Ekspertviden
Gode prognoser ved fertilitetsbehandling
”De fleste drømmer om familie med børn. Det lykkes heldigvis for langt de fleste, men 15-25% oplever ufrivillig barnløshed på et tidspunkt i deres liv. Heldigvis er fertilitetsbehandling i dag så effektiv, at omkring 80% af dem, der modtager fertilitetsbehandling, lykkes med at få barn,” lyder den gode prognose fra Nina la Cour Freiesleben.
Omkring hvert 8. barn i Danmark bliver født som resultat af en vellykket fertilitetsbehandling. Det svarer til, at der i hver skoleklasse sidder 2-3 børn af forældre/en mor, der har fået hjælp til at få barn.
”Det er en stor lykke, hver gang en fertilitetsbehandling ender med et succesfuldt resultat. Naturligvis først og fremmest for forældrene. Men os, der arbejder med at hjælpe ufrivilligt barnløse, har også et kæmpestort ønske om, at det lykkes. Vi ser på hver eneste patient og hver eneste behandling 100% individuelt, og målretter behandlingen specifikt. Nogle gange skal der flere behandlinger til, før ønskebarnet bliver en realitet. Men jeg siger altid til patienterne, at de skal se på behandlingen som et samlet forløb af flere forsøg, hvor den samlede chance stiger i takt med antal behandlinger.”
”Problemet kan være alt lige fra ingen æg hos kvinden eller ingen sædceller hos manden til årsager, som blot sænker chancen for graviditet. Men især to ting er store risikofaktorer i relation til ufrivillig barnløshed: Alder og rygning.
Alder er først og fremmest et problem i relation til kvindens æg. En pige bliver født med sine æg. Resten af livet dannes ikke nye æg, men antallet bliver færre og færre. Kvaliteten af de resterende æg falder efter omkring de 25 år. Hvis en kvinde som 25-årig forsøger at blive gravid, er der langt større sandsynlighed for, at det lykkes, end hvis hun venter, til hun fx er fyldt 35 år. Fra 35-års alderen falder chancen for spontan graviditet markant.
Med hensyn til mænds alder tror mange, at mænds sædkvalitet ikke falder. Det gør den – men meget senere end ægkvaliteten daler hos kvinderne. Ved 60-års alderen må manden regne med, at kvaliteten af hans sæd er dårligere, hvilket kan påvirke chancen for at opnå graviditet med partneren. Der er også studier, som viser en øget risiko for psykiatriske diagnoser hos børn undfanget af mænd i høj alder. Rygning reducerer både mandens og kvindens frugtbarhed. ”Sædkvaliteten, ægkvaliteten og livmoderslimhinden bliver påvirket,” forklarer Nina la Cour Freiesleben. Hvis man holder op med at ryge, kan man opnå næsten samme chance for at blive gravid som kvinder på samme alder, der aldrig har røget. Så er man ryger, er det 100% sikkert en god idé at holde op med at ryge. Dette gælder både patienter i fertilitetsbehandling og kvinder og mænd, som ikke er i fertilitetsbehandling. Desuden er der en række graviditetsrelaterede risici for fosteret og den gravide kvinde ved rygning, så af mange gode grunde anbefales rygestop.”
”Det er en stor lykke, hver gang en fertilitetsbehandling ender med et succesfuldt resultat. Naturligvis først og fremmest for forældrene. Men os, der arbejder med at hjælpe ufrivilligt barnløse, har også et kæmpestort ønske om, at det lykkes. Vi ser på hver eneste patient og hver eneste behandling 100% individuelt, og målretter behandlingen specifikt. Nogle gange skal der flere behandlinger til, før ønskebarnet bliver en realitet. Men jeg siger altid til patienterne, at de skal se på behandlingen som et samlet forløb af flere forsøg, hvor den samlede chance stiger i takt med antal behandlinger.”
To store risikofaktorer: Alder og rygning
”Der er rigtig mange ting, der kan have indflydelse på succesraten ved reproduktion, og der er ikke to mennesker eller situationer, der er helt ens,” siger Nina la Cour Freiesleben.”Problemet kan være alt lige fra ingen æg hos kvinden eller ingen sædceller hos manden til årsager, som blot sænker chancen for graviditet. Men især to ting er store risikofaktorer i relation til ufrivillig barnløshed: Alder og rygning.
