Glad ryg

”Rygsmerter er ikke en sygdom, det er et symptom. Vi dør ikke af det, men det kan være svært at leve med,” indleder Jan Hartvigsen, og forklarer. ”Almindelige rygsmerter mærkes som regel i lænden. Det vil sige – smerten føles nederst i ryggen, men vi registrerer den i hjernen. Derfor har både det, der foregår i hjernen og det, der foregår i ryggen betydning for, hvordan vi opfatter smerter, og hvordan vi reagerer på dem.”

Akutte og kroniske på samme tid

”Rygsmerter er faktisk tit akutte og kroniske på samme tid. Det kan lyde selvmodsigende, men vi ved nu, at mange rygpatienter har et dagligt niveau af smerter, som blusser op med mellemrum for så at vende tilbage til et lavt niveau igen. Mange med rygsmerter har altså gode og dårlige perioder, og det er helt normalt. Vi kalder derfor rygsmerter for en kronisk episodisk tilstand, for det beskriver bedre det naturlige forløb. Vi ved også, at når man har længerevarende smerter, kan hjernens smertecentre blive mere følsomme. Så kommer smerterne lettere, fordi der skal mindre til at udløse dem. Lidt ligesom når man får en fjollet popsang på hjernen bare fordi, man har hørt et par toner af sangen. Det er vigtigt for mig at sige, at kroniske rygsmerter er ikke en psykisk lidelse, men psykologiske mekanismer påvirker hjernens respons, og hvordan vi opfatter og reagerer på smerte.”

Smerte har en psykosocial faktor

Hvis du er en af de mange danskere, der af og til får ondt i ryggen, så har du sikkert tænkt over, i hvilke sammenhænge, det kommer. Har du været for meget i haven, løftet en tung sofa sammen med naboen eller trænet lidt for hårdt, så er årsagen nem at pege på. 
”Men har du tænkt over, at det simpelthen kan hænge sammen med din trivsel?” spørger Jan Hartvigsen. ”Episoder med smerter i ryggen kommer ofte sammen med andre ting, der udfordrer helbredet både fysisk og mentalt. Fx hvis du har problemer på arbejde, har knas i parforholdet eller andre bekymringer, der stresser. På samme måde har det psykologiske og sociale indflydelse på, hvordan du oplever smerter. Smerte er en sum af fysiske, mentale og sociale belastninger. Så hvis du generelt trives dårligt, kommer smerter lettere, og de føles stærkere.”

Hvornår skal du søge behandling for din ryg?

”Langt de fleste rygsmerter er godartede, og en episode med rygsmerter bliver oftest bedre af sig selv. Hos 9 ud af 10 med rygsmerter finder vi heller ikke, at der er en specifik, alvorlig årsag til smerterne. Derfor kalder vi dem for almindelige eller uspecifikke rygsmerter. Hos ca. 1 ud af 10 er årsagen til rygsmerter en specifik medicinsk diagnose som rygsøjlegigt, infektion, kræft eller diskusprolaps.” Derfor synes Jan Hartvigsen, at det er en god idé at opsøge en læge, kiropraktor eller fysioterapeut, hvis: 

• Rygsmerterne føles anderledes end dem, du har prøvet før
• Rygsmerterne giver stærke smerter ned i benet, eller hvis du har føleforstyrrelser i benet
• Du har besvær med at styre dine ben
• Du er bekymret, og gerne vil undersøges og have gode råd og måske behandling.

Det er selvfølgelig altid vigtigt at screene for alvorlig sygdom, men det er uhyre sjældent, at alvorlige medicinske sygdomme først viser sig som smerter i ryggen. Derimod kan det være meget beroligende at vide, at man ikke har en alvorlig sygdom, selvom ryggen gør ondt. Så har man et bedre afsæt for at komme videre og for at leve godt på trods af rygproblemer. 

Rygsmerter begynder i teenageårene

Måske tænker du, at rygsmerter logisk hænger sammen med alder, og at kroppen bliver slidt op. Naturligvis bliver vores krop svagere med alderen, men ny viden fra forskerne har udløst et nyt – og stort – forskningsfelt. 

”Vores allernyeste viden er, at rygsmerterne begynder længe før, vi har haft mulighed for at slide særlig meget på kroppen. Allerede i 12-18 års-alderen begynder vores unge at opleve episoder med rygsmerter, som begrænser dem i fysisk og social udfoldelse. Vi kan se, at de unge, der får rygsmerter, ofte også skranter med andre ting såsom, at det går dårligt i skolen, at selvværdet har det skidt, og at det kniber lidt med at knytte gode venskaber. Det er vigtig viden, for en 12-årig med ondt i ryggen har 4 gange øget risiko for at have rygsmerter som 30-årig sammenlignet med en anden 12-årig uden rygsmerter. Generelt påvirker rygsmerter os mest i 40-60-årsalderen, og med alderen ser det ud til, at lidt færre oplever plagsomme smerter.”

