og passe ind i samfundets fællesskaber, og det betyder, at de bruger alt deres energi i forsøget på at være en version af sig selv, der passer ind.”

Men hvor godt lykkes det så for personer med ADHD at klare sig i samfundet? ”Mange klarer sig godt. Der er velfungerende personer med ADHD på alle positioner i samfundet, men der er desværre også en stor risiko for, at ADHD spænder ben for livet. Vi ser fx mange, der falder ud af uddannelsessystemet og jobmarkedet. Samtidig er ADHD forbundet med øget risiko for at få diabetes, hjerte-kar-sygdomme og øget BMI. Så selvom vi ikke kalder ADHD for en sygdom, kan den ende med at give det, og dermed ødelægge livskvaliteten endnu mere”.

Drenge der kravler på væggen

For 15-20 år siden troede man, at ADHD var en drengesygdom, og at drenge voksede sig fra det i takt med alderen.

”Senere opdagede man, at de stadig kunne have det, når de blev voksne. Men i mange år mente man, at ADHD kun ramte drenge og mænd, og derfor er det meste forskning indtil nu baseret på drenge. De seneste 10-12 år er der sket rigtig meget på området, og vi ved nu, at pigerne er i lige så stor risiko som drengene for at få ADHD. Tit reagerer de blot indad, og bliver stille dagdrømmere, så derfor har de i årevis været overset.”

En kombination af arv og miljø

”Forskerne finder flere og flere genetiske markører, som dokumenterer, at ADHD er arveligt. Det findes tit i familier, og på den måde er arveligheden med til at sprede risikoen for ADHD generelt. Men miljøet har også betydning. Nogle miljøfaktorer beskytter, og andre faktorer øger risikoen for at accelerere ADHD-symptomer. Hvis et barn, der er disponeret for ADHD, vokser op i trygge rammer, hvor barnet bliver set, føler sig tryg og møder forstående relationer i skolen og hjemmet, virker det beskyttende. Hvorimod svære strukturerer i familien og skolen trigger barnets oplevelse af at være forkert. Så på den måde kan miljøet være den udløsende faktor for, at udviklingsforstyrrelsen træder i karakter.”

Kan ADHD være en styrke?

”Personligt ville jeg meget nødig arbejde et sted uden personer med ADHD på holdet, for de har nogle særlige kompetencer,” pointerer Camilla, og forklarer. ”Personer med ADHD har en kæmpe portion kreativitet, de får mange idéer, de kan fokusere på at sætte sig ind noget nyt, og de kan kaste masser af energi i at arbejde mod en drøm eller et mål. Den energi er smittende, men prisen er, at de bruger hele batteriet på det, så de pludselig slukker helt. Næsten som en slags tænd-slukknap, hvor de først skyder afsted som en raket for derefter at være næsten i dvale.

Erhvervslivet gør tit noget for at rumme personer med ADHD og profitere af deres evner for alle parters skyld. Hvis du har ADHD, har du brug for faste rammer og samtidig ekstrem fleksibilitet. Så det ideelle er, hvis virksomheder kan skabe et rum med faste rammer og frihed til at droppe ud af rummet så ofte, og så meget, som medarbejderen har brug for. Hvis det lykkes, føler personen med ADHD sig som en succes i stedet for at føle sig forkert.”

Årsager til flere diagnoser

Er der en tendens til, at flere og flere får stillet diagnosen ADHD? Og i givet fald hvorfor?

”Ja. Der er flere og flere, der får stillet diagnosen,” siger Camilla, og beskriver en række årsager til, at flere og flere får diagnosen.