Alder er først og fremmest et problem i relation til kvindens æg. En pige bliver født med sine æg. Resten af livet dannes ikke nye æg, men antallet bliver færre og færre. Kvaliteten af de resterende æg falder efter omkring de 25 år. Hvis en kvinde som 25-årig forsøger at blive gravid, er der langt større sandsynlighed for, at det lykkes, end hvis hun venter, til hun fx er fyldt 35 år. Fra 35-års alderen falder chancen for spontan graviditet markant.
Med hensyn til mænds alder tror mange, at mænds sædkvalitet ikke falder. Det gør den – men meget senere end ægkvaliteten daler hos kvinderne. Ved 60-års alderen må manden regne med, at kvaliteten af hans sæd er dårligere, hvilket kan påvirke chancen for at opnå graviditet med partneren. Der er også studier, som viser en øget risiko for psykiatriske diagnoser hos børn undfanget af mænd i høj alder. Rygning reducerer både mandens og kvindens frugtbarhed. ”Sædkvaliteten, ægkvaliteten og livmoderslimhinden bliver påvirket,” forklarer Nina la Cour Freiesleben. Hvis man holder op med at ryge, kan man opnå næsten samme chance for at blive gravid som kvinder på samme alder, der aldrig har røget. Så er man ryger, er det 100% sikkert en god idé at holde op med at ryge. Dette gælder både patienter i fertilitetsbehandling og kvinder og mænd, som ikke er i fertilitetsbehandling. Desuden er der en række graviditetsrelaterede risici for fosteret og den gravide kvinde ved rygning, så af mange gode grunde anbefales rygestop.”
Risikofaktorer hos kvinder
”Jo længere en kvinde venter med at få børn, jo større risiko er der – ud over dalende ægreserve og ægkvalitet – for, at der opstår andre faktorer, som også kan sænke graviditetschancen. Fx i livmoderen, hvor der kan opstå muskelknuder, eller i æggelederne, som kan lukkes eller miste deres funktion fx efter en infektion.” Ud over stigende alder og rygning, så fremhæver Nina la Cour Freiesleben fire andre risikofaktorer, som man skal være opmærksom på:1. Vægten
Både for lav og for høj vægt kan reducere frugtbarheden. Hos en undervægtig kvinde kan hormonsystemet lukke ned, så menstrua-tionscyklus bliver uregelmæssig eller forsvinder helt. Derfor anbefales vægtøgning ved undervægt. Overvægt kan også føre til uregelmæssig menstruationscyklus med manglende ægløsning plus øgede graviditets- og fødselsrelaterede risici, og derfor anbefales vægttab ved højt BMI.2. Undgå alkohol
De fleste ved, at gravide kvinder skal holde sig helt fra alkohol. Men i den periode, hvor man forsøger at opnå graviditet, bør man også undlade større mængder alkohol.
3. Spar på kaffen
Store mængder koffein nedsætter fertiliteten. Du behøver ikke være helt afholdende, hvis du elsker kaffe, men drik max. 4 kopper om dagen, hvis du vil være sikker på, at din kaffetørst ikke går ud over din frugtbarhed. Efter opnået graviditet kan man sænke forbruget for at sænke risikoen for graviditetstab.
4. Medicin
Vær opmærksom på, at noget medicin frarådes under graviditet. Fx skal man undgå et stort forbrug selv af smertestillende medicin i håndkøb under graviditet.
Fakta om sædkvaliteten
”Antallet af sædceller i et ejakulat varierer. I en sædprøve kan der måske være 100-200 mio. sædceller og en anden dag måske 30-50 mio. Uanset udsving er det mange, og det kan være nok til at befrugte kvindens æg naturligt. Hvis sædkvaliteten er moderat til svært nedsat, kan vi hjælpe parrene med enten inseminations- eller reagensglasbehandling med eller uden mikroinsemination. Mikroinsemination er en metode, hvor én sædcelle injiceres med en pipette i ét æg af en bioanalytiker i laboratoriet.
Nedsat sædkvalitet kan være medfødt, og det kan ses i sammenhæng med fx manglende nedstigning af testiklerne. Men nedsat sædkvalitet kan også skyldes rygning og overvægt, så anbefaling om rygestop og normalvægt gælder også mænd,” siger Nina la Cour Freiesleben.
Nedsat sædkvalitet kan være medfødt, og det kan ses i sammenhæng med fx manglende nedstigning af testiklerne. Men nedsat sædkvalitet kan også skyldes rygning og overvægt, så anbefaling om rygestop og normalvægt gælder også mænd,” siger Nina la Cour Freiesleben.
