Godt nyt, og gode råd, om diabetes
Fakta om bugspytkirtel og insulin
"Bugspytkirtlen er en lille kirtel, der sidder i tilknytning til din lever. I bugspytkirtlen har du nogle betaceller, der producerer insulin, som har til opgave at sænke blodsukkeret ved at påvirke musklerne og leveren. Så snart dit blodsukker stiger blot en lille smule, udskiller betacellerne straks mere insulin. De kan altså både måle blodsukker og reagere lynhurtigt på en stigning, så blodsukkeret bliver reguleret i balance. Hos en person med type 1-diabetes er betacellerne ødelagt, så bugspytkirtlen ikke producerer insulin. En type 2-diabetiker producerer enten for lidt insulin, eller masser af insulin, som organerne ikke responderer på – dvs. de bliver resistente over for insulin."Vigtig viden om risikofaktorer og symptomer
Du kan arve diabetes. Hvis en af dine forældre har type 2-diabetes, er din risiko ca. 40%, og hvis de begge har, er din risiko for også at udvikle type 2-diabetes helt oppe på 80%. Andre faktorer er: Alder – risikoen stiger med alderen. Køn – 56% af personer med diabetes er mænd. Blodtryk – forhøjet blodtryk øger risikoen. Vægt – overvægt øger risikoen. Rygning – øger risikoen.
Ved at være opmærksom på risikofaktorerne kan du altså forebygge diabetes, og du kan være ekstra opmærksom på, om du får symptomer.
Hold øje med, om du oplever:
- Uforklarligt vægttab
- Træthed
- Problemer med at fokusere dit syn
- Du er ekstra tørstig
- Du drikker mere
- Du tisser mere
Hvordan vurderer danskerne livet med diabetes?
Det har Den Nationale Sundhedsprofil svaret på. Det er en undersøgelse, som Sundhedsstyrelsen foretager hvert 3. år blandt et repræsentativt udsnit af danskerne. Resultaterne bliver præsenteret i en rapport, der giver et aktuelt billede af den voksne befolknings sundhed, sygelighed og trivsel. Det er helt tilfældigt, hvem der bliver bedt om at medvirke, og blandt alle data kan man – anonymt – trække personer, der er diagnosticeret med enten type-1 eller type-2 diabetes ud, og sammenligne deres svar med andres.
Desværre oplever personer med diabetes, at de har dårligere helbred end gennemsnittet. Det overrasker ikke Tanja Thybo fra Diabetesforeningen, der sammen med Statens Institut for Folkesundhed har gennemført en undersøgelse specifikt blandt diabetikere. ”Begge undersøgelser viser, hvordan en alvorlig sygdom som diabetes påvirker livskvaliteten på mange måder. ”Både type 1- og type 2-diabetikere oplever, sammenlignet med gennemsnitsbefolkningen, øget risiko for:
- Mindre godt/dårligt selvvurderet helbred, højt stressniveau og dårligt fysisk helbred
- At de sjældent eller aldrig har kontakt med venner, er uønsket alene, at de næsten aldrig har nogen at tale med ved problemer eller brug for støtte, og at deres mentale helbred er dårligt
Oveni har mange type 2-diabetikere problemer med livsstilen på disse punkter: Usundt kostmønster, moderat eller svær overvægt og opfylder ikke WHOs minimumsanbefalinger for fysisk aktivitet. ”Så ja – diabetes tynger sundheden både fysisk og mentalt. Selvom undersøgelserne også peger på det lyspunkt, at diabetikere drikker mindre alkohol, ryger mindre og har et sundere kostmønster.”
Til dig med type 2-diabetes:
Kend dine tal og dit blodsukker
”Med en velbehandlet diabetes reducerer du risikoen for, at din diabetes giver følgesygdomme. Men det kræver, at du kender din sygdom. Diabetesforeningen har udviklet to gode værktøjer. Primo 2020 lancerede vi ”Balancekortet”, som gør det nemt at følge med i sine tal. Baggrunden for balancekortet var den erkendelse, at kun halvdelen af personer med type 2-diabetes kender deres langtidsblodsukker, og under halvdelen kender deres blodtryk og kolesteroltal. Her i efteråret har vi lanceret et skema til måling og overvågning af blodsukker, fordi netop stabiliteten er en vigtig faktor i forebyggelse af senfølger/følgesygdomme
Kend dine tal: Balancekortet bruger du til at sammenligne dine mål og dine tal. Og samtidig minder det dig om, hvad du løbende skal få tjekket, og hvad du skal huske at spørge lægen om næste gang. Alle personer med diabetes får individuel behandling og individuelle mål, men balancekortet giver disse rettesnore:
Langtidsblodsukker (HbA1c) diabetes 1: Under 48 mmol/mol, dog under 58 mmol/mol ved tendens til hypoglykæmi eller kendt hjerte-kar-sygdom
Blodtryk: Under 130/80 mmHg
LDL-kolesterol: Under 2,6 mmol/l, dog under 1,8 mmol/l ved hjerte-kar-sygdom, i særlige tilfælde 1,4 mmol/l
Hent et balancekort her: www.diabetes.dk/balancekort