1. Arveligheden betyder, at ADHD har en naturlig spredning.
2. I takt med, at sundhedsfaglige får mere og mere erfaring og viden om udredning, ændrer kriterierne for diagnosticering sig, så man har et mere varieret symptombillede at vurdere ud fra. Det er med til at komme underdiagnosticering til livs.
3. At vi har fået øjnene op for, piger også kan have ADHD, er et gennembrud. Før så vi piger, der havde dårlig trivsel, og fik lidelser som angst, depression og stress. Pigerne er nu på vej til at indhente drengene i forhold til udbredelse af ADHD, og det har stor betydning for piger, at de nu bliver set og hjulpet. 6% af alle drenge, og 3% af alle piger, diagnosticeres inden de fylder 18 år. Drenge oftest i 7-8 års-alderen, og piger oftest omkring 17-års-alderen. Et helt nyt fokusområde er ADHD og kvindelige kønshormoner. Forskerne arbejder intenst på at finde ud af, hvordan menstruation, graviditet og overgangsalder påvirker symptomniveauet og indtaget af ADHD-medicin.
4. I takt med, at flere og flere børn og unge får diagnosen ADHD, jo flere tager den med til deres voksenliv. Mange voksne lever med diagnosen, og mange voksne har måske ADHD uden at vide det, fordi de ikke blev udredt som børn. ”Men det er aldrig for sent at gå ind i et behandlingsforløb, og jeg ser masser af voksne, der bliver behandlet, og får et helt andet – og meget bedre – liv,” understreger Camilla.
5. Øget opmærksomhed i samfundet generelt gør også, at forældre måske er mere tilbøjelige til at tænke ADHD, hvis de oplever, at deres barn er opmærksomhedsforstyrret. ADHD er ikke længere mystisk og ligeså tabuiseret, og der er bedre accept af, at ADHD findes, og også en stigende viden om symptomer. Men samfundets strukturer i relation til behandling tager naturligvis tid at ændre i samme takt, som vi får mere viden og fokus.
6. Samfundets hastighed og krav har også en aktie i, at flere og flere får ADHD. ”Jo mere, vi skal forholde os til, jo mere bliver vi forstyrret. Alle er presset af den konstante informationsstrøm fra store og små skærme. For en person med ADHD kan det tempo trigge symptomerne og bruge al kognitiv kapacitet, så energien er væk.”

Behandling af ADHD

”Der er flere grundsten i behandlingen af ADHD, og jeg er glad for at kunne sige, at det kan være muligt at komme til at føle sig symptomfri. Vi skal huske, at det er individuelt, hvad der er behov for og hvornår,” fortæller Camilla.

”Et vigtigt første skridt er psykoedukation for at skabe en forståelse for ADHD. Det foregår både individuelt og i grupper til både børn, unge og voksne – plus forældre og partner. Når du kender symptomerne, kan du få en strategi til at stoppe op og acceptere dem, og her er det, at behandlingen gør en verden til forskel. Disse forløb findes i regi af vores forening.

Næste skridt bør være mestringsteknikker, der fx handler om at skabe overblik, struktur og systemer både i skolen, på studiet, på arbejdspladsen, derhjemme plus i fritid og ferier.

Og så kommer konflikthåndtering, som er nødvendig at lære, fordi personer med ADHD tit slår sig på omverdenen på grund af deres impulsivitet og følelsesmæssige udsving.

Naturligvis skal der også rettes fokus på tidsstyring, rammer og strukturer, som kan minimere stress og skabe nogle rutiner, som sparer hjernekapacitet i løbet af hverdagen.

Det sidste værktøj i behandlingen er medicin, som virker på kernesymptomerne, og giver god effekt hos mange. Dog ser vi, at mange stopper med medicinen, når de har fået godt styr på de andre behandlingsmuligheder, eller medicinen ikke giver den ønskede effekt,” refererer Camilla, og peger på to gode værktøjer til at arbejde med sin mestringsstrategi.

”På adhd.dk kan du finde vores mestringsguide med 25 strategier, og du kan også læse beskrivelsen af vores mestringsforløb med 10 lektioner, hvor du er med i en gruppe på 8-10 deltagere. Selvfølgelig er det også muligt at få individuelle forløb, så der er løsninger og muligheder for alle. Vi skal altid huske, at hver enkelt kan have brug for noget forskelligt.”

Prognose for fremtiden

”Forskerne er enige om, at flere og flere får ADHD. Så det er vigtigt at forske i ny viden om årsager, sammenhænge og behandling. Og det er vigtigt at få bygget de samfundsstrukturer og -systemer, som skal udgøre de praktiske rammer for diagnosticering og behandling. Jo mere vi ved om ADHD, jo bedre kan vi kommunikere om ADHD. Der er stadig en tendens til, at folk joker med ´bogstavdiagnoser’, og gør dem til en del af hverdagssproget. Det skal vi til livs. Min opfordring er, at folk er nysgerrige, søger viden og forstår, at ADHD er alvorligt, og har en kæmpe konsekvens for de mennesker, der har det.”