Meget behandling har gjort mere skade end gavn

Før i tiden sagde vi til rygpatienterne, at de først skulle holde sig i ro og gerne holde sengen. Vi indlagde endda nogle for at være sikre på, at de gjorde det. I dag ved vi, at man så vidt muligt ikke skal holde sig for meget i ro, men gerne være fysisk aktiv og passe sin hverdag, hvis man overhovedet kan. Senere blev udredning via røntgen og scanning udbredt, og her i Danmark har vi også ordineret meget smertestillende medicin og gennemført mange rygoperationer. Forskningen viser, at denne biomedicinske tilgang ikke hjælper de fleste patienter.

”Opfattelsen blandt både fagpersonale og patienter var, at hvis bare man fandt årsagen til smerten, så kunne man lægge en behandlingsplan og fjerne smerterne. Sådan er det ikke gået. Et scanningsbillede kan vise, hvordan ryggen ser ud, men hos de fleste forklarer det ikke, hvorfor smerterne er der. Til gengæld kan scanninger sygeliggøre patienten. Vores, og andres, studier viser, at en person, der er blevet scannet, generelt har en dårligere prog-nose, og er i risiko for at blive overbehandlet sammenlignet med andre, der har samme rygproblem, men ikke er blevet scannet. Så lige nu er vi i en forandringsfase, hvor vi gør op med nogle myter om rygbehandling. Samtidig skal kliniske retningslinjer ikke blot justeres i forhold til forskningens nyeste dokumentation, de skal også implementeres i sundhedsvæsenet. Og så er der befolkningen – dvs. patienterne – der også skal have ændret traditioner, vaner og trygheden ved at efterspørge det kendte. For ellers er der et mismatch mellem, hvad eksperter og sundhedsprofessionelle siger, og hvad patienterne forventer. Jeg tror, at en oplysningskampagne vil være en god idé, for det er vigtigt, at de nye budskaber kommer ud. 

Tjek din livsstil og trivsel

”Lad mig allerførst understrege: Der findes ikke nogen mirakelkur mod kroniske rygsmerter, der findes ikke et quickfix, og der findes ikke en specifik, magisk rygøvelse eller et håndgreb, der kan få kroniske rygsmerter til at forsvinde fra den ene dag til den anden. Behandlingen er som regel en sum af mange ting, der først og fremmest handler om at se hele mennesket. Vi skal vurdere patientens samlede situation fysisk, mentalt og socialt, og så skal vi rådgive og behandle individuelt. Kroniske rygsmerter kan afhjælpes og blive bedre, men smerterne er et symptom, der ofte har rødder i livsstil og trivsel. 
Vi ved desværre ikke i dag, hvordan vi forebygger rygsmerter, så de aldrig opstår eller kommer igen. Her er nogle generelle råd om livsstil, der kan reducere risikoen for, og niveauet af, rygsmerter: 

Forskernes opskrift på en glad ryg

TIP

Behandling af hold i ryggen

Er du en af dem, der plejer at gå til lægen, kiropraktoren eller fysioterapeuten, når du får hold i ryggen? ”Det er ikke nødvendigt altid at få behandling, når man får ondt. Baseret på forskningen vil jeg anbefale: 

1. Se det an et par dage, også selvom smerterne er stærke. Tit forsvinder rygsmerter stille og roligt af sig selv.
2. Vær fysisk aktiv fx ved at gå ture.
3. Pas hverdagen, og bevæg dig så normalt, som du kan, også selv om ryggen gør ondt!
4. Hvis det så ikke bliver bedre eller, hvis du er bekymret, så skal du opsøge din læge eller en kiropraktor eller fysioterapeut.

Manuel behandling, der manipulerer muskler og led, er en god måde at behandle et hold i ryggen. Hvis du har vedvarende eller tilbagevendende smerter, så invester i noget rygtræning.”

OBS

Kan du være arveligt disponeret for rygsmerter?

Ja – og alligevel nej. Som mange andre lidelser har rygsmerter en genetisk komponent, men det er ikke en arvelig sygdom. Forskning viser, at man godt kan arve en tendens til at udvikle smerter. Imidlertid er disponeringen for rygsmerter først og fremmest udløst af den måde, man lever på og det miljø, man er en del af. Har du hårdt fysisk arbejde, slider du fx mere på ryggen, end hvis du har kontorarbejde. Og har du det hårdt mentalt, så du trives dårligt, kommer smerterne lettere og føles værre. 

FAKTA

Rygsmerter er i Danmark den største årsag til:

• Danskere ikke kan leve det liv, de gerne vil
• Danskere går til lægen, kiropraktor eller fysioterapeut
• Langvarige sygemeldinger
• Førtidspensionering

Det koster ikke blot blod, sved og tårer hos dem, der har ondt. Det koster også samfundet rigtig mange penge. Desværre forsker vi for lidt i rygsmerter.