Del artikel
Sund viden fra apoteket
Fra krostue til sundhedsfaglig ekspert
Verdens første apotek åbnede i Bagdad i 700-tallet, men det var først i 1546, det første danske apotek blev åbnet på Højbro Plads i København. Tidligere fik danskerne deres lægemidler fra katolske klosterhaver og omrejsende købmænd. Men nu fik apotekerne egen urtehave, de solgte konfekt og chokolade – og tit var der en krostue i tilknytning til apotekets lokale. Vi tager dig med på en historisk rejse.
Indtil 1536 var klostrene vores sundhedstjeneste, og vi konsulterede munkene, som fx kunne ordinere åreladning eller en mikstur af klosterhavens urter. Men med reformationen begyndte den egentlige etablering af læge- og apotekervæsen, som formelt var blevet adskilt allerede i 1241 af den tysk-romerske kejser af etiske årsager.
I 1619 var der to apoteker i København, og folk var meget utilfredse med deres høje priser og forældede varer. Derfor fik København et takstsystem for apotekers priser, og dette system blev i 1645 moderniseret og bredt ud i hele Danmark.
en var:
Personalet på apotekerne var uddannet som enten ”apotekersvend” (senere kaldt apoteksmedhjælper) eller ”farmaceutisk kandidat”, og Den Farmaceutiske Læreanstalt blev etableret i 1892. Den læreanstalt flyttede i 1942 til Universitetsparken i København, og fik navnet Danmarks Farmaceutiske Højskole. Uddannelsen af apoteksassistenter – som i dag hedder farmakonomer – har siden 1970 haft til huse på Pharmakon i Hillerød.
og lagde navn til den store kemiske fabrik og engroshandel centralt i København. Alfred Benzon A/S producerede masser af lægemidler og sundhedsrelaterede produkter. Dansk Farmacihistorisk Fond har på deres hjemmeside dfhf.dk samlet en række medicinkort fra medicinal-kartoteket 1928 til 1940. Der er mange sjove miksturer og pulvere fra Alfred Benzon – fx opskrift på Agernkakao. PS: Læs kartotekskortene for sjov skyld, og undgå at eksperimentere med brug af de gamle opskrifter.
På https://dfhf.dk/farmacihistorie/det-gamle-apotekshandvaerk/ kan du se nogle små film om det gamle apotekshåndværk.
Her kan du møde provisor (gammelt ord for farmaceut) Simonsen, der producerer koffeintabletter, som i gamle dage blev brugt til at lindre træthed.
Simonsen har taget alle ingredienserne frem: Koffein, kartoffelmel til at fylde og en gelatineopløsning til at binde det hele sammen. Han hælder det hele sammen i en skål og ælter det sammen – med hænderne! Historien melder ikke noget om, hvorvidt Simonsen har desinficeret hænderne med håndsprit. Men mon ikke vi kan regne med, at den gamle apoteker har styr på hygiejnen?
Den gennemæltede masse putter han i en sigte, og fuldstændig som var det en dej til en kage, presser han granulatet igennem med en særlig børste, så der stort set ikke går noget til spilde. Så langt så godt. Nu skal granulatet tørre, og det gør han ved at smøre det ud på et stykke papir i et tyndt lag. Der ligger det en dag (man kan igen ikke lade være med at tænke på hygiejnen), før det er tørt nok. Ved at presse den tørrede tablet-masse ned gennem en lidt grovere sigte, fjerner Simonsen eventuelle klumper. Her bruger han ikke en børste – men ”hjerter 10” fra et kortspil! Med nænsom hånd tilsætter Simonsen talkum til at glitte tabletterne og kartoffelmel som sprængemiddel, og så er han klar til at producere en tablet i en af de ældste tabletmaskiner, vi kender.
Maskinen består af et overstempel, en matrice og et understempel. Simonsen hælder 170 mg tabletpulver i matricen, sætter overstemplet på, og slår på den med en gigantisk trækølle. Ud kommer en tablet, som Simonsen lader falde en meter ned på bordpladen for at se, om den er holdbar nok. Simonsen viser også sin lidt nyere maskine med håndsving.
