Følgevirkninger ved sygdom og medicin

Noget så harmløst som en almindelig forkølelse kan lynhurtigt betyde flere uger med tør hoste og en uges tid med træthed, uoplagthed, dårligt humør og dårlig søvn. Når du så skifter forkølelsen ud med alvorlig sygdom, eller en kronisk, medicinkrævende diagnose, så bliver risikoen for følgevirkninger for alvor reel. At fysiske sygdomme kan udløse psykologisk stress, er logisk. Men er mekanismen den samme den anden vej?

Sådan kan stress give fysiske sygdomme

Studier til at påvise eventuel sammenhæng mellem stress og fysisk sygdom ville kræve, at man bevidst udsatte nogle testpersoner for stress, og det er uetisk. Derfor er der ikke dokumenteret forskning. Men man ved, at hormoner er følsomme over for stress. Man ved, at stresshormoner påvirker hjertet, blodårerne og immunsystemet. Man ved, at 50-80% af dem, der får en alvorlig depressionstilstand, i løbet af det seneste halve år har oplevet stress. Og man ved, at stress påvirker følelser og adfærd, så man fx er mindre fysisk aktiv, øger eventuel afhængighed, spiser mere/mindre/dårligere og sover mindre. Så der er ingen tvivl om, at stress kan give følgevirkninger. 

Bivirkninger og senfølger

Følgevirkninger ved sygdom og medicin kan være både bivirkninger og senfølger. Bivirkninger opstår i forbindelse med selve sygdommen. Senfølger er de gener, der kan opstå efter behandlingen – enten i umiddelbar forlængelse eller op til måneder og år senere. Nogle bivirkninger og senfølger knytter sig direkte til sygdommen, og andre er af mere generel karakter. 

Lægemiddel-bivirkninger

Nogle bivirkninger er ”godkendte”