Vær ikke bekymret for hormonbehandlingen
Kvinden kan blive behandlet med op til fire forskellige typer hormoner. Nogle er måske bekymrede for, om hormonerne er farlige, eller har bivirkninger. Til dem vil jeg sige: Tankerne om hormonbehandling er som regel langt værre end virkeligheden, og de fleste kvinder giver efterfølgende udtryk for, at det langt fra var så slemt, som de havde forventet. Og de eventuelle bivirkninger af hormonbehandlingen, som kvinderne oplever, er ofte kortvarige.
Hormonbehandlingen er vigtig for, at behandlingen er effektiv. Ved at modne flere æg øges chancen for, at der i slutningen af hver behandling er mindst ét flot befrugtet æg, som bliver til en graviditet og i sidste ende et barn. Overordnet set anvender vi forskellige typer hormoner med formålene: Modning af flere æg, forhindring af ægløsning, ægløsning samt hormon, der støtter slimhinden i livmoderen.
Hormonbehandlingen er vigtig for, at behandlingen er effektiv. Ved at modne flere æg øges chancen for, at der i slutningen af hver behandling er mindst ét flot befrugtet æg, som bliver til en graviditet og i sidste ende et barn. Overordnet set anvender vi forskellige typer hormoner med formålene: Modning af flere æg, forhindring af ægløsning, ægløsning samt hormon, der støtter slimhinden i livmoderen.
Hvilken behandling er den rigtige?
”Alle mennesker er forskellige, og efter en kvinde eller et par har fået lavet alle udredningsprøver, laver vi en behandlingsplan, som altid er individualiseret ud fra hver patient/par. Hvilken behandling, der er den rigtige for patienterne, afhænger, udover det lægefaglige, også af forhold og ønsker hos den enkelte. Fx kan nogle patienter tidligere i et forløb ønske behandling med donorsæd eller donoræg end andre, og for nogle par er adoption et godt alternativ til fertilitetsbehandling, mens andre ikke ønsker at gå den vej.
Forskning øger succesraten og kvaliteten i behandlingerne
Forskerne arbejder naturligvis på højtryk for at generere ny viden, der kan føre til forbedrede, og endnu mere effektive, behandlingsmetoder. Bag et af de mange gennembrud indenfor fertilitetsbehandling står den danske fertilitetslæge professor Peter Humaidan fra Skive.
”Han har bl.a. forsket i en behandling, hvor man kan undgå overstimulationssyndrom af hormonbehandlingen i forbindelse med reagensglasbehandling. Via en såkaldt agonist-trigger færdigmodnes æggene uden, at de kvinder, som er i risiko for overstimulationssyndrom, bliver syge. De befrugtede æg kan derefter nedfryses, og bruges i en efterfølgende frysebehandling efter, at æggestokkene er faldet til ro.”
Et andet nyere tiltag, som har forbedret fertilitetsbehandlingen de seneste år, er den teknik, man anvender til at nedfryse befrugtede æg. Det gør, at langt de fleste befrugtede æg overlever, og kan resultere i graviditet, når/hvis de på et tidspunkt bliver lagt op i kvinden.
Aktuelt er vi stolte af et samarbejde over Øresund, hvor Danmark og Sverige arbejder sammen i det store RUBIC projekt, hvor man følger patienterne gennem både første, anden og tredje behandling. Vi har allerede over 1.000 deltagere, så det bliver en meget stor mængde data, som forskerne ved udgangen af 2024 vil begynde at analysere for at finde sammenhænge, der kan forbedre vores forståelse af årsager til ufrivillig barnløshed, rådgivning og behandling.
Et af mine håb for fremtiden er, at vi i samfundet kan ændre tendensen med, at de unge venter med at få børn. Mange venter så længe, at det enten bliver en udfordring, eller det ender med at være for sent. Hvis vi kan ændre den tendens, så vil flere opnå spontane graviditeter, færre have brug for fertilitetsbehandlinger, og der vil være færre tilfælde af ufrivillig barnløshed. Mit indtryk er, at mange unge ikke føler sig klar, eller har fundet en partner, de ønsker at få børn med, når de har alderen, hvor deres frugtbarhed fortsat er høj. Samtidig ved vi, at rigtig mange ønsker et liv med børn. Så hvis man nu får dem lidt tidligere, får man også flere år sammen med dem.”
”Han har bl.a. forsket i en behandling, hvor man kan undgå overstimulationssyndrom af hormonbehandlingen i forbindelse med reagensglasbehandling. Via en såkaldt agonist-trigger færdigmodnes æggene uden, at de kvinder, som er i risiko for overstimulationssyndrom, bliver syge. De befrugtede æg kan derefter nedfryses, og bruges i en efterfølgende frysebehandling efter, at æggestokkene er faldet til ro.”