Et apotek bliver drevet af en apoteker, som får sin bevilling fra Lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for apotekerlovgivningen og rammerne for at drive et apotek. En apoteker er uddannet farmaceut. Farmaceuter har taget en 5-årig sundheds- og naturvidenskabelig uddannelse på enten Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. Der er ca. 700 farmaceuter i alt på de danske apoteker, og de er apotekernes lægemiddeleksperter. Mange af dem har taget en tillægsuddannelse som behandlerfarmaceuter, hvilket betyder, at de har autorisation til at genordinere visse lægemidler og ordinere tilskud til dosispakket medicin. Størstedelen af de ansatte på apotekerne er farmakonomer eller farmakonomelever. Det er en 3-årig uddannelse, som dels foregår på et apotek og dels på Pharmakon i Hillerød, hvor de studerende får en bred medicinsk, humanistisk og samfundsfarmaceutisk viden.
1546
Et vigtigt årstal i det danske apoteksvæsen, da matrikel nr. 71 på Højbrostræde i København åbnede som det første apotek i Danmark. Dengang havde apoteket egen produktion af piller (som er runde), tabletter (som er flade), miksturer og medicin. Bag apoteket havde apotekeren sin egen have, hvor han dyrkede ingredienser til lægemidler. Og for at få omsætning nok til, at det hele kunne løbe rundt, solgte apoteket også konfekt, kandiserede frugter, chokolade, krydderier, vin, kemiske stoffer, papir og bladguld. Tit fik de eneret til salg af alkohol i et område, så derfor var det ikke så underligt, at der ”helt tilfældigt” skød en krostue op i forlængelse af apotekernes lokaler.I 1619 var der to apoteker i København, og folk var meget utilfredse med deres høje priser og forældede varer. Derfor fik København et takstsystem for apotekers priser, og dette system blev i 1645 moderniseret og bredt ud i hele Danmark.
1672
Kong Christian V udstedte en forordning med titlen ”Forordning om Medicis oc Apotecker etc.”, som var en slags ”grundlov” for apoteksvæsenet i Danmark. Principperne i forordning-en var:
- Offentlig bevilling til at drive apotek
- Eneret for apotekerne til at tilberede og forhandle lægemidler
- Officielle krav til lægemidlers kvalitet
- Officielle kvalifikationskrav til apotekerne og deres faglig personale
- Offentlig fastsættelse af forbrugerprisen på lægemidler
- Offentlig kontrol med apotekerne
- Officielt fastlagte åbningstider
1863
Apoteker Alfred Nicolai Benzon købte en fabriksbygning ved Kalvebod Strand, og her indrettede han sin første kemiske fabrik (bygningerne er i dag kendt som Kødbyen). Det blev starten på storstilet produktion af lægemidler, og vi skulle frem til 1932, før der blev vedtaget en apotekerlov, som betød offentlig kontrol med fabriksfremstillet medicin.Personalet på apotekerne var uddannet som enten ”apotekersvend” (senere kaldt apoteksmedhjælper) eller ”farmaceutisk kandidat”, og Den Farmaceutiske Læreanstalt blev etableret i 1892. Den læreanstalt flyttede i 1942 til Universitetsparken i København, og fik navnet Danmarks Farmaceutiske Højskole. Uddannelsen af apoteksassistenter – som i dag hedder farmakonomer – har siden 1970 haft til huse på Pharmakon i Hillerød.
2015
Danmark fik ny apotekerlov, som blandt andet betød flere apoteker og udvidelse af apotekets sundhedsydelser.Farmacihistorisk medicinalapotek
De ældste generationer i Danmark kan stadig huske navnet Alfred Benzon. En driftig apoteker, fabrikant og politiker, der kom i lære på faderens apotek, blev farmaceut, læste kemi, var formand for Danmarks Apotekerforeningog lagde navn til den store kemiske fabrik og engroshandel centralt i København. Alfred Benzon A/S producerede masser af lægemidler og sundhedsrelaterede produkter. Dansk Farmacihistorisk Fond har på deres hjemmeside dfhf.dk samlet en række medicinkort fra medicinal-kartoteket 1928 til 1940. Der er mange sjove miksturer og pulvere fra Alfred Benzon – fx opskrift på Agernkakao. PS: Læs kartotekskortene for sjov skyld, og undgå at eksperimentere med brug af de gamle opskrifter.
Tabletproduktion før år 1900
Lægemidler er gennem flere hundrede år blevet fremstillet i apotekernes baglokaler. I et helt andet tempo og med en helt anden sikkerhed end de strikse procedurer, vi kender i dag.På https://dfhf.dk/farmacihistorie/det-gamle-apotekshandvaerk/ kan du se nogle små film om det gamle apotekshåndværk.
Her kan du møde provisor (gammelt ord for farmaceut) Simonsen, der producerer koffeintabletter, som i gamle dage blev brugt til at lindre træthed.