- Kend dine tal: Balancekortet bruger du til at sammenligne dine mål og dine tal. Og samtidig minder det dig om, hvad du løbende skal få tjekket, og hvad du skal huske at spørge lægen om næste gang. Alle personer med diabetes får individuel behandling og individuelle mål, men balancekortet giver disse rettesnore:
- Langtidsblodsukker (HbA1c) diabetes 1: Under 48 mmol/mol, dog under 58 mmol/mol ved tendens til hypoglykæmi eller kendt hjerte-kar-sygdom
- Blodtryk: Under 130/80 mmHg
- LDL-kolesterol: Under 2,6 mmol/l, dog under 1,8 mmol/l ved hjerte-kar-sygdom, i særlige tilfælde 1,4 mmol/l
- Hent et balancekort her: www.diabetes.dk/balancekort
- Lær dit blodsukker at kende: Idéen er, at personer med type2-diabetes skal overvåge deres blodsukker i en måned ved at måle det fem gange om dagen. Det giver overblik over, hvordan helt almindelige hverdagsvalg påvirker blodsukkeret. Mål det fx efter morgenmaden, efter en café latte og efter din aftensmad. Og ”leg” eventuelt med, hvordan det påvirker, hvis du den ene dag spiser din yndlingsmuffin og den næste dag spiser et stykke kagemand til en børnefødselsdag. Jo bedre en person med diabetes kender sit blodsukker, jo bedre mulighed for at holde det stabilt. Hent skema til måling af blodsukker her: www.diabetes.dk/blodsukkerskema
Selvom du kender dine tal og dit blodsukker, så opfordrer jeg til at konsultere din læge en gang om året for at få en snak om, hvordan det går. For med en velreguleret diabetes øger du dine chancer for at undgå følgesygdomme,” lyder opfordringen fra Tanja Thybo.
Bliver det teknologien, der knækker koden til behandling af type 1-diabetes?
Forskerne har i mange år arbejdet på at fremstille en kunstig bugspytkirtel. Og ja – hvor ville det være fantastisk, hvis man blot kunne udskifte en defekt bugspytkirtel. ”For tre år siden tog nogle fædre til diabetesbørn et initiativ. De var IT-ingeniører og nysgerrige på, om man monstro kunne styre en insulinpumpe. Derfor gik de i gang med udviklingen af en algoritme, og byggede en minicomputer – på størrelse med en tændstikæske – som forbinder insulinpumpe og -sensor.
Computeren sørger for, at pumpe og sensor kan tale sammen, og den sender konstant information om aktuelt blodsukkerniveau og besked om, hvor meget insulin der skal frigives. Det betyder, at blodsukkeret bliver reguleret fra minut til minut, og altså bliver mere stabilt. Computeren rapporterer også, hvordan blodsukkeret har ligget. Selvom det stadig er noget teknik, man skal have i lommen, og stadig er på forsøgsstadiet, så er der gode perspektiver,” forventer Tanja Thybo.
Nyt: Risiko for blodprop i hjertet er faldet markant
I mange år har man sagt, at hvis du har type 2-diabetes, så har du dobbelt så stor risiko for at få blodprop i hjertet. I sensommeren 2020 kunne danske forskere imidlertid præsentere resultater af et helt nyt studie. Resultater, der er rigtig godt nyt for både diabetikere og læger. Studiet er baseret på 211.000 danskere med type 2-diabetes, som er diagnosticeret i perioden 1996-2011.
Man har fulgt dem de første syv år efter diagnosen, og sammenlignet med en fem gange så stor kontrolgruppe, som matcher i alder og køn. I alt har altså mere end 1 mio. personer deltaget, og resultatet er en understregning af, at medicin, livsstil og tidlig opsporing har effekt. For nu er risikoen for blodprop i hjertet næsten den samme for type 2-diabetikere, som den er for personer, der har samme alder og køn, men ikke har diabetes.
”Kendetegnende for den periode, hvor forskerne har indsamlet data er, at forbruget af medicin til sænkning af kolesterol og blodtryk er steget, hvilket forebygger en hjerte-kar-sygdom som blodprop i hjertet. Parallelt med øget udbredelse af medicin har vi formået at sætte øget fokus på rygning, motion, kost og vægttab, så type 2-diabetikeres livsstil er blevet forbedret. Og samtidig er vi blevet bedre til at opdage folks diabetes tidligere, så der er bedre muligheder for at behandle og dermed forebygge følgesygdomme som fx blodprop i hjertet,” forklarer Tanja Thybo, der glæder sig og understreger, at det nu gælder om at bruge den nye viden til at bygge videre på succesen. ”Vi har fået et klap på skulderen her i Danmark, fordi vi er så gode til at behandle diabetes og forebygge følgesygdomme. Men selvom vi, med lægernes fortjeneste, har opnået flotte resultater, er faren ikke drevet over. Det flotte arbejde skal fortsætte – dvs. vi skal blive ved med at være opmærksomme på risikofaktorer og symptomer – og ikke mindst at få denne viden udbredt blandt befolkningen, så alle kan være med til at forebygge både sygdommen diabetes og de følgesygdomme, det kan give.”