Et andet nyere tiltag, som har forbedret fertilitetsbehandlingen de seneste år, er den teknik, man anvender til at nedfryse befrugtede æg. Det gør, at langt de fleste befrugtede æg overlever, og kan resultere i graviditet, når/hvis de på et tidspunkt bliver lagt op i kvinden.
Aktuelt er vi stolte af et samarbejde over Øresund, hvor Danmark og Sverige arbejder sammen i det store RUBIC projekt, hvor man følger patienterne gennem både første, anden og tredje behandling. Vi har allerede over 1.000 deltagere, så det bliver en meget stor mængde data, som forskerne ved udgangen af 2024 vil begynde at analysere for at finde sammenhænge, der kan forbedre vores forståelse af årsager til ufrivillig barnløshed, rådgivning og behandling.
Et af mine håb for fremtiden er, at vi i samfundet kan ændre tendensen med, at de unge venter med at få børn. Mange venter så længe, at det enten bliver en udfordring, eller det ender med at være for sent. Hvis vi kan ændre den tendens, så vil flere opnå spontane graviditeter, færre have brug for fertilitetsbehandlinger, og der vil være færre tilfælde af ufrivillig barnløshed. Mit indtryk er, at mange unge ikke føler sig klar, eller har fundet en partner, de ønsker at få børn med, når de har alderen, hvor deres frugtbarhed fortsat er høj. Samtidig ved vi, at rigtig mange ønsker et liv med børn. Så hvis man nu får dem lidt tidligere, får man også flere år sammen med dem.”
Fakta
Reglerne for offentlig fertilitetsbehandling
- Skal have prøvet at blive spontant gravid i mindst 1 år medmindre, der er en oplagt kendt årsag til manglende frugtbarhed
- Skal være henvist fra egen læge inden kvinden fylder 40 år
- Behandling med ægudtagning afsluttes, når kvinden fylder 41 år
- Kvinden / parret må ikke have et fælles barn (undtagen hvis det drejer sig om behandling med overskydende nedfrossede befrugtede æg)
- Eventuelle befrugtede æg må opbevares og anvendes frem til kvinden fylder 46 år
- Behandlingstilbuddet i offentligt regi er i 2024 øget fra 3-6 behandlinger med ægudtagning, såfremt der er lægelig indikation for op til 6 behandlinger
- Nye regler om vederlagsfri hjælp til barn nr. 2 forventes at gælde fra 2025
Tip
Sådan kan du tackle psykisk stress i forbindelse med fertilitetsbehandling
Det er meget forskelligt, hvordan vi mennesker føler og reagerer i pressede situationer. Hvis man fx i forvejen er sårbar, og ikke har erfaring med at vælge strategi ved modgang, så kan en fertilitetsbehandling opleves som et stort pres. Nogle kan føle lige så stor sorg som i forbindelse med meget alvorlig, svær sygdom, og mange har en stor frygt for, at det ikke lykkes at opnå graviditet.
Alle ønsker at vide, hvor stor deres chance er, og spørger detaljeret og interesseret ind til det faglige. Menneskets natur er at søge svar dvs. forklaringer og årsager til, hvis et forsøg ikke lykkedes. Det taler vi om, og vi bruger altid erfaringer fra tidligere behandlinger til at vurdere, om noget med fordel kan justeres eller ændres i næste behandling. Men ofte vil noget af det vigtigste være, at man prøver igen. To vigtige pointer er:
Alle ønsker at vide, hvor stor deres chance er, og spørger detaljeret og interesseret ind til det faglige. Menneskets natur er at søge svar dvs. forklaringer og årsager til, hvis et forsøg ikke lykkedes. Det taler vi om, og vi bruger altid erfaringer fra tidligere behandlinger til at vurdere, om noget med fordel kan justeres eller ændres i næste behandling. Men ofte vil noget af det vigtigste være, at man prøver igen. To vigtige pointer er:
- Se kumulativt på graviditetschancen. I et samlet behandlingsforløb er der gode chancer for at lykkes, og omkring 80% af de par, vi behandler, bliver forældre, hvis de fortsætter behandlinger, der lægeligt anbefales.
- Hver ny behandling er anderledes, da det er et nyt og unikt embryon (befrugtet æg) med sin helt egen DNA hver gang. Så derfor er to behandlinger aldrig helt ens, og hvert forsøg er en ny chance, selvom det kan føles som det samme, man forsøgte ved en tidligere behandling.