Simonsen har taget alle ingredienserne frem: Koffein, kartoffelmel til at fylde og en gelatineopløsning til at binde det hele sammen. Han hælder det hele sammen i en skål og ælter det sammen – med hænderne! Historien melder ikke noget om, hvorvidt Simonsen har desinficeret hænderne med håndsprit. Men mon ikke vi kan regne med, at den gamle apoteker har styr på hygiejnen?
Den gennemæltede masse putter han i en sigte, og fuldstændig som var det en dej til en kage, presser han granulatet igennem med en særlig børste, så der stort set ikke går noget til spilde. Så langt så godt. Nu skal granulatet tørre, og det gør han ved at smøre det ud på et stykke papir i et tyndt lag. Der ligger det en dag (man kan igen ikke lade være med at tænke på hygiejnen), før det er tørt nok. Ved at presse den tørrede tablet-masse ned gennem en lidt grovere sigte, fjerner Simonsen eventuelle klumper. Her bruger han ikke en børste – men ”hjerter 10” fra et kortspil! Med nænsom hånd tilsætter Simonsen talkum til at glitte tabletterne og kartoffelmel som sprængemiddel, og så er han klar til at producere en tablet i en af de ældste tabletmaskiner, vi kender.
Maskinen består af et overstempel, en matrice og et understempel. Simonsen hælder 170 mg tabletpulver i matricen, sætter overstemplet på, og slår på den med en gigantisk trækølle. Ud kommer en tablet, som Simonsen lader falde en meter ned på bordpladen for at se, om den er holdbar nok. Simonsen viser også sin lidt nyere maskine med håndsving.
Urter som lægemidler
Overtro? Sort magi? Trolddom? Eller noget om snakken? Helt tilbage i år 3000 f.Kr. fandtes der kinesiske optegnelser over lægeplanter. Og også her i Danmark har lægeurter været udbredt – ikke mindst da munkene i middelalderen tog planter med hertil fra Sydeuropa, og anlagde smukke klosterhaver. Senere blev apotekernes egne haver kilde til ingredienser med alt fra urter til blomster. Rundt omkring i Danmark kan man stadig se gamle apotekerhaver med fx baldrian, blodrod, røllike og følfod – plus nelliker, liljekonvaller, skovmærker og jødekirsebær.Løveapoteket, svaneapoteket og delfinapoteket
Har du lagt mærke til, at mange af de ældre apoteker har dyrenavne? Der er flere teorier om, hvor disse navne stammer fra. En af dem er, at man i middelalderen navngav husene med figurer i stedet for numre eller bogstaver, fordi folk ikke kunne læse. En anden teori er, at apotekerne havde så central en position, at de tog navn efter det kvarter, de lå i – fx løvens kvarter, svanens kvarter osv. En tredje teori er, at dyr havde en stærk symbolik. Løven udstrålede styrke og livskraft. Svanen var synonym med klogskab, ro og værdighed. Hjorten var symbol på livskilden, og blev tilskrevet helbredende kræfter. Og ørnen var lysets sejr over mørkets magter. Det er op til dig, hvilken teori du tror mest på, men hvis du har et ”dyreapotek” i din by, kan du jo prøve at spørge, hvorfra deres navn kommer.2024: Apoteker med sundhedsfaglige eksperter
I dag har vi i Danmark 523 apoteker og 179 apotekere (apotekerforeningen.dk pr. februar 2024). Det betyder, at apoteket er tæt på de fleste danskere. Apoteket er en vigtig del af det nære sundhedsvæsen af mange årsager. Ikke mindst fordi du kan komme direkte ind fra gaden og få rådgivning af en sundhedsfaglig ekspert.Et apotek bliver drevet af en apoteker, som får sin bevilling fra Lægemiddelstyrelsen, der har ansvaret for apotekerlovgivningen og rammerne for at drive et apotek. En apoteker er uddannet farmaceut. Farmaceuter har taget en 5-årig sundheds- og naturvidenskabelig uddannelse på enten Københavns Universitet eller Syddansk Universitet. Der er ca. 700 farmaceuter i alt på de danske apoteker, og de er apotekernes lægemiddeleksperter. Mange af dem har taget en tillægsuddannelse som behandlerfarmaceuter, hvilket betyder, at de har autorisation til at genordinere visse lægemidler og ordinere tilskud til dosispakket medicin. Størstedelen af de ansatte på apotekerne er farmakonomer eller farmakonomelever. Det er en 3-årig uddannelse, som dels foregår på et apotek og dels på Pharmakon i Hillerød, hvor de studerende får en bred medicinsk, humanistisk og samfundsfarmaceutisk viden